Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Et chokerende genetisk match afslører en families mørkeste hemmelighed i denne gribende og spændingsfyldte krimi. Wilde er vokset op på egen hånd i naturen og har ingen erindring om, hvor han kommer fra – han ved intet om sin fortid og sine forældre. Indtil nu … Da Wilde får en uventet besked fra en online DNA-database om et match med sin biologiske far, bringer det ham tættere på sin fortid, end han nogensinde har drømt om. Men mødet med faren giver flere spørgsmål end svar. Wilde fortsætter ufortrødent sin søgen efter sin familie på DNA-hjemmesider, og kommer i kontakt med sin grandfætter, som forsvinder lige så hurtigt, som han er dukket op. Wilde kommer på sporet af mystiske og farlige fællesskaber på internettet, og da folk omkring ham begynder at dø én efter én, bliver det langsomt klart, at en seriemorder er på færde – og at det næste offer måske er Wilde selv. Et farligt match er en selvstændig efterfølger til Drengen fra skoven.
Et lig på Manhattan, et stjålet maleri og en gammel kuffert giver nye spor i en uopklaret sag om kidnapning og mord.For over 20 år siden blev Patricia Lockwood kidnappet under et hjemmerøveri på familiens gods, hvor hendes far blev myrdet. Det lykkedes Patricia at flygte efter måneder i fangenskab, men sagen forblev uopklaret, og de stjålne familiegenstande blev aldrig fundet igen.Indtil nu. I New York bliver en mand fundet dræbt i sin penthouse-lejlighed sammen med to ting: et stjålet Vermeer-maleri og en gammel kuffert med indgraverede initialer. For første gang i årevis har myndighederne nye spor at gå efter.Kufferten og maleriet leder FBI i retningen af en bestemt mand: Windsor Horne Lockwood III. Eller Win, som hans venner kalder ham. Han aner bare ikke, hvordan hans kuffert og familiens stjålne maleri er havnet i den dræbte mands lejlighed.
Fotografier er en måde at bevare minder på, og præcis som minder kan billeder være dyrebare – eller livsfarlige. Grace Lawson henter familiens nyeste feriebilleder og finder ét, der ikke hører til i bunken. Det er taget for tyve år siden og forestiller en gruppe unge mennesker – én af dem ligner hendes mand Jack. Før Grace kan få en forklaring fra Jack, er han sporløst forsvundet, og under eftersøgningen går det op for hende, at en ulykke i hendes fortid har en uhyggelig forbindelse til Jacks pludselige forsvinden.
Børnelægen David Becks hustru, Elizabeth, blev myrdet af en seriemorder - det var i hvert fald, hvad politiet fortalte ham. Og i de otte år, der er fået siden tragedien, har han kæmpet med sorgen og forsøgt at genopbygge et nyt liv. David har imidlertid aldrig glemt sit livs kærlighed, og da han modtager en mystisk e-mail på årsdagen for deres første kys, får han pludselig en sær forudanelse om, at Elizabeth måske alligevel er i live. Nu indleder han en sindsoprivende jagt på den sandhed, der har været skjult for ham i så mange år. Men pludselig er David selv jaget vildt...
