Bøger om Havn

2022 blev et meget begivenhedsrigt år. Fra det tidlige forår var det slut med det obligatoriske mundbind i kollektiv trafik. Ruslands invasion i Ukraine medførte voldsomt stigende energipriser. For de mere jernbaneinteresserede forsvandt DSBs sidste store diesellokomotiver, litra ME, som trækkraft for de sjællandske regionaltog, den opgave overtog de nye elektriske EB-lokomotiver. ARRIVA fik nyt design, mens Midtjyske Jernbaner løftede sløret for de kommende batteritog i det vestjyske. Odense blev igen en sporvognsby på godt og ondt, mens der stadig bygges på den kommende letbane langs Ring 3 i Storkøbenhavn. Og så har der igen igen været mange sporarbejder.

Sæby er stadig et paradis for turister og folk fra alle ender af landet. Trods en vestlig bydel med konkurrerende levnedsmiddelbutikker, er der stadig liv omkring torvet i midtbyen, hvor Duftende Doris er formand for handelsforeningen og sørger for adspredelse i sommermånederne.Havnen har med Nyhavn fået en praktisk og imponerende udvidelse, der tiltrækker sejlende turister og mange ihærdige lystfiskere. En isvinter får en masse både på land. De afløser en ellers stigende flok af berejste campere, der også har nydt at se solen stå op over ænder og måger i øst.I skonnerthavnen håber man på besøg af kongeskibet.

Havnen i gamle dage af Søren Nyegaard er femte bind i serien Glemte Danskere. Bogen indeholder 7 interviews om livet som havnearbejder. Erindringerne strækker sig fra Christians, der startede i havnen før 2. verdenskrig og til Eriks, der først sluttede sit arbejdsliv i 2010.Jobbet som havnearbejder har i løbet af årene forandret sig radikalt. Der er stor forskel på gårsdagens løsarbejdere, der med deres “rødspætter” sjakvis gik løs på sækkene og vore dages fastansatte maskin- og kranførere, der i ”ensom majestæt” kører rundt med 30 tons container. Gårsdagens havnearbejde skabte et enestående miljø, sin helt egen verden. I havnen endte folk fra mange andre erhverv og her var plads til særlinge, som ikke kunne finde sig til rette andre steder.De største forandringer inkluderer Af-industrialiseringen af København, overgangen fra at løfte og bæretungt til container og kran, oprustning af maskiner og nedrustning af arbejdere fra en havn på flere tusinder arbejdere til under 100 i dag, og overenskomst fra løsarbejder til fastansat.Bogen er støttet af Vellux Fonden.

Soroosh var ti år gammel, en lille dreng, der lignede en 7-årig. Han var meget mager, og du ville let kunne tælle hans ribben. Han var lav af sin alder, sky og stille. Typisk for ham fastholdt han oplevelser ved at se, lytte og tænke. At tale var ikke noget, han gik op i. Han sov oven på nogle stykker pap på det fugtige og støvede gulv. Hans far ville ikke vende tilbage, bare fordi han stod og ventede ved havnen og blev ved med at være hjemløs for evigt. Hans mor sagde: ”Min kære Soroosh, du er manden i vores familie, og desværre må du tidligt i gang med din opgave i livet. Din far havde ikke planlagt livet for dig på den måde, men det ser ud til, at skæbnen har.”Uddrag af bogen Jeg vidste, at jeg ikke sov. Jeg vidste godt, at jeg var vågen. Men jeg turde ikke åbne mine øjne. Nogle gange er det svært at stå ansigt til ansigt med verden omkring en. Solen forsøgte også at vågne. Jeg kunne mærke dens lys bag mine øjenlåg. Den forsøgte at banke på ved at sige: ”Vågn op, Soroosh, i dag er måske en anderledes dag.” Så begyndte solen at sprede sin varme. Jeg kneb mine øjne sammen og kunne mærke, hvordan den kildede mig og forsøgte at få et smil frem på mit ansigt, og overtalte mig til at åbne mine øjne. Godt, så jeg kunne ikke diskutere med hende mere og åbnede langsomt mine øjne. Det var så barskt at vågne op i min situation, men i det mindste var det godt at se min mor og to brødre ligge ved min side. Om forfatteren Laleh Chini er født 1968 i Shiraz, Iran. Efter sin fars død begyndte hun som 16-årig et nyt liv i USA, men flyttede senere til Toronto, Canada, hvor hun stadig bor. I 2021 vandt hun Canada Book Award for ungdomsromanen Soroosh.