Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”At være hex er ikke noget, du bliver. Det er noget, du altid har været.”Smuk bog om den historiske heksefigur, den indre magi, der er medfødt hos kvinder, og hvordan man kan dyrke den i sin hverdag.Find ud af, hvilken type hex du bærer på indeni, og skab din egen hexepraksis ved hjælp af magiske redskaber, naturens urter, spells, sexmagi og månens cyklus.Før i tiden havde hver landsby sin kloge kone, der med planter eller hellige ritualer kunne helbrede sygdom eller give gode råd til at holde ulykker for døren. I 1200-tallet startede kirkens jagt på dem, der praktiserede trolddom og heksekunst, og heksen blev en frygtet figur.I dag brændes heksefiguren på bålet hvert år, men hendes magi lever i bedste velgående. Den findes overalt i hverdagen, og enhver, der er villig til at åbne sine sanser, kan benytte sig af den. Ved at tage hekseskikkelsen på sig dag, kan nutidens kvinder påkalde sig den magt, tusindvis af kvinder blev slået ihjel for under heksejagten. Magten til at helbrede, forbande og vælge sin egen vej.I Hex fortæller Sanne Gottlieb om sin egen vej til heksekunsten og viser dig, hvordan du selv kan komme i kontakt med dine medfødte kræfter og benytte dem i hverdagen. Men bogen er også en påmindelse om den undertrykkelse som hekse og andre fritænkende kvinder blev udsat for fortiden, og som trækker tråde til nutidens shaming af frie kvinder og piger.Sanne Gottlieb (1968) er journalist, radiovært, debattør og sygeplejerskestuderende. Hun debuterede i 2017 med romanen Sleep Stalker, efterfulgt af fagbogen Klimakteriesild fra 2019.
Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.Silvia Federici (f. 1942) er italiensk-amerikansk feministisk aktivist, politisk teoretiker og professor emerita fra Hofstra University. I 1972 var hun med til at grundlægge det internationale feministiske kollektiv Wages for Housework. Caliban & heksen er hendes hovedværk, oversat til 19 sprog.Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år, og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.
Lyset vil sejre, og ilden vil brænde.Victoria Engelbrandt lever et dobbeltliv. Om dagen kæmper hun for at passe ind på gymnasiet og følge med i undervisningen – om natten jager hun vampyrer. Gennem sin beskyttede opvækst som en af Lysets Kvinder er Victoria aldrig blevet udfordret på, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.Da Tusmørkebastarden Matthew Rivers og hans to søskende dukker op på hendes territorie, vakler hendes verden. Matthew udfordrer og tvinger hende til at åbne øjnene op for en hel ny sandhed. Hvem er hun egentlig? Hvorfor er mørkets tjenere ude efter hende? Og hvem kan hun egentlig stole på i sidste ende?
Gyserne centrerer sig om Ribe og dets historie og foregår på gader, værtshuse, cafeer, kirkegårde, kirker og klostre. De foregår i nutiden, men plottet er hentet fra Ribes tusindårige fortid. Torben Bramming, der har udgivet en lang række bøger om Ribes middelalder, renæssance, 1800-tal og byens hekse bruger denne viden til at skabe otte fortællinger i M. R. James stil. Der er en vampyrhistorie med litterære forbindelser til Europa, heksehistorier fra Ribes uhyggelige fortid og spøgelseshistorier fra krypterne under domkirken. Fortællingerne suppleres med sort-hvid fotos af Folmer Iversen, som giver stemningsfulde bidrag og følger historierne.Torben Bramming er præst ved Ribe domkirke og Seem kirke og leder af kulturcenteret Taarnborg, som er H.A. Brorsons gamle bispegård. Her bor han og hans kone, Bente Møll Bramming i kannikkehuset, hvis ældste dele er fra 1450. Torben Bramming seneste udgivelser er: "Da vikingerne mødte korset" (2018), "Rantzau den hellige kriger" (2016) og med Bente Bramming "Brorson - sjælens digter" (2015).
I Køge bliver en ung pige fundet død i en bæk sankthansaften. Hun bliver fundet det sted, hvor hekse engang blev beskyldt for at fremmane djævelen, hvilket de blev brændt på bålet for. Efterforskeren Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun får hjælp fra sin tidligere makker Bundgaard, som ellers er på orlov. Filippa møder en hel by i sorg over tragedien. Kirken er fyldt til bristepunktet til begravelsen, men Filippa opdager dog, at ikke alle er lige kede af, at pigen er død. Pigen viser sig at have været årsag til intriger og bliver tilmed forbundet med både uforsonlige skilsmisser og dødsfald. Var den myrdede pige en engel eller en djævel?Heksejagt er anden bog i serien om Filippa Falkenberg.
