Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Hår

Her finder du spændende bøger om Hår. Nedenfor er et flot udvalg af over 13 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fletninger og Flettepigernes favoritter
    af Laura Arnesen & Marie Wivel
    177,95 - 192,95 kr.

    Fletninger er et håndværk, der i århundreder er blevet overleveret fra den ene generation til den næste. Det er yndigt, kunstfærdigt, det koster ikke noget – og så er det hyggeligt at være sammen om at lave en flot sildebensfletning eller en romantisk fransk flettet knold.Laura Arnesen og Marie Wivel tog hele Danmark med storm, da de kun 14 år gamle udgav deres første bog med fantastiske fletninger. 10 år senere er de tilbage med FLETTEBOGEN, en samlet udgave af de to superbestsellere Fletninger og Flettepigernes favoritter – for fletninger går aldrig af mode.

  • Spar 21%
    - i ansigts- og kropspleje
    af Vibeke Estrup
    137,95 - 157,95 kr.

    Skønhed kommer indefra, men det skader jo ikke at hjælpe skønheden på vej med lækre hjem­melavede plejeprodukter baseret på vegetabilske olier, der tilfører din hud den mest rene og naturlige pleje, du kan give den. Med vegetabilske olier, der fremstilles af fx frø, bær og nødder, plus nogle få og enkle redskaber kan du selv lave effektive naturlige produkter til optimal pleje af ansigt, krop og hår uden at gå på kompromis med virkningen – og helt på niveau med de bedste produkter på markedet.Bogen består af 2 dele. Første del har fokus på det praktiske og indeholder opskrifter til pleje af ansigt, krop, hår plus afsnit med opskrifter dedikeret specielt til mænd, babypleje og velvære. Opskrifterne er lige til at gå til og ledsages af overskuelig information om virkning og med relevant angivelse af, hvilken hudtype den pågældende opskrift er velegnet til. Her kommer bogen også ind på, hvilke redskaber der er nødvendige, hvordan man omregner måleforhold, ligesom den også indeholder tips til brug af olierne sammen med produkter, de fleste har i hjemmet – som f.eks. sukker til en bodyscrub.Anden del er en teoretisk del, der på en let og overskuelig måde giver dig viden om vegetabilske olier. Hvordan de fremstilles, hvordan de er bygget op, forskelle, specielle indholdsstoffer og deres virkning. Teoridelen giver dig både den overordnede viden om vegetabilske olier og viden, der gør dig i stand til at skræddersy dine egne opskrifter i forhold til dine specifikke behov. Teoridelen indeholder også et afsnit om æteriske olier og deres anvendelse sammen med vegetabilske olier samt giver dig tips til, hvordan olierne kan anvendes i dagligdagen.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for naturlig hudpleje og DIY. Da bogen kombinerer praktiske opskrifter med teoretisk viden er den både velegnet til begynderen, der har brug for hjælp til at komme i gang, og til den øvede, der har brug for inspiration og teoretisk viden til enten at sammensætte opskrifter helt fra bunden eller tilpasse eksisterende opskrifter.Om forfatteren: Vibeke Estrup er cand.agro. med speciale i aktivstoffer i lægeplanter. Vibeke har siden 2007 arbejdet som produktspecialist med ansvar for kvalitetssikring og dokumentation af råvarer, herunder vegetabilske olier og æteriske olier, til naturlige plejeprodukter. Ligeledes har Vibeke siden 2007 arbejdet med produktudvikling af ansigts- og kropspleje for større og mindre danske brands og sideløbende undervist i DIY plejeprodukter på både teoretisk og praktisk niveau.

  • - Årsager, faldgruber og løsninger
    af Suzana Milovic
    422,95 kr.

