Bøger om Havekunst

Fra have til havekunstGennemillustreret bogværk med havekunst for havefolk og blomsterelskere. Inspireret af Karen Blixen har Sven-Ingvar Andersson fotograferet de skønneste buketter, der kan få enhver bybo til at drømme sig til egen have.Bag hækken til Marnas Have gemmer der sig den højt anerkendte og elskede landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons private legeplads og eksperimentarium. Gennem mange år fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have og ikke mindst sine fantastiske blomsterbuketter. Havens blomster er nu samlet i den smukkest tænkelige buket af en bog, med artikel af den lige så højt respekterede landskabsarkitekt Steen Høyer.Steen Høyers stille og fortrolige tekst er en fin indføring i havekunst, men også i Sven-Ingvar Anderssons legende og eksperimenterende univers, der kan give enhver haveejer fornyet lyst til at se på sin egen have i et nyt lys - og måske udføre nye eksperimenter. For en have er jo ikke kun et sted, der skal passes. Den er også et udtryk for de mennesker, der bor i haven.Marnas Have var et lille aftægtshus i Sydsverige med en have på 5.000 kvadratmeter. Ud af denne ikke specielt store landbohave er der kommet en lang række universer, der både forandrer sig og løfter haven til havekunst. Gennem årene fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have, og bogen supplerer med en plan af haven - så det er nemt at lade sig inspirere eller at kopiere ideerne.Hverdagens smukkeste buketterInspireret af nederlandske renæssancemalere samlede Sven-Ingvar Andersson gennem hele livet de smukkeste asymmetriske og løse buketter, og fotograferede dem næsten altid i den samme uformelle krukke på et bord eller bænk. Buketterne har den samme legende og eksperimenterende karakter som haven – og er alligevel små kunstværker, som man kun kan blive inspireret af. Som arkitekt var Sven-Ingvar Andersson med til at skrive den berømte bog, Karen Blixens Blomster, om Rungstedlunds park og baronessens smukke blomsteropsatser. Hans egne fotografier og uformelle og vidunderlige buketter løfter haven helt ind i hverdagen, ind i huset og ind i hjertet.Den inspirerende pædagogSven-Ingvar Andersson har især markeret sig internationalt i samarbejde med den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen med førstepræmien i konkurrencerne om Parc de la Villette og Menneskehedens Triumfbue i Paris.På Københavns Arkitektskole virkede Sven-Ingvar Andersson som pædagog, hvor han gennem de mange år inspirerede og påvirkede en generation af arkitekter og landskabsarkitekter med sine markante og præcise synspunkter, der var funderet i en kunstnerisk, teoretisk og funktionel praksis. Steen Høyer er professor i landskabs- og havekunst og arbejder med særligt fokus på forholdet mellem landskab og bebyggelse. I 2013 modtog Steen Høyer Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds hæderslegat for sit inspirerende virke med at udvikle landskabskunsten og sætte overordnede kvalitetsrammer for en bæredygtig udvikling af det åbne land.Steen Høyer formår at manifestere sig indenfor både landskabskunst, billedkunst og arkitektur, og udmærker sig særligt ved at forbinde kunstens funktionalitet med funktionalitetens kunst.

Arkitektur er en anvendt kunstart, men den er mere end det. Den er selve den samfundsmæssige iscenesættelse af det rumlige univers, som alle er underlagt.Derfor er der god grund til at analysere arkitektur på en mere gennemgribende måde, end det hidtil er sket.Det er dette, denne bog forsøger, nemlig at analysere og almengøre væsentlige aspekter af en fysisk virkelighed, der har gyldighed for mange mennesker, og som udsiger noget essentielt om det værk, der analyseres, hvad enten det vedrører arkitekturen som magtinstrument, som social iscenesætter, som stemnings- eller atmosfæreskaber, som bærer af en tidsånd eller andre af arkitekturens facetter.

Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009-13, og danner fortsættelse af Ny Agenda, der udkom i 2009 og beskriver de foregående 5 år.Klimatilpasning er højt landskabsarkitekternes dagsorden, fordi landskabsarkitekten her kan forene nytte i form af f.eks. vandafledning, som er langt billigere end kloakering, med skønhed og naturoplevelser eller, som det er sket i Lemvig, med en stormflodssikring, der bliver en strukturerende, forskønnende og praktisk anvendelig del af havnemiljøet. Desuden indrettes by- og landskabs- og vandrum, så de appellerer til fysisk aktivitet og interaktion. Temaer som ”dyrk din by” og andre borgerinddragende projekter, udvikles i disse år, hvortil kommer forsøg med temporære landskabelige anlæg med begrebet ”midlertidighed” som en ny metode til udvikling af nye byområder som f.eks. Fredericias forladte industrihavn.Endelig er revitalisering og genfortolkning af vores historiske arv et stort emne som Fredensborg Slotshave, Odense Slotspark, herregårdshaver, Kronborg etc.Landskabsfaget holder stadig fast i de dyder, som gjorde Danmark internationalt kendt, men føjer nye aspekter til paletten, der viser et fag, der har erobret sin selvstændighed efter i mange år at have stået i anden række efter bygningsarkitekterne.

C. Th. Sørensen (1893-1979) blev sin tids førende danske landskabsarkitekt og regnes i dag blandt verdens mest fremtrædende. Han fornyede havekunsten ved at lade sig inspirere af den avantgardistiske billedkunst samtidig med, at han mere end nogen anden rettede sit fags opmærksomhed mod den sociale virkelighed. Bogen giver en samlet fremstilling af hans arbejder. Den viser, at inspiration fra hans arbejder rækker ind i fremtiden. Bogen fås også i en engelsk version.

Denne bog beskriver udviklingen af kongelige og adelige haver og havebrug i vort klima- og kulturområde i 1600-tallet. Arbejdet med disse haver, de erfaringer man gjorde sig med anlæggelse, plantesortiment og dyrkningsfaciliteter, blev optakten til de meget kendte og grundigt beskrevne haver fra 1700-tallet, som f.eks. Frederik IV’s smukke haver ved Fredensborg, Frederiksberg og Frederiksborg.Før 1600-tallet dyrkedes næsten kun nytteplanter i haverne i vort klima- og kulturområde; dvs. uden for de områder, som havde været under romersk indflydelse.Inspirationen til det moderne havebrug kom sydfra. Man begyndte at importere kostbare planter og frø, og man hentede udenlandske gartnere til landet. Både Christian IV og Frederik III arbejdede intenst med Rosenborghaven – sidstnævnte med hjælp fra Paul Klingenberg – men den helt store haveanlægger var Frederik III’s dronning Sophie Amalie.Hendes meget righoldige arkiv fortæller om anlæggelsen af Sophieamaliehaven ved Sophieamalienborg. Til anlæggelsen indkaldte dronningen fire franske gartnere, den ene efter den anden. Da dronningen døde i 1685, var haven fuld af blomster og springvand.Den store udfordring lå i at få de sarte planter til at overleve i vort klima. På dette tidspunkt gjorde ”Den lille Istid” – en usædvanligt kold periode, som var værst i årene fra 1650 og ca. 70 år frem – ikke de dyrkningsmæssige udfordringer mindre. Dronning Sophie Amalie løste problemet med sine kakkelovnsopvarmede ”pommerantzhuse”, hvor hun dyrkede et stort udvalg af importerede planter, som kun kom ud i haven i sommerperioden.Annie Christensen har foretaget en minutiøs gennemgang af private arkiver, bevarede regnskaber i Rigsarkivet, og Det kongelige Biblioteks store samling af havelitteratur fra 1600-tallet. Hun beskriver haverne ved Gottorp, Nykøbing Slots haver, haven omkring Rosenborg, Dronning Sophie Amalies haver og en række andre haver fra 1600-tallet, bl.a. Frederiksdalhaven, hvorfra der findes fyldige plantelister, som belyser hvordan man tilplantede bedene i 1600-tallet.I bogen citeres talrige plantelister fra 1600-tallet og det giver et unikt indblik i udviklingen af plantesortimentet i århundredet. Her findes selvstændige kapitler om dyrkningsfaciliteter og plantesortiment på Gottorp, dyrkning af eksotiske planter og dyrkning af køkkenurter. Hertil kommer fyldige bilag, appendiks, litteraturliste og kilder, som kan hjælpe interesserede videre i udforskningen af den tids havebrug.Indbundet, shirtinghelbind, med smudsomslag. Stort format, ca. 25 x 32,5 cm. 2000. Bogen er på 396 sider og indeholder 30 smukke farvegengivelser fra Gottorfer Codex, samt mere end 50 sort-hvide illustrationer, som bl.a. viser datidens haveredskaber, drivhuse, samt planer og stik med gengivelser af udvalgte haver og slotte.Forsiden viser Kong Frederik III og dronning Sophie Amalie til hest, omgivet af blomster og løvværk. Kunstneren er O. Ellinger. De danske Kongers kronologiske Samling, Rosenborg.”Annie Christensens bøger er rige på viden og tanker, meninger og holdninger. De rager op over havelitteraturens frodige underbevoksning som store bredkronede træer”. (Marie Louise Paludan, anmeldelse af Annie Christensens bøger i Weekendavisen).Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde” (om Gisselfeldhaven, udgivet i 2004) hos os.