Roald Dahls dystermuntre mesterværk, Heksene, er nu endelig tilgængelig som grafisk roman. Kvinden bag er den Eisner-prisvindende kunstner Pénélope Bagieu, der også har skabt Cobolts Skamløs-serie. Hekse findes, og de er meget, meget farlige. De går i almindeligt tøj, har almindelige jobs og de bor i helt almindelige byer verden over - og så er der intet, de foragter mere end børn. Så meget at de har planer om at forvandle alle Englands børn om til mus. Heksenes otte-årige hovedperson og hans norske bedstemor er måske de eneste i verden, der kan forhindre den grusomme plan. De fleste kender historien og det hæsblæsende forløb på et kurhotel i Sydengland. Men at se det i billeder er en anden ting. Pénélope Bagieu fortæller om betydningen af få lov til at genskabe Dahls værk: »Der var nogle specifikke scener, som jeg ikke kunne vente med at tegne, især dem, der havde skræmt mig, da jeg selv var otte år. Heksene er som skabt til at blive omdannet til en grafisk roman; den har alle ingredienserne til det: skøre actionscener, forfærdelige skurke og farverige figurer.«
Den stenrige Mayfair-klan fra New Orleans har i århundreder haft tæt kontakt til overnaturlige væsner. Nu hører familiens overhoved, Rowan Mayfair, rygter om, at man i Skotland har set en taltos – et menneskelignende væsen, som kan formere sig hurtigt og leve i hundreder af år og dermed uddistancere menneskeheden.Rowan rejser til Skotland for at undersøge sagen nærmere. Her møder hun Ash, en meget rig amerikansk dukkefabrikant, som hidtil har hemmeligholdt, at han er en taltos, fordi han ikke har kunnet finde en kvindelig artsfælle til at føre slægten videre.Efter hjemkomsten til USA opsøger Ash Rowan i New Orleans, men deres venskab besværliggøres af, at hun ikke tør bringe menneskeheden i fare ved at fortælle ham, at der i Mayfair-klanen netop er født en kvindelig taltos."... hvis man kan lide historier om vampyrer og andre, hvis bud på alternativ livsstil er højst radikal, så er der næppe nogen tvivl om, at Anne Rice kan levere den ønskede kvalitetsstemplede vare." – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten"Anne Rice er en uovertruffen mytemager i denne klassiker, der hensætter læseren i en tilstand, hvor man ikke rigtig ved, om man skal føles sig voldtaget eller bjergtaget. Det er nok begge dele." – Mette Strømfeldt, B.T.Hver generation har sin heks. Sådan er det i hvert fald for Mayfair-familien fra New Orleans. Den amerikanske forfatter Anne Rices heksetrilogi består af bøgerne "Heksetimen", "Lasher" og "Taltos".Den amerikanske bestsellerforfatter Anne Rice (f. 1941) skriver gyser- og fantasyromaner, der ofte har vampyrer, hekse og mumier i hovedrollerne. Bedst kendt er hun for debutromanen "En vampyrs bekendelser" fra 1976, der blev filmatiseret i 1994 med Tom Cruise og Brad Pitt i hovedrollerne. En stor del af hendes romaner foregår i New Orleans, hvor hun selv er født og har boet det meste af sit liv. Hendes arbejde har desuden haft en betydelig indflydelse på ungdomsundergrundskulturen Goth.
”Pas på!” råbte Tit, da det første lilla lyn skød ud af heksens pegefinger. Lynet ramte havelågen bag dem, så lågen knaldede i med et brag.”Jeg sagde det jo!” hylede heksen, idet endnu et lyn fór mod dem.Denne gang ramte lynet Tit i luften. Den lille fe rullede baglæns og ramte et træ bag hende.I Ellebæt – Den forsvundne skyggekat er en heks pludselig blevet ond. Hvor langt vil Ellebæt gå for at redde Gammelskov? Vil hun for eksempel gå ud i sumpen, som end ikke fuglene tør flyve hen over?Emma og Rasmus elsker, når farmor fortæller historier om pigen Ellebæt, der tager på eventyr i Gammelskov, som er fuld af magiske væsner.Ellebæt – Den forsvundne skyggekat er den tredje bog i serien om Ellebæt. Bogen kan læses uafhængigt af de to første.
