Bøger om Helsingør

Bogen er blevet til ved at bage over 100 opskrifter fra de sidste 50-120 år, udvælge de bedste,og - med forsigtighed og respekt for de gamle opskrifter - forbedre de næstbedste en smule. De fleste opskrifter er nemme og ikke særlig tidskrævende. Bagebogen er inspirerende, især pga. de mange gamle opskrifter, men også fordi der er lagt mange flotte billeder indsom appetitvækkere, og det gør det nemt at finde rundt, samt finde noget man synes serspændende ud, og har lyst til at prøve. Mellem opskrifter og billeder, finder man historie fra en tid, hvor der blev bagt med hjertet, og spist med kærlighed.

‘Glæden ved at bo’ er en hyldest til Romerhusene i Helsingør og til bebyggelsens arkitekt Jørn Utzon. I 2008 fejrede Romerhusene 50-året for de første ‘romeres’ indflytning, og ‘Glæden ved at bo’ er skrevet i den anledning som en beretning om bebyggelsens ide og historie, om romerlivet dengang og romerlivet i dag, og om de omstændigheder, som har gjort, at stil og stemning er udviklet og fastholdt gennem årene. Romerhusene, eller Kingohusene, som bebyggelsen hed, indtil det lokale navn vandt hævd, blev straks fra opførelsen kendt som et af Jørn Utzons banebrydende arbejder, og utallige besøgende vidner om fortsat både dansk og international interesse. Interessen samler sig helt naturligt om boligtypen, arkitekturen og bebyggelsens naturområde, som har bevaret en bemærkelsesværdig friskhed samtidig med, at vedligeholdelsen af fællesarealerne igennem alle årene i alt væsentligt er varetaget af beboerne selv. ‘Glæden ved at bo’ er skrevet indefra så at sige. Det vil sige på baggrund af samtaler med Utzon selv, hans tidligere medarbejdere og de første ‘romere’. Bogen beretter desuden om aktiviteter, som foregår i Romerhusene i dag, og endelig er en række arkitekturrefleksioner baseret på samtaler med de mange gæster. ‘Glæden ved at bo’ henvender sig dermed til enhver med inter­esse for Romerhusene og Utzons arbejde, og desuden til en bredere kreds af planlæggere og andre med ansvar for boligbyggeri, idet den rummer et budskab om betydningen af arkitektonisk kvalitet og om vilkår og muligheder for brugeres aktive medvirken til en bebyggelses drift og vedligeholdelse.

Få omfattende viden om Helsingør Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 165 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Hornbæk til Helsingør og fra Ålsgårde til Kvistgård. Læs om Øresundstolden, Kronborg, Hamlet og Holger Danske. Få indblik i tiggerklostrene, den 5 ha store højmose Skidendam og det sagnomspundne kongeslot Gurre. Få viden om alt fra Helsingør Værft til Hellebæk Kohave, og tag med til M/S Museet for Søfart og på Kulturværftet. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Bogen er baseret på indholdet om Helsingør Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 26: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Benedikte Kiær.

Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden. I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.

In the year 1705, the main church in Lübeck, a centre of the Holy Roman Empire, was cloathed in colourful tapestires and filled with candles to mark the death of the emperor. A grand display of music was planned for the occasion by the city’s most illustrious composer. A twenty-year old J.S. Bach travveled nearly 400 kilometers to hear this music, composed by a man few have heard about today. His name was Dieterich Buxtehude and until recently, his music was almost entirely forgotten. Listening to his music, one will realise that it is embodied by an incredible dynamism and a unique beauty, refreshing for our modern ears. So, how could such incredible music, that moved the heart of Bach, be forgotten?What is even more surprising about Buxtehude is his Danish background and upbringing in Elsinore -  the royal city where Shakespeare staged Hamlet. Just like the court of Hamlet, Buxtehude’s Elsinore was a place filled with royal musicians. This begs the question of him being inspired by earlier royal composers in Denmark.Alexander Winkler delves into all this and more in his vivacioous descriptions of Buxtehude’s life and music.

