Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Herman

Her finder du spændende bøger om Herman. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Thomas Herman
    148,95 - 238,95 kr.

    Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at gøre sig umage med at lave lækker mad fra bunden, som kan nydes ved et smukt dækket bord sammen med mennesker, man har glædet sig til at se. Nu kan du få hjælp af kokken og tv-værten Thomas Herman, der med sin nye kogebog slår et slag for den gode, hjemmelavede gæstemad, hvor man gør lidt ekstra ud af det. ALT skal gå så hurtigt. Ikke mindst aftenmåltidet i dagligdagen er efterhånden noget, der skal overstås i en fart. Tendensen har bredt sig til, når vi har gæster – det gør ikke noget, hvis det er lidt nemt. Men nu er der en modbevægelse i gang, hvor stadig flere nyder at stå og sysle i køkkenet i weekenden, mens de frembringer måltider, der er en tand ud over det sædvanlige. Her er Gæstebud den perfekte ledsager i køkkenet. Bogens over 100 retter, der kan sættes sammen til en lækker gæstemenu hjemme i privaten, repræsenterer alt det bedste fra Hermans køkken; på en gang klassiske og moderne, ambitiøse og sofistikerede, men også enkle og rene. Det er snacks, der passer perfekt til en velkomstdrink, forretter, supper, hovedretter med fisk, kød og fjerkræ, grønt tilbehør til de forskellige årstider, lækre desserter og lidt sødt til kaffen. Hertil kommer opskrifter på klassiske saucer, fonder og syltede sager. Herman øser ud af sin viden med grundige forklaringer og lægger samtidig op til, at man selv sammensætter menuer på kryds og tværs, men giver også forslag til