Hvordan kan en mand, der allerede er død, være eftersøgt for mord? For tre år siden holdt sportsagenten Myron Bolitar en mindetale til sin klient og gode ven, den berømte basketballtræner Greg Downings begravelse. Efter sin vens død har Myron fundet fred og er kommet videre med sit liv – indtil nu, hvor to FBI-agenter braser ind på hans kontor og forlanger at få at vide, hvor Greg Downing befinder sig. Ifølge agenterne er Greg nemlig stadig i live – og da hans DNA er blevet fundet på gerningsstedet for et højtprofileret dobbeltdrab, bliver han anset som hovedmistænkt. Myron er i chok, men har brug for svar. Han må finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. Men jo dybere han dykker ned i Gregs historie, jo farligere bliver det for ham selv. »Harlan Coben er fænomenal … Han har en enestående evne til at skrive den ene fantastiske krimi efter den anden.« THE TIMES
En uskyldig far afsoner en livstidsdom for mordet på sin egen søn. En dag får han besked om, at hans søn muligvis stadig er i live – og han må bryde ud af fængslet for at finde frem til sandheden. #1 New York Times-bestsellerforfatter Harlan Cobens nye blockbuster er ankommet. David og Cheryl Burroughs lever deres drømmeliv. De er gift, bor i et smukt hus i forstæderne og har en treårig søn, Matthew. En nat vågner David og opdager, at han er dækket af blod, men ikke sit eget – sin søns. Selvom han ved, at han ikke slog sin søn ihjel, sætter de overvældende beviser mod ham David bag tremmer på livstid. Fem år inde i sin afsoning modtager han et fotografi – og drengen i baggrunden virker bekendt. David er klar over, at det ikke kan være sandt, men samtidig ved han, at drengen på fotografiet er Matthew. Hans søn er stadig i live. David planlægger en nervepirrende flugt fra fængslet, fast besluttet på at gøre, hvad der synes umuligt: at redde sin søn, rense sit eget navn og afdække sandheden om, hvad der egentlig skete den forfærdelige nat. ”Neglebidende spændende … En fantastisk, halsbrækkende bryde-ud-af-fængslet-fortælling.” THE GUARDIAN
Med et salg på flere end 70 mio. bøger på verdensplan og som manuskriptforfatter til tv-serien SAFE, den første af en lang række kommende Netflix-serier, behøver Harlan Coben næppe nærmere introduktion. Nu er han tilbage med endnu en fængslende ’domestic thriller’ om en familie, hvis trygge forstadstilværelse bliver undermineret af mørke kræfter ...Simons familie er tæt på at gå i opløsning. Hans teenage datter er stukket af hjemmefra og har gjort det klart, at familien ikke skal lede efter hende. Men Simon kan ikke bare give slip på sin datter, han vil finde hende for enhver pris. Han stopper ikke, selv om hans eftersøgning fører ham direkte ind i en mørk og farlig verden, og før han ved af det, er både hans eget og hans families liv i fare ...
Thrillermesteren Harlan Coben har skrevet en chokerende pageturner om mysterier og hemmeligheder i et lille samfund.I en skov finder man en dreng, som tilsyneladende har levet længe i naturen helt alene. Han har ingen erindring om, hvor han kommer fra, og politiet opgiver at finde hans familie og overgiver ham til de sociale myndigheder i den nærmeste by.Medierne døber ham Wilde. Tredive år senere er Wildes historie stadig et mysterium. Han er flyttet tilbage til naturen og har det bedst alene og udenfor. Men da en lokal teenagepige ved navn Naomi forsvinder, bliver han kontaktet af den berømte TV-advokat Hester Crimstein, som dækker sagen. Hester og Wilde er forbundet ved en fælles tragedie i fortiden. Hun ved, at han har særlige evner og måske kan finde Naomi, der er en outsider som ham selv. Wilde får færten af en grusom hemmelighed blandt magtfulde lokale kræfter, der kan ødelægge millioner af menneskers liv. Og så forsvinder endnu en teenager fra byen …”Hver gang man tror, at Coben har leveret sit livs bedste pageturner, skriver han en ny thriller, der formår at overgå den forrige.” – San Francisco Chronicle”"Intens fra første side med dramatiske plottwists … En mesterlig historiefortæller.” – Library Journal”Verden skal holde godt øje med Harlan Coben. Han er klog, sjov og han har noget på hjerte.” – Michael Connelly