En Helsingørdrengs digte med baggrund i livets hårde barndom.Næsten 40 år skulle der gå, før livets tunge rygsæk blev åbnet, og digtene kom frem i lyset.Mange digte er skrevet i nostalgiens tegn, og de ældste digte har en baggrund, der ligger cirka 75 år tilbage i tiden.Efter at have udgivet min første bog, En Helsingørdrengs erindringer, hvori der er skrevet tre digte, og som har givet en respons, der går lige i hjertet, er jeg blevet opfordret til at udgive en bog med mine digte.Denne bog med digte, hvoraf de fleste er skrevet ud fra min livshistorie, omhandler både det glade, men også det lidt triste, der sker på et eller andet tidspunkt i mit liv.Jeg, som er meget skriveglad, men desværre røg ned i et hul, som varede næsten 40 år, skrev ikke i alle disse år, men så hjalp skæbnen til, og lykken dukkede op.I dag kan jeg næsten ikke lade være at skrive, skriver i dag flere steder på Facebook, skal helst skrive en lille historie hver dag, mit livs sprog er skriftens tegn.Om kort tid går jeg i gang med min tredje bog, som vil være en efterfølger til erindringsbogen – også på opfordringer af den store dejlige gruppe mennesker, der har fulgt mig igennem rigtig mange år.I skrivende stund har jeg rundet de 81 år, jeg er så heldig at huske formidabelt godt, når jeg skriver om mennesker, jeg mødte for cirka 75 år siden, kan jeg genkalde både ansigter og tit deres stemmer også.

Når man taler om, at Johann Sebastian Bach havde en lærer, så er der kun få, der ved hvem han var. Fortæller man, at han var dansker, barn af Helsingør, og at han var organist dér, så mødes man med en del overraskelse. For hvem er denne Buxtehude som kun få kender til og færre kan tale sagkyndigt om? ‘Han var organist i Lübeck’ kan man forvente at høre. Men Buxtehudes særlighed rækker meget længere end det. Da J.S. Bach var 21 år gammel, rejste han 380 kilometer fra Arnstadt til Lübeck for at modtage hans undervisning. Når man undersøger Buxtehude, vil man finde, at han ikke er den eneste storslåede dansk komponist. Nej, man vil se, at han kommer ud af en tradition og en lang linje af forglemte danske komponister, der komponerede pragtfuld musik for, blandt andre, kong Christian IV.Buxtehude er en komponist, der næsten er gået helt glemt i historien, denne glemte historie bringer Alexander Winkler i lyset, når han viser, at Buxtehude ikke er nogen parentes i musikhistorien, og at var en af dem man kunne pege på som manden bag J.S. Bach.

En Helsingørdrengs fortællinger fra 1940’erne til sidst i 50’erne om livet som barn af Strandgade.En historie om at tømme livets tunge rygsæk efter 60 år.Hvorfor havde jeg ingen far, det havde de andre børn? Den fremmede mand, der gav mig penge som femårig, fik min mor til at tude, og som jeg aldrig så mere, var det min far?Dansker eftersøgt af Interpol, var det min far? Den bilende stortyv fra Helsingør, var det min far?Den lille 11-årige danske pige, der blev fundet forladt hos en sigøjnerkvinde i Tanger i Afrika, var det min lillesøster?Hvem kunne finde på at sætte en 7-årig dreng på toget på Helsingør banegård med et papskilt om halsen med adressen Nørregade 59 Esbjerg, tak, var det familien? Denne bog omhandler det at være barn af 40’erne i Helsingør. Hverdagslivets problemer kunne være uoverskuelige for os mindre børn. Det var tit fugtige og kolde lejligheder, der var hverdagen for os børn, og som desværre også medførte en del kroniske lidelser for mange af os.Jeg har forsøgt at beskrive barndommens oplevelser på både godt og ondt, om livet i Strandgade. En gade med mange værtshuse og en folklore, som mange af os ældre mindes med stor glæde i hjertet.De mange nostalgiske gamle baggårde havde næsten alle en trappesten ude på selve gaden, der mødtes beboerne, og der sad man og udvekslede dagens nyheder, mens vi små unger rendte og legede på enten selve gaden eller nærmeste jordstykke. Jeg er dybt taknemmelig over at kunne huske og fortælle så meget om tiden i 40’erne.