Ribe hjemsøges atter af dæmoner, hekse, varulve og onde grevinder, der strækker deres arme ind i nutiden fra hinsides graven. Den hyggelige by med dens middelalderlige gader, skæve vinduer og døre er scenen for otte nye gysere, hvor personer og begivenheder fra Ribes tusindårige historie griber ind i nutiden. Det drejer sig om møntskatte belagt med forbandelser. Det handler om mystiske installationer, som giver adgang til andre verdener, idet de bliver blotlagt ved arkæologiske udgravninger. Desuden en historie om en bog fra Katedralskolens gamle bibliotek, som maner Den Onde frem på Sønderportsgade.
Sand fyger gennem Esbjergs snorlige gader. Det passerer borgerskabets fine samtalesaloner og agtværdige afholdsforeninger og afsøger trøstesløse fattigkvarterer og lyssky værtshuse, hvor menneskelig elendighed vokser vildt som marehalm i klitterne. Året er 1899, da den 20-årige Dagny ankommer med toget fra København til den nyanlagte købstad for at tilbringe en stille ferie ved Vesterhavet i selskab med sin tante Marina og sin onkel, politikommissær Thomas Fabricius. Da 9-årige Edith fra fattigkvarteret Klatterup forsvinder sporløst, beslutter den egenrådige Dagny sig for at assistere sin onkel med opklaringsarbejdet. Men i sin søgen på svar bliver Dagny ført ind i en understrøm af byens mørke hemmeligheder.
Et svagt minde fortalte Aia, at det ikke var første gang, hun havde oplevet at dø. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu. På Vidar Baltzers ordrer har De Grå taget kontrol over Bragimark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinge forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør. Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid. Grå magi er første bind i Lene Krogs serie Pigen fra Månehøjen.
Efter at have afsløret Linnys plot og standset mytteriet i Tangea er Magne så småt vedat finde balancen mellem sit ansvar i Tangea og livet i den virkelige verden. Men den første søndag i advent begynder han at finde fodspor i sneen udenfor sit vindue i Grønne Å – og de er ikke sat af et menneske. En fremmed med klovlignende fødder og en hypnotiserende stemme holder øje med Magne fra skyggerne, og lidt efter lidt går det op for ham, at der er meget i reservatets historie, han endnu ikke kender til.Ogden usete trussel erikke Magnes eneste problem: Et helt nyt folk er flyttet ind i morklernes by, og de trange kår skaber en brandfarlig stemning. Det kræver bare én gnist, før det hele går op i røg ... Heksens mærke er tredje bind i serien Heksens arving om drengen Magne, der overtager sin mormors hemmelige arbejde som kustode i et reservat for magiske væsner.I serien er tidligere udkommet:Heksens arvingHeksens hjælperSascha Christensen (f. 1986) er forfatter til den meget anmelderroste Humaran-trilogi. Seriens første bind, Den ydmyge amulet, vandt Orlaprisen 2010 for bedste roman i genren fantasy.
Selv magi har regler...I Asters familie må kun piger være hekse, mens drenge vokser op og bliver skiftere. Enhver, der vover at bryde med denne tradition, bliver forvist. Men Aster er alligevel fascineret af hekseri. Da en mystisk fare truer hans familie, ved Aster, at han kan hjælpe – men kun som heks. Det vil kræve alt hans mod at redde sin familie og finde ud af, hvem han er.
En magisk historie til børn mellem 5 og 8 år. Velegnet til højtlæsning fra 5 år samt selvlæsning 1.-4. klasse. Lix 26. Fra bagsideteksten: Har du hørt om doktor Drageurt, specialist i magiske væsner? Hvis ikke, så er det på høje tid. Sammen med sin gode ven Jonas behandler han drager, feer og trolde, nisser, havfruer og andre væsner, som man normalt ikke ser – men som selvfølgelig findes! For eksempel den lille fe Fiona Fluevinge, der er så forfærdelig genert. Eller heksen Pumpernikkel, som er blevet afhængig af sin mobiltelefon. Også enhjørningen, der har mistet sit horn. Hvordan kunne det ske? Det viser sig, at store traktorer rydder eventyrskoven for at kunne dyrke kakaoplanter. En skønne dag lander der ovenikøbet en forkølet flyveøgle foran lægeklinikken. En levende øgle fra urtiden! Flyveøglen er optøet under et smeltende isbjerg og bærer rundt på en hemmelighed ... Magi og miljøspørgsmål flettes sammen på en spændende og underholdende måde, for nogle af klinikkens patienter er kommet i klemme som følge af forurening og griske mennesker. I disse tilfælde er det ikke nok med et plaster eller medicin. Og da flyveøglen nyklækkede æg bliver stjålet, skal doktor Drageurt og Jonas begive sig på en eventyrlig rejse for at finde det. Heldigvis får de hjælp af klinikkens andre magiske patienter ...