    Op mod halvdelen af alle kvinder vil opleve hårtab på et eller flere tidspunkter i deres liv.Mange af disse kvinder møder udfordringer i sundhedssystemet, hvor deres forsøg på at få den rette hjælp ofte ender forgæves. Uden for det offentlige system står skønheds- og hårklinikker, producenter af hårtabsprodukter og holistiske behandlere klar til at tilbyde tvivlsomme produkter og behandlinger.Baseret på omfattende research af videnskabelige kilder og kvinders erfaringer med hårtab giver forfatteren et praktisk, detaljeret og faktabaseret overblik over de forskellige hårtabsårsager og mulige behandlinger. Derudover formidler forfatteren både sit eget og andres vidnesbyrd om at tabe håret, herunder de svære tanker om identitet, følelser og selvværd, som ofte følger med.Bogen henvender sig til kvinder med hårtab og fokuserer på kvindekroppens unikke biologi. Enkelte steder vil man dog bemærke, at forfatteren har taget hensyn til, at mænd også kan tænkes at læse med.Denne bog er en vejledning og inspiration for dig, der oplever hårtab og søger indsigt i de forskellige typer hårtab samt handle- og løsningsmuligheder for effektivt at håndtere problemet. Bogen er også værdifuld for pårørende og sundhedsfaglige behandlere, der ønsker en grundig vejledning i at forstå, hjælpe og støtte mennesker med hårtab.Om forfatteren: Suzana Milovic (født 1985) er uddannet forandringsleder med en HD i Organisation og Ledelse (specialisering i forandringsledelse og innovation) fra CBS, en shippinguddannelse fra A.P. Møller – Mærsk og en baggrund som bl.a. procurement partner, IT projektleder og ledelsesrådgiver i A.P. Møller – Mærsk og TDC NET. Desuden er hun uddannet stresscoach hos Matzau Erhvervspsykologer.Suzana Milovic skriver og holder foredrag om kvinders stigende økonomiske magt, forhandlingsteknikker og stressforebyggelse. Hun er også dybt engageret i at hjælpe kvinder med at forstå og håndtere hårtab. Gennem mange års fordybelse i videnskabelig forskning og personlige erfaringer med hårtab har hun opnået omfattende viden om kvinders biologi, psyke og sundhed.Hendes mål er at udgive flere bøger, der bryder tabuer, udfordrer samfundsstrukturer og fremmer udvikling.

  • af Maria Frantzen Sanko
    36,95 - 297,95 kr.

    Lix: 21Hvordan kan du passe på din hud? Kan du smøre avokado i håret? Og hvornår vokser dine negle hurtigst? Det får du svar på her i bogen. Du får også svar på, hvorfor du skal tage solcreme med på skiferie. Og hvad det betyder, at et produkt er svanemærket. Vil du forkæle dig selv med et fodbad, en hårkur eller en ansigtsmaske? Så er der gode opskrifter til dig her.

  • af Hanne Korvig
    37,95 - 307,95 kr.

    Lix: 15.Sidder håret fast i en sæk? Hvornår holder håret op med at gro? Og hvordan beskytter det hovedet? Det kan du læse om her i bogen. Du kan også læse om hår på kroppen og om luse-æg, der sidder godt fast. Og vil du give dit lange hår til et godt for-mål? Så læs her, hvordan du gør.

  • - Snip Snap Snude
    af Liane Schneider
    137,95 kr.

    Laura har fødselsdag og skal fejres! Først i børnehaven, men hun skal også have gæster med hjem - så der skal laves invitationer, bages kage og meget mere!I samme serie:Laura bliver vækLaura og Julie bliver uvennerLaura sover hos JulieLaura skal til frisørenSnip Snap Snude-bøgerne er små bøger, der egner sig godt til at have med overalt; i pusletasken, i bilen, på restauranten eller på indkøbsturenISBN på bogen: 9788771066463

  • - Snip Snap Snude
    af Liane Schneider
    137,95 kr.

    Mor synes, at Laura skal til frisør og klippes, men det har Laura ikke spor lyst til. Men så får hun pludselig noget tyggegummi i håret, og så er der ingen vej udenom. Og tænk, det er faktisk ret sjovt at være til frisør...I samme serie:Laura bliver vækLaura og Julie bliver uvennerLaura sover hos JulieLaura har fødselsdagSnip Snap Snude-bøgerne er små bøger, der egner sig godt til at have med overalt; i pusletasken, i bilen, på restauranten eller på indkøbsturenISBN på bogen: 9788771066418

  • af Pia Ribberholt
    147,95 kr.