På et ganske lille areal (856 kvm.) har landskabsarkitekten Henrik Pølsgaard gennem mange år leget med naturen, som han selv har udtrykt det. Han, som på Sven-Ingvar Anderssons tegnestue har haft ansvaret for mange store opgaver, har her skabt en have af stor skønhed og fuld af oplevelser hele året; altid med naturen selv som ledetråden. Det er en form for wild garden, men fuld af underfundige henvisninger til klassisk og moderne havekunst med en mangfoldighed af oplevelser langs smalle stier, ved en (kunstig) skovsø, på idylliske siddepladser, i den italienske have, i den hemmelige have mv. Det er en have til inspiration, skrevet af en forfatter, der selv finder Pøhlsgaards have paradisisk: arkitekten og byplanlæggeren, professor Vibeke Dalgas.

En rodløs almanak er din poetiske havebog og notesbog til et haveliv i forandring, med mulighed for at grave dig helt ned i jorden og opleve alting spire dernedefra.Tekst af Merete Pryds Helle, billeder af Vibe Bredahl.

"500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde" indleder med fortællingen om det gamle Gislefaellae – det hus af munkesten, som Torben Oxe overtog i 1541. Bogen leder os derefter gennem udviklingen af renæssancehaverne, barokhaverne, og landskabshaverne ved Gisselfeld – helt frem til haven i vor tid, og videre endnu: med tanker om havens fremtid.Det er en enestående have. Udformningen af terrænet er feltherren Hans Schacks mesterværk fra perioden 1671-1676. Et hundrede år senere inspirerede dette landskab til en af de første romantiske haver i Danmark, anlagt af stiftelsens første overdirektør Frederik Christian greve af Danneskiold-Samsøe. Den første spæde begyndelse til denne have var samtidig med Frederik V’s arbejder i krogene af Fredensborghaven. Derefter udvikledes Gisselfeldhaven i fuldt flor samtidig med Frederik VI’s nyanlæggelse af Frederiksberg Have, Bülows have på Sanderumgaard og Calmettes Liselundhave.Foruden de mange historiske personer, som har tilknytning til haven, har mange digtere færdedes i disse skønne omgivelser – de mest kendte af dem er nok N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen.Da Gisselfeld er en stiftelse, og før det har haft så betydningsfulde ejere, at deres arkiver er bevaret på Rigsarkivet, er der særdeles gode muligheder for at følge århundreders udvikling i Gisselfelds have og bygninger. Det er både meget spændende og ret usædvanligt, at man kan tidsfæste jordarbejder og plantninger foretaget i én have gennem 400 år. For de seneste 100 år er arkiverne ikke tilgængelige, men ved samtaler med gartnere og andre med tilknytning til Gisselfeld, er det alligevel lykkedes for Annie Christensen at klarlægge udviklingen i haven for denne periode.”500 år i en dansk have – tusinder af hænders arbejde” er særdeles rigt illustreret med gengivelser af malerier, stik og tegninger, ældre kort og haveplaner, ældre sort-hvide fotografier, samt talrige nutidige farvefotografier fra haven og området omkring Gisselfeld. Områdets udvikling tydeliggøres ved en række nytegnede kortskitser– disse er for årene 1541, 1575, 1669, 1676, 1778, 1823 og 2000.Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”Haverne – dengang” (1999).

»Havekunstens store linjer trækkes ind i en lille plet paradis, som fylder mindre end 600 kvadratmeter,« skriver Steen Estvad Petersen, arkitekt, om Havespor.I Havespor inviterer billedkunstner og havearkitekt Kjeld Slot læseren med på en personlig og kulturhistorisk vandring. Slots have har udviklet sig i takt med familien og i takt med oplevelser, behov og refleksioner. Bogen ledsages af reflekterende og inspirerende fotos fra havens skiftende årstider. Havespor giver ingen anvisning på dyrkningstekniske spidsfindigheder, men bogen viser veje og giver ideér til haver, som er meget mere end de planter, vi kommer i jorden.