Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Herlev

Her finder du spændende bøger om Herlev. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 28.
    af Trap Danmark
    378,95 kr.

    Trap Danmark, 6. udgave, bind 28, giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner. I alt har 193 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Ølstykke Stationsby til Buddinge og fra Bregnerød til Harrestrup.Bliv klogere på Danmarks dybeste sø, Furesø, læs om landsbyen Pederstrup, og oplev, hvordan man fejrer fastelavn i Veksø. Få viden om store personligheder som Peter Brixtofte, Erhard Jakobsen, Vilhelm Lauritzen og Ib Juul – samt ikke mindst Grevinden af Bagsværd. Besøg den romanske Gladsaxe Kirke og den gotiske Herlev Kirke, og få historien om Flyvestation Værløse, Farumgård og sprøjtehuset i Slangerup. Få indblik i virksomhederne Oticon og Novo-gruppen, læs om tunneldalene, som blev skabt under sidste istid, samt om Nik & Jay og FC Nordsjælland. Tag med til Toms Fabrikker, få indsigt i kampen om Kulturkroen eller gå på opdagelse i Ølstykke-Stenløse. Få indblik i Ballerupplanen, se Veksøhjelmene fra Brøns Mose og læs om de særlige huekoner. Kom til blot i Hareskovene og få viden om Lautrupgårds udvikling fra landbrug til erhvervspark. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark - med TrapTrap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • af Lene Skodborg & Dorete Dandanell
    208,95 kr.

    22 ture i Københavns omegn som du skal på inspirerer til nye eventyr i Københavns forstæder på både gå- og cykelture. Med guiden i lommen kan læseren selv gå på opdagelse i de gamle forstæder i nord med Holte, Lyngby og Gentofte over 1950'ernes udbygning af Gladsaxe, Rødovre og Herlev til udviklingen i 1960'erne og 1970'erne af de nye byer mod vest og syd med Albertslund, Brøndby og Ishøj.Bogen er inddelt i to temaer: 'Besøg byen' tager læseren med på de første 11 ture rundt i hver sin forstad, mens de næste 11 ture i 'Ud i det grønne' har fokus på naturoplevelser. Hver tur starter og slutter ved en S-togsstation, så det er nemt at komme til og fra, og der er kort over alle ruter.22 ture i Københavns omegn som du skal på er skrevet af Dorete Dandanell og Lene Skodborg, der deler ud af deres store viden og tips til både byer og grønne områder, hvor historie og arkitektur, natur og kultur er i fokus. Bogen er rigt illustreret med inspirerende fotografier af Per Krogh.

  • af Peter Villads Vedel
    248,95 kr.

    Arkitekt Viggo Møller Jensens berømte ’Atelierhusene’ ved Utterslev Mose i København har ikke kun haft betydning for kunstnere, der har boet der. Bebyggelsen var også en ramme om mange familier og et særligt børneliv, der udviklede sig, da unge kunstnerfamilier i slutningen af besættelsen og i årene frem flyttede ud i de nybyggede atelierhuse. Byggeriet og beboerne kom på mange måder til at præge børnene.Børnene i Kunstnerbyen er en tekst- og fotobog, der tager læseren med tilbage til en barndom, hvor forældrene oftest arbejdede hjemme, fordybet i deres kunst, og hvor børnene blev passet derhjemme. Bogen skildrer børnenes hverdag, forholdet til kammerater uden for bebyggelsen, forholdet mellem forældrene, den økonomiske situation, de erfaringer og værdier, som børnene tog med sig, og de udfordringer, de har oplevet i mødet med det øvrige samfund. Det var et børneliv, der ebbede ud i løbet af 1970’erne og aldrig kom igen.»Kunstnerbyen var et lille, indhegnet kongerige i Nordvest-­kvarteret, hvor alle husnumre husede en Ridder (med familie), der havde svoret evig troskab til Kunst, Kultur og Kreativitet. Udefrakommende kunne opfatte stedet som rodet og kaotisk. Det var det ikke – her gjaldt bare andre regler. Her var rummelighed. Men måske også det modsatte.«Kunstmaler Arne Sterup Hansen

  • af Trap Danmark
    198,95 kr.

    Få omfattende viden om Herlev Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 144 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Tibberup Å til Herlev Hovedgade og fra Sømose til Kagså.Læs om Træbanken, Toftegård og frøerne i Smørmose. Få indsigt i kommunens største arbejdsplads, Herlev Hospital, og haveforeninger og traditioner som Herlev Festuge. Bliv klogere på stentøjsvirksomheden Saxbo, Herløv Kro og Steno Diabetes Center Copenhagen. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Herlev Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 28: Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Herlev Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Thomas Gyldal Petersen.Opdag Danmark – med Trap.

  • af Birgitte Krogsbøll
    148,95 kr.

    Forlaget Fuglekøjen blev grundlagt i 2013 med det formål at udgive Birgitte Krogsbølls fantastiske “dyr med næb ordnet efter antal vinger:”, som snart kommer i 6. oplag. Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan præsentere Krogsbølls anden udgivelse på Fuglekøjen - PESTICID. Også denne gang er det insekter og dyreliv, som er i fokus; digtene ser med varme tilbage på en barndom i Herlev fuld af udendørsliv; planter, insekter og andre dyr. Og selvfølgelig en masse “gode” råd og formaninger fra voksne. Hvis ikke man selv har oplevet det, eller noget lignende, vil man næsten tro det er løgn.2 .del af bogen er en poetisk gennemskrevet læsevejledning til positivlisten over tilladte sprøjtemidler i danmark - samt en fuldstændig liste over disse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.