En sadistisk morder er på spil i den lille søvnige forstadsby Glen Rock, men det er lige før, morderen forekommer mindre skræmmende end de mere menneskelige problemer, som sender almindelige folks liv ud i total kaos. Tia og Mike havde aldrig forestillet sig, at de ville udspionere deres søn, men 16-årige Adam har efter sin vens selvmord været meget fraværende og trukket sig fra dem. Tia og Mike bliver rystet i deres grundvold, da de en dag ved hjælp af et avanceret overvågningsprogram, som de i hemmelighed har installeret på sønnens computer, læser følgende besked til sønnen fra en anonym afsender: "Hvis vi holder lav profil og tier, sker der ikke noget".Og som om Mike ikke har nok at slås med, kommer han i et slemt dilemma, da han gennem sit job som læge erfarer noget om nabofamilien, som han helst havde været foruden. Da moren til Adams afdøde ven opdager overraskende ting om sin søns formodede selvmord, og da Adam selv pludselig forsvinder sporløst, sender det chokbølger gennem den lille by. Skjulte hemmeligheder kommer langsomt for dagens lys, og måske hænger det hele også sammen med den sadistiske moders offer, som blev tævet til døde."En page-turner. Begynd ikke at læse, hvis du har vigtige ting for næste dag, for Hold tæt vil holde dig vågen hele natten." –San Francisco Chronicle"En ven gav mig Harlan Cobens første roman i gave. Jeg slugte den på en nat og bestilte derefter alle han romaner via internettet. Tryllebundet af kombinationen af suspense, humor, vold og hans bund-solide skrivestil, læste jeg den ene efter den anden. Der er ikke mange forfattere, som kan tåle den slags intens granskning. Men jeg kan simpelthen ikke få nok af manden!" –Liza Marklund
Myron Bolitar har ikke haft kontakt med sin tidligere kæreste Terese, siden hun forsvandt uden et ord 10 år tidligere. Derfor bliver han temmelig overrasket, da hun en morgen desperat ringer fra Paris for at få ham til at hjælpe sig med et stort problem, hendes tidligere mand, Rick, er forsvundet under mystiske omstændigheder. Myron tager efter lidt tøven til Paris, men inden de når at begynde deres søgen efter Rick, bliver de arresteret af det franske politi. Det ivser sig, at han er blevet myrdet, og Terese er politiets hovedmistænkte. På mordstedet er der nemlig fundet dna, som tilsyneladende tilhører Rerese og Ricks datter - en datter, som er død mange år tidligere.Intet er, hvad det ser ud til. Myron og Terese må i et hæsblæsende tempo kæmpe for at holde sig ude af en ukendt snigmorders skudlinje og for hele tiden at være et skridt foran Homeland Security, Interpol og Mossad. De går til den yderste grænse for at opklare, hvad der i virkeligheden skete med Tereses datter og for at afdække et grusomt plot med globalde konsekvenser.
Der er gået seks år, siden Myron Bolitar sidst legede superhelt. I seks år har han ikke været oppe at slås. Han har hverken holdt eller affyret et skydevåben. Men dette kommer til at ændre sig på grund af et løfte. Skoleåret er næsten slut, og de unge fester. Alt for mange drikker alkohol og ender med at køre spirituskørsel. Myron er fast besluttet på at forhindre, at hans venners børn kommer galt af sted og får to piger til at love ham, at hvis de nogensinde har problemer og ikke tør ringe efter deres forældre, skal de ringe efter ham. Et par dage efter ringer Myrons telefon midt om natten, og han må hente den ene pige på Manhatten og køre hende til New Jersey, hvor hun siger, hendes ven bor.Den næste dag opdager pigens forældre, at deres datter er forsvundet, og at Myron var den sidste, der så hende. Nu er Myron selv under mistanke for at stå bag pigens forsvinden - en forsvinden, som har uhyggeligt meget lighed med en tidligere sag. Desperat efter at holde sit løfte om at beskytte pigen og for at afdække sandheden, sætter Myron himmel og jord i bevægelse for at finde hende, inden det er for sent.
Harlan Coben er ikke uden grund kåret som en af de mest ’binge’-værdige forfattere nogensinde af Reader’s Digest, og med 70 millioner solgte bøger på verdensplan behøver han næppe nærmere introduktion. Nu er han aktuel med sin ifølge anmelderne mest fængslende thriller til dato. I 15 år har politimanden Nap Dumas forsøgt at finde svaret på, hvad der i virkeligheden skete med hans tvillingbror, som blev fundet omkommet sammen med sin kæreste på togskinnerne i udkanten af Naps barndomsby. Få dage efter ulykken slog hans livs kærlighed, Maura, op med ham og gik under jorden.Nu, 15 år senere, nærmer Nap sig omsider et gennembrud i efterforskningen. Noget tyder på, at de to sager er forbundet, men sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end han nogensinde havde forestillet sig.Med sin sædvanlige flair for spænding og indsigt i menneskets psyke dykker Coben denne gang ned i de store hemmeligheder og små løgne, der kan ødelægge et forhold og en familie, ja endda en hel by. Giv ikke slip er inspireret af virkelige hændelser fra Cobens egen opvækst.Anmelderne skrev:”Coben er forstædernes folkepoet! Det er hans nye, velsmurte krimi Giv ikke slip et perfekt eksempel på … Det er ren poesi!”– New York Times“Man kan simpelthen ikke holde op med at læse, når man først er gået i gang … Hemingway kunne have lært noget af Coben, som skriver lige ud ad landevejen og med pondus.”– forbes.com”En stærk historie … fyldt med sorg, kærlighed, skyld og ansvar… og hverdagsemner, som alle læsere kan relatere til.”– Huffington Post
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.