Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
“Mit forhold til mine katte har reddet mig fra en dræbende, gennemtrængende uvidenhed.”, skriver Burroughs i bogen The Cat Inside fra 1986. I første omgang udkom denne bog blot i 133 eksklusive eksemplarer (med illustrationer af Brion Gysin). Først i 1992 kom den så i en decideret masseudgave. Uanset hvad er kattebogen mærkværdigt nok forblevet et overset værk i USA såvel som i Danmark.The Cat Inside består af en række selvbiografiske tekster, korte og simple. Burroughs køber kattemad i et supermarked, han nusser med sine yndlingskatte, Calico Jane, Ruski, Fletch, Smoky. Han bor i sit hus på landet, i Kansas, han flytter, kattene flytter naturligvis med. En kat løber væk, en anden skal afhentes på internat, en tredje klatrer op i træ, en fjerde dør. Tonen er på samme tid sårbar, rørende og humoristisk, og de enkelte og enkle tekster har karakter af erindringer, dagbogsoptegnelser, minder, strøtanker, observationer, refleksioner. Og til tider af udsyrede visioner, hallucinatoriske syner og drømmescenarier, hvor man møder hybrider af katte og andre dyr, flyvende katte, sumpkatte og natkatte med kæmpestore selvlysende øjne. Det er Burroughs, som man kender ham, men samtidig er det en anden side af Burroughs, man støder på i bogen. Det er også en ældre Burroughs.På trods af kattebogens tilsyneladende tilforladelige emne, rummer den trøsteløse og ætsende visioner af verden: en fortvivlelse over menneskets forbløffende evne til at destruere.Vi slår hinanden ihjel, vi udøver vold, vi fælder regnskovene. Men til fordel for hvad? spørger Burroughs, som på en måde har skrevet (endnu) en science fiction: Det er, som om verden er gået under og de eneste overlevende og tilbageblevne væsener er Burroughs og kattene, der lever i en form for posthumanistisk fællesskab. De sidste vidner. De sidste vidner til en sorg, en sorg der viser sig at være uden vidner.
I løbet af sluttresserne forlod det amerikanske kulturikon William S. Burroughs ideen om en traditionel litteratur til fordel for en eksperimenterende og performativ praksis. Han ville nu male ord og skrive billeder med virkeligheden og hverdagslivet som sit materiale. Dette tog sit afsæt i en form for revolutionær tænkning, der på mange måder har vist sig at være visionær. Med denne udgivelse vil vi på den ene side belyse denne flygtige praksis, der altid har stået i skyggen af romanerne, og på den anden bidrage til en samtidig diskussion omkring kulturel produktion, hverdagsliv og mulighederne for forandring.I lighed med det aldrig fuldt publicerede samarbejde med kunstneren Brion Gysin, The Third Mind (1966), er AKADEMI 23 først og fremmest tænkt som en metodebog. Bogen er baseret på uddrag af The Job, som består af sammendrag af en række interviews med Burroughs foretaget af franskmanden Daniel Odier. Undervejs i processen redigerede Burroughs interviewet og indsatte forskellige tekster de steder, han mente, de ville udvide og udvikle hans svar.Oversætterne Kasper Opstrup og Tobias R. Kirstein har i deres udvalg og oversættelse valgt at lægge vægten på ideerne om kontrol, virus og forandring inden for rammen af et nyt universitet, et akademi, der skal lære os at være både sammen og os selv på en ny måde. Projektet er med til at aktualisere Burroughs' tanker for vores egen umiddelbare fremtid i slutningen af 10erne, hvor vidensøkonomien går hånd i hånd med oplevelsesøkonomien og finansøkonomien, hvor uddannelse er under pres, og hvor der er en stigende interesse i alternative læringsfællesskaber og ændrede adfærdsmønstre.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.