Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København. Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten. Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden. Djævelens kvint er en medrivende spændingsroman, hvor tråde og temaer slynger sig mellem hinanden i en fabel om balancen mellem orden og kaos, mellem liv og død. Djævelens kvint er første del af trilogien Gudestorm. “Egyptologi, musikhistorie, klassisk filologi, filosofi, okkultisme og mange andre materier forenes i en herligt ambitiøs og velskrevet historie … En usædvanlig og usædvanligt begavet spændingshistorie.” Politiken “Det er fantastisk udtænkt, farverigt og vildtvoksende, og der ligger mange spændende og sprængfarlige emner på lur under underholdningens overflade.” Kristeligt Dagblad ”Ikke siden Umberto Ecos Rosens navn har man set en spændingsroman - også lidt af en kærlighedsroman - baseret på et så stort filosofisk-religiøst historisk apparat … Spændende som bare pokker.” Weekendavisen
Den urgamle egyptiske kaosgud Seth lever et ekstravagant og udsvævende liv i nutidens London. Her møder han den unge kunstnerspire Victoria, som han indleder et lidenskabeligt forhold til. Victoria er af optaget skildringen af alt, der har med vinger at gøre - ikke mindst Ikarosmyten. En dag bliver Seth tilbudt at købe et maleri af Brueghel. Motivet er den faldne Ikaros. Samtidig på et landsted uden for London venter parret Gabriel og Héloise barn. Da drengen fødes under en frygtelig storm, som Seth har sat i værk, er Héloise ikke i tvivl: Hendes barn er en inkarnation af guden Horus - den eneste, der kan frelse verden fra Seths amokløb. Tredje Ikaros er en handlingsmættet spændingsroman og en moderne Ikarosfabel om kunstnerens vej til forløsning. Tredje Ikaros er anden selvstændige del af trilogien Gudestorm. ”En herlig roman fuld af spænding og drama og stor romantisk kærlighed fortalt på en baggrund af interessant og eksotisk specialviden. Det er også en roman, hvor der tænkes ambitiøst og stimulerende over livet og døden og religionen, og ikke mindst er det en uhyre velskreven roman.” Politiken “Mystikken breder sig, gåderne foldes ud, og hele herligheden vikles ind i et fintmasket net af kunsthistorie, græsk og ægyptisk mytologi … Anbefales enhver med hang til gode historier.” Kristeligt Dagblad ”Anne-Marie Vedsø Olesen er Danmarks svar på amerikanske Anne Rice med vampyr-fortællingerne. Man suspenderer gerne sin mistro, mens man hepper på Seth vel vidende, at han egentlig bør tabe.” Jyllands-Posten “Hovedværker af Mozart, Brueghel, Plutarch og Ovid spiller inciterende med i dette kulturhistoriske kapow-fyrværkeri af en roman … En herlig intellektuel gådefortælling”. Information
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.