"Originalt turneret og fremragende skrevet" - Politiken"Kort sagt, så er Det rådne en glimrende antologi, der viser at Noach er en kompetent fortæller, der på relativt få sider er i stand til at skabe både stemning, indlevelse og uhygge"- Kulturkapellet "Det er en ualmindelig flot debut! Jeg har svært ved at få armene ned, selvom flere af novellerne er virkelig dystre og kvalmende, så er de bare skrevet med et stort litterært overskud. Jeg kunne godt forledes til at tro, at Ditte Maja Noach og John Kenn Mortensen ikke er født naturligt på denne jord, men simpelthen bare er trådt ud af et Hieronymus Bosch maleri"- BogrummetMørket har sænket sig over Helsingør. Byens befolkning flettes sammen på kryds og tværs i et tursmørkelandskab af dunkel folklore og okkulte mareridtsfortællinger, som virker klaustrofobisk umulige at vågne fra. Debutanten Ditte Maja Noach formår at skrive gruopvækkende fortællinger, hvor ondskaben får frit lejde; dette er kun forventeligt, når noget allerede er råddent i Danmarks rige. Det forfriskende ved Noachs greb om horrorgenren er, at hun formår at bruge dens fremmedgørende potentiale til at skabe en samfundsdebatterende undertone, som stiller skarpt på nutidige emner som fri abort, fri seksualitet og feministisk frigørelse. På den måde er Noach både et nybrud i dansk litteratur og en fortsættelse af en litterær tradition, vi alt for længe har glemt. Den prisvindende tegner, John Kenn Mortensen, som er kendt for sine spidsfindige streger, og altid er garant for visuelle rædsler, har illustreret værket og tilsat teksten den mængde bizarre gru, den kalder på.Værkets bogomslag kan foldes ud og benyttes som plakat.

Jeg blander fagtekst og fantasiOm, at komme i berøring med en lang række begivenheder i det 19´århundredeFødselsstiftelsen, 2 verdenskrig, livet efter ...Du følger en ung pigeRasmine

Det er en bidende kold februardag i 1452. Det brænder på den svenske side af sundet, i Helsingborg. Det er svenskekongen, der er i gang med at lægge Skåne øde i kampen om magten i Kalmarunionen. Senere på året bryder også et par af de store købmandsgårde i Helsingør i brand. Købmandsenken Elne Jeps mister sin gård og må sove i køkkenbænken hos sin datter og svigersøn. Værre endnu bliver det, da Elnes søn sættes i forbindelse med voldtægten og mordet på en ung skånsk kvinde på stranden efter Sct. Hans-festen. Elne Jeps er tæt på at miste ikke blot ejendom, men også anseelse og social position. Hun er nødt til både at følge brandstifternes spor og forsøge at opklare mordet.

I Helsingør ser man i dag en kaptajn i en blomst oppe under et hvælv i det søndre sideskib til Vor Frue Kirke. I det herrens år 1473 sad han og hans sømænd i Rådhuskælderen og nød adskillige krus øl efter, at en storm var ved at tage livet af dem alle vesten for øret. De har været borte i mere end halvandet år for på kongens bud at søge efter Nordvestpassagen. Et par dage senere åbner købmandsenken Elne Jeps sin dør for en af ekspeditionens kaptajner. Høj, garvet og stædig som få, er nordmanden ikke sådan at afvise, han vil leje hendes stue for at tegne sine kort i fred. Men der følger mere med i hans kølevand. Et rovmord i Elnes stue blandt andet og hun er ikke kvinde for at lade stå til. Vesten for øret er en middelalderkrimi, som fører læseren tilbage til kirkens konflikt med Europas konger, til hverdagen og kærligheden i havnebyen Helsingør anno 1473.