    Drillesyge Didrik er kommet i lære hos troldmanden i Trylleland. Troldmanden er i færd med at lave en eliksir, der kan få håret til at gro. Det er ikke helt nemt, og troldmanden må koncentrere sig. ”Nu må du ikke forstyrre mig, det er bedst, du holder dig lidt væk,” siger han til Didrik. Men Didrik vil også være med …Om forfatterenPia Ribberholt har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.

  • af Katrine Vinther Russell
    172,95 kr.

    Klara elsker at lege, både i børnehaven og derhjemme. Hun leger både i sandkassen, i legehuset og hun gynger på gyngestativet. Hjemme tegner Klara meget, hun elsker at farvelægge med mange forskellige farver, og så leger hun med sin lillesøster.Når Klara leger, sker der noget i hendes hår.Det bliver fyldt med ugler.Denne børnebog med håndtegnede illustrationer, indeholder små historier om forskellige ugler, som flytter ind i Klaras hår, når hun har det aller sjovest.En sød og hyggelig højtlæsningsbog for børnehavnebarnet.

  • af Lars Røn
    37,95 - 56,95 kr.

    Vigga Morgenstierne begynder at skrive dagbog, da livet bliver vanskeligt for hende.

  • af Vibeke Pilar Carstensen
    72,95 kr.

    Illustreret digtsamling af forfatter og billedkunstner, Vibeke Pilar Carstensen. Hårdage giver indsigt i forskellige karakterers livssituation og personlighed, med udgangspunkt i deres hårpragt. Til hvert prosadigt hører en afbildning af digtets omtalte karakter; både tekst og billede kreeret af Vibeke Pilar Carstensen. Hårdage henvender sig til enhver, der har en interesse i eller udfordringer med hår eller frisure, og enhver, der ønsker et indblik i forskelligartede liv og personligheder. Samtidigt er det oplagt læsning for dem der værdsætter rim og billedligt leg med sproget, samt dem, der sætter pris på afbildninger af karakterer.

  • af Laurent Cardon
    257,95 kr.

    ”En skøn bog med rig mulighed for interaktion … Hans stil leder tankerne hen på Carl Quist Møllers skønne verden” Litteratursiden,dk”Man får næsten sympati med lus i denne morsomme og tankevækkende billedbog” Dansk BiblioteksCenterEn purung, eventyrlysten blå lus drømmer om andre hoveder. Da Louis' forældre endelig lader ham springe på opdagelse, skal læseren vælge, om han hopper over på et blåt, grønt eller gult hoved. Og sådan kan man springe rundt i bogen på bedste sværd-og-trolddom vis og møde alt fra hellige, gyldne lus (der antager den blå lus for en gud), over grønne lus med grineflip, til de blodtørstige røde. Det hele truer med at ende i et drabeligt slag mellem dem alle, da de mødes på ét og samme hoved, så vores snarrådige hovedperson (eller rettere: hovedlus) må mægle klogt imellem dem.Til slut er der et opslag med bestemte lus, man kan bladre tilbage og forsøge at finde i bogen. Men bogens allerstørste udfordring er måske, om man kan læse og kigge i den, uden at det kommer til at klø i ens egen hovedbund.

  • - Den hemmelige formular til lækkert hår
    af Emil & Rasmus Albrechtsen
    442,95 kr.

    Tvillingerne bag den internationale iværksættersucces Slikaar begyndte at filme Youtubevideoer med hårtips for snart 10 år siden. I dag har de flere følgere på Youtube end selv de største sportsstjerner. Emil og Rasmus satser på, at deres virksomhed vil være mere end en milliard værd indenfor de næste par år, men de har bevaret en solid jordforbindelse og en glæde ved deres kerneværdi: herrehår og stil for mænd. Slikhårimperiet og denne bog er netop resultatet af drengenes passion for herrehår: Du får tips, tricks og how to´s til de frisurer, som klæder netop dig, og du kan læse om iværksætteri og om den succes, der startede i barndommens have i Aarhus. Det er svært ikke at lade sig inspirere og de fleste med en drøm i maven kan lære noget her. Du kan blandt andet læse om at blive den bedste version af dig selv, om et positivt udsyn og loven om tiltrækning, men også om luksusbiler og om at bære et flot ur og dig selv rigtigt. Det ydre er nemlig intet værd, hvis det ikke følges af det indre. Sådan er det med håret og med alt andet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.