Bøger om Hartmann

Københavns byudvikling gennem de seneste 160 år er rammen om Rosenvængets særlige villaarkitektur. Bogen ROSENVÆNGET fortæller om livet i husene, formet af tidens borgerlige værdier, hvor borgerskabet får indflydelse efter Danmarks første grundlov i 1849.Historien om familiebånd og finansielle forbindelser, der knytter de første beboere sammen, er fundamentet for udviklingen af Rosenvængets historie. De mange højtprofilerede kunstnere, som boede og virkede i kvarteret i dets opstart og de arkitekter, der boltrede sig i udformningen af den ny villaarkitektur får særlig opmærksomhed i fortællingen om Rosenvænget.Gennem nedslag i kvarterets historie udfoldes en collage af stemmer, der repræsenterer de dagsordener, som har præget beboernes liv og arbejdet i kvarterets Grundejerkomité gennem tiden. En collage skabt af byplanudkast, lokalplaner, servitutter og de højesteretsdomme, der op til i dag har formet kvarteret. Kilder fra pressen og skønlitteraturen bidrager med at visualiserestemningen i kvarteret.Områdets transformation kan ses som et spejl af Københavns byudvikling og skiftende bevaringsstrategier. Nedslagene i kvarterets historie er foretaget med den prioritering, at Rosenvængekvarteret, Danmarks ældste villakvarter, stadig har en herlighedsværdi, som taler til alle om en tid, hvor omhyggelig bevaring af kulturhistoriske værdier var og stadig er en del af hverdagen for beboerne i kvarteret og for borgeres ret til grønne, fredelige omgivelser.Gitte Ladegaard er kunsthistoriker og billedkunstner. Mangeårig ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole. Bor i Rosenvænget og formidler Rosenvængets historie på omvisninger i kvarteret.

Udgående fra sine fire bedsteforældre begyndte forfatteren i sommeren 2014 at skrive foreliggende omfattende slægtsværk, hvori læseren i tilknytning til personer finder en mængde oplysninger om alt muligt samt specielt spændende artikler og beskrivelser af forskellig art tillige med en række portrætter og profiler. I dette bind, hvori slægterne Grotrian, Hartmann, Lykke, Toftgård og flere andre fremstilles, kan bl.a. nævnes følgende: Schloss Wittenberg og Reformationen - Christian III og Reformationen - Liturgi og fromhedsholdninger - Fattigvæsen i Danmark - Rusland og dets ortodokse kirke - Synagogen - Aflad og skriftemål - Skærsilden - Hekse - Frimureri - Fransk-Spansk-Engelsk i Rom - Lorry og Riddersalen - Gerda-B&O-Liv og glade dage i det gamle København - Strandvejen 93, Fredericiagade, Sølyst og Det Suhrske Palæ på Gammeltorv - Pantomime - Rejsekonger: Tjæreborgpræsten, Simon Spies og Thomas Cook - Digteren Simon Grotrian - Hortologen Anton Pedersen - Valgmenighedpræst Jakob Lykke i Odder - Eva-Bang-Bing - Oldenburg-Glücksborg - Asmild Kloster - Ørslev Kloster - Holckenhavn - Katharinaklostret på Sinai - Monasterio de Yuste - Digteren Simon Grotrian - Hortologen Anton Pedersen - Valgmenighedpræst Jakob Lykke i Odder - Eva-Bang-Bing - Oldenburg-Glücksborg - Asmild Kloster - Ørslev Kloster - Holckenhavn - Katharinaklostret på Sinai - Monasterio de Yuste - Suicidium - Homoseksualitet - Pesten - Odder Højskole - Ungdomsoprøret...

Engang var afstanden fra København til Vejby i Nordsjælland længere end i dag. Kilometermæssigt er der naturligvis ingen forskel, men tidsmæssigt og mentalt var afstanden en ganske anden. I slutningen af maj 1843 drog vennerne J. Th. Lundbye og P.C. Skovgaard af sted til Vejby og blev der sommeren over. Rejsen resulterede i en lang række tegninger og oliestudier, som Statens Museum for Kunst viste samlet i 1989 på udstillingen ”Sommerrejsen til Vejby 1843” i den forbindelse udgav de kataloget af samme navn. Kataloget til museumsudstillingen, ligner i udformning og opbygning til forveksling denne nye bog. Selv overskrifterne i den nye bogs tekst er med enkelte modifikationer de samme. Titlens tilbage refererer derfor både til det at vende tilbage til et sted, og til det at kigge bagud i tiden - på alle tænkelige måder.Sommerrejsen tilbage med fem kvindelige samtidskunstnere er på flere måder en gentagelse af disse fortidige hændelser - med de forskydninger og forskelle, tiden og personkredsen nu en gang fører med sig. Inspireret af udstillingskataloget fra Statens Museum for Kunst, kom Bredahl på idéen at lave en ny version. Ligesom Skovgaard var vært for sin ven Lundbye i sommeren 1843, inviterede hun derfor sine værkstedsfæller til Vejby med henblik på at skabe en bog og en udstilling senere hen. Og måske kan projektet bedst beskrives som en slags reenactment. Men det siger sig selv, at Sommerrejsen tilbage er alt andet end en nidkær genskabelse af Lundbye og Skovgaards rejse, eftersom deltagerne i den opdaterede version var fem kvindelige kunstnere. Således er projektet Sommerrejsen tilbage en slags opdateret version, der på flere måder adskiller sig fra originalen og dermed kaster lys over forskellige syn på landskab/natur, køn og begrebet rejse – fra dengang og så til nu.