Lilly har en stor hemmelighed, som ikke engang hendes bedste veninde ved noget om: Hun er nemlig blevet udvalgt. Hun har fået en ældgammel tryllebog, der kan lære hende alt, hvad en rigtig heks skal vide. Så Lilly er nu en hemmelig heks. Men pludselig er tryllebogen væk! Den er blevet stjålet af én, der også vil have del i dens magi, og den person har ikke tænkt sig at gøre noget godt med bogen. Lilly og den frække drage Hektor begiver sig ud for at få tryllebogen tilbage … og snart havner Lilly midt i sit første utrolige eventyr.
De mørke hekse vil angribe Hekseskolen. Og brænde alle mennesker på bål. De har en hel hær af hekse med.Og deres magi er stærk! Men hvor er de voksne? Asta og hendes venner får brug for al den magi, de har lært. Det er tid til den sidste kamp.HEKSESKOLEN er en serie om venskab, magi og mørke hemmeligheder.
Det hele begyndte i et magisk land for længe siden, hvor alle små hekse fik en ting som skulle hjælpe dem med at udføre deres magi...Molly er ikke så glad for sin relikvie, som bare er en gammel kost, men da hun indser, at tingen er symbolsk, og at magien besidder hun selv, bliver alt bedre.Ny titel i serien om gode værdier udformet som klassiske eventyr, der handler om at tro på sig selv og gøre sit bedste.
Legosværd, Nerfgun og skjold skal med, for man må være bevæbnet, når man skal overnatte alene hos mormorSjov historie om at sove ude for første gangMan er nødt til at forberede sig godt, når man pludselig en nat skal overnatte hos mormor uden mor. Det kræver et større arsenal af våben, hvis man skal være beskyttet. Mor siger, at mormor da kan beskytte. Pff! Mormor?!En billedbog om at savne og finde sig egen måde at føle sig tryg på. At sove ude for første gang kan afføde blandede følelser hos børn af både forventning og utryghed. Denne historie har en anderledes og sjov vinkel på situationen, oplevet fra barnets synsvinkel. Der nævnes ikke direkte noget om utryghed eller hjemve og historien giver noget at snakke om. Fin og udtryksfuld billedside holdt i en afdæmpet farveskala.LEKTØRUDTALELSEN
Denne historie handler om en heks. En OND heks. Og farlig. Hun ser måske ikke så ond og farlig ud, lige når man ser hende. Men det er hun altså. Så pas bare på. Denne historie handler også om en dreng. En dreng med en rød ballon. Og han er ikke så nem at skræmme.Kan man godt blive venner med en, der er helt anderledes end en selv - og som faktisk ikke umiddelbart virker særlig venlig? Hvis man er en stædig dreng, der elsker balloner, og ikke er bange for særlig meget, så kan man måske.Skøn billedbog om ensomhed, fordomme og venskab.Herlig og humoristisk historie om, hvordan fordomme og antagelser skaber afstand og ensomhed. Hvis man tør tage chancen og se bagom fordommene, kan nye venskaber opstå. Det er et genialt fortælletræk med den alvidende fortæller. Sproget og de helsides illustrationer spiller godt sammen i denne vellykkede historie. Stor anbefaling til bredt indkøb.Lektørudtalelsen
I Sachsen i 1681 bliver den 15-årige Anna Voigt anklaget for at have dræbt sit nyfødte barn. Hendes forældre, godsejeren og hans hustru, kæmper utrætteligt for hendes sag, ligesom den unge jurist Christian Thomasius og lægen Johannes Schreyer. Han stod bag lungeflydeprøven, en test, som påviste, at en lunge, der aldrig har trukket luft ind, vil synke, og en lunge, der har levet, vil flyde. Romanen bygger på grundig research af virkelige begivenheder, der aldrig før er blevet fortalt, og er et grumt portræt af kvinders stilling i datidens samfund, og et fascinerende indblik i retshistorie og retsmedicin.Om forfatteren:Tore Renberg (f. 1972) er norsk forfatter, der debuterede i 1995 med "Soveflokken", som han modtog Tarjei Vesaas Debutantpris for. Han har modtaget Bokhandlerprisen to gange, P2-lytternes romanpris, Nynorsk Litteraturpris og har begejstret læsere i 18 lande.
På øen Raja bor to søstre. Fia og Kiki. Men øen rådner. Og planterne dør. Kun Fias magi kan redde øen.Nu må Kiki bevæge sig ned i en hemmelig grotte. Hvad mon der gemmer sig dernede?ØENS SØSTRE er en eventyrlig og sjov serie om søstre, jalousi og magi.
På øen Raja bor to søstre. Fia og Kiki. Men øen rådner. Og planterne dør. Kun Fias magi kan redde øen.Men nu er hendes magi væk. Hvordan får hun magien tilbage? Og kan hun redde øen med sin søster?ØENS SØSTRE er en eventyrlig og sjov serie om søstre, jalousi og magi.
På øen Raja bor to søstre. Fia og Kiki. Men øen rådner. Og planterne dør. Kun Fias magi kan redde øen.Kiki har ingen magi. Hun er misundelig på sin søster. Og hun har en plan …ØENS SØSTRE er en eventyrlig og sjov serie om søstre, jalousi og magi.
Jack er langt væk hjemmefra, da verden pludselig fryser til is. Sammen med sin ven Gladys vågner han op til russiske hekse, feer og andre fabelvæsener. Men hvor er Gladys’ forældre? Og hvem er den talende kat? Sammen rejser de to børn ud i den snedækkede vinterverden for at løse mysteriet om, hvorfor tiden er gået i stå.
Asta, Ravna og Furo er kommet til de mørke hekses verden. Her er slet ikke dystert og mørkt, som de har lært på Hekseskolen. Den mørke overheks er rar, Astas magi er stærkere, og Ravna har vinger! Men Furo bliver fanget og bundet fast på et stort, rødt bål. Asta må gøre sig klar til kamp. Men kan hun det?HEKSESKOLEN er en serie om venskab, magi og mørke hemmeligheder.Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Velkommen tilbage til RavicaArts erotiske og nørdede univers! Der var den skønneste opbakning til den første malebog med kvinder og efterspørgsel efter en lignende med mænd allerede fra den første dag. Det var et vildt og sjovt ridt, hvor RavicArt fik signeret en hel del bøger til messer, kom med i Go’ Morgen Danmark og har snakket med mange af jer derude om nørdkultur og erotik. Nu glæder hun sig helt vildt til at se jeres reaktion på denne nye bog med fokus på mandekroppen. Mikkel Kryger, værten på Go’ Morgen Danmark, måtte jo lege model som en sjov detalje i hendes interview, men har været så skøn at sige ja til, at vi måtte rentegne skitsen og bruge den i denne malebog. Men han er ikke den eneste ægte, danske mand, der har meldt sig på banen. Hele 3 skønne mænd er repræsenteret, og RavicaArt har gjort sit ypperste for at gøre dem genkendelige. Og så en god detalje: For at undgå at smudse tegningen nedenunder og især for at undgå overførsel af farve fra tuscher, anbefaler vi at ligge et eller to stykker papir under den side, du arbejder på. Så får du mest ud af hele bogen.
Furo er blevet fanget af den mørke heks. Asta og Ravna har fundet et kort over skolens portaler, så de vil selv få ham tilbage. Men inspektøren holder øje med dem. Så de må passe på, hvis de skal finde en ny vej til de mørke hekses verden. Hvad er det, der foregår på Hekseskolen?HEKSESKOLEN er en serie om venskab, magi og mørke hemmeligheder.Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Dette er historien om, hvordan en lille, rund mand ender i et stort eventyr.Mandens navn er Homfle. Han bor på et bjerg – det kalder han det i hvert fald selv, men det er nok nærmere en bakke.På en helt almindelig dag opdager han, at nogen eller noget har stjålet hans grønsager fra haven. Dette fører Homfle ud på, hvad der viser sig at være en større færd, hvor han møder konger og hekse, kæmper og trolde og nogle af de ting, der ligger der midt imellem.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.