Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det åbne er et helt centralt værk for forståelsen af Giorgio Agambens forfatterskab og desuden smukt i sin nærmest minimalistiske komposition. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogens tema er forfatterskabets hovedtema: antropogenesen, eller hvordan man bliver menneske. Men Agamben går længere her end i andre af sine tekster. Han spørger, hvorvidt det stadigvæk er muligt at blive menneske, at gøre den bevægelse, gennem hvilken mennesket hæver sig ud af den øvrige natur for at opnå sin status af menneske. Eller kort sagt – da »menneske« ikke straks betyder »enkeltmenneske« – han spørger, om menneskeheden stadig findes.Værket består af 20 kapitler, som hovedregel korte og fulde af citater, og som alle forsøger sig med definitioner af mennesket i forhold til dyret, alle sammen problematiske, på en eller anden måde utilstrækkelige og uholdbare, viser det sig. Mennesket er et dyr, men det er ikke et dyr som de andre, det er også andet og mere. Men hvordan er det ‘andet og mere’ forbundet med det dyriske? Hvor går grænsen? Er det overhovedet muligt at trække en grænse? Hvis det er muligt, så er det i hvert fald ikke muligt med en streg, med lineal. Det er bare lige så kunstigt. Hver gang der viser sig en faktisk grænse, viser den sig at være et artefakt, i virkeligheden på én gang metafysisk og politisk.Mennesket er det væsen, der skal genkendes og anerkendes som sådan for at være, hvad det er. »Kend dig selv!« er, hvad Linné skriver til definition af mennesket i sit store klassifikationssystem. Men hvordan kan et imperativ udgøre en definition? spørger Agamben. For at afprøve det spørgsmål – om et væsen, hvis væsen aldrig er fastlagt – retter han det også til Kojève, Bataille, Uexküll og (især) Heidegger. I alt 20 korte kapitler, 20 plancher med citater og kommentarer til belysning af; hvordan mennesket bliver menneske.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.
What does it mean to be a man? While this is a key question for at least half the popula-tion of the world, Ole Bjerg argues that it has been largely forgotten by philosophy. In his groundbreaking new book, he mobilizes ideas from Martin Heidegger and Hannah Ar-endt to coin the notion of Being-Man as an alternative to the conventional talk about gender and identity. This leads into an exploration of love, sex, work, art, truth, father-hood, women, and other existential issues confronting men in our efforts to make sense of ourselves and our lives today.The Meaning of Being a Man may be read by anyone, but it is explicitly written for men who are discontented with contemporary academic debates about men and women and yet still believe that philosophy has something valuable to say on these matters.Ole Bjerg (b. 1974) is an Associate Professor in Philosophy and Economics at the Copenhagen Business School. A list of previous books in English include Parallax of Growth (Polity Press 2016), Making Money (Verso 2014) and Poker: The Parody of Capitalism (University of Michigan Press 2011).
Med udgangspunkt i begreber fra Heidegger giver bogen en beskrivelse af samspillet mellem tanke og følelse, som ophæver den traditionelle psykologis og psykoterapis dualistiske billede af kognition og emotion. Den drager en række konsekvenser, som den beskrevne eksistentielle menneskeopfattelse må have for en eksistentiel terapeutisk praksis og udmønter disse i en enkel og overskuelig model kaldet Den ligeværdige dialog.
Et vigtigt indlæg i debatten om Heidegger og nazismen. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Diskussionen om Heidegger og nazismen dukker op med jævne mellemrum – senest med baggrund i offentliggørelsen af de notesbøger, der efter farven på omslaget benævnes »de sorte hæfter«. Det er der, Heidegger mest udførligt har begrundet sin tilslutning til nazismen. Det er også der, hvor han mest eftertrykkeligt kritiserer nazismen. Og det er der, hvor han trods sin nazikritik formulerer en slags metafysisk antisemitisme.Jean-Luc Nancys indlæg i diskussionen udmærker sig ved at rumme mere end en mening om Heidegger, nemlig en læsning af Heidegger. Nancy forholder sig til sagen som filosof. Men han forholder sig også til, hvad der sker, når en filosof tilslutter sig en mening, som de fleste andre omkring ham også havde.
Denne bog er en personlig tolkning af Heideggers værenstænkning. Den er et forsøg på at forstå Heideggers ærinde ved at se det ud fra et filosofisk-evolutionært synspunkt. Set i dette lys bliver meget hos Heidegger, der kan forkomme dunkelt, klarere.Heidegger stiller spørgsmålet om væren. Hermed bliver det igen muligt at undre sig over det fundamentalt menneskelige, at der for os er noget.I bogen tages udgangspunkt i "Überlegungen", Heideggers såkaldte sorte hæfter, der er blevet udgivet, og bliver udgivet, siden 2014. Her findes en række overvejelser, der kan ses udfoldede i "Hvad vil tænkning sige?" denne bogs andet tyngdepunkt, der af Hanna Arendt er blevet kaldt Heideggers andet hovedværk efter Sein und Zeit.Som afslutning vises det, med foredraget "Identitetssætningen" og seminarbidraget "Tid og væren" som eksempler, hvordan en anden måde at tænke på, sådan som det er blevet skildret i "Hvad vil tænkning sige?", kan tage sig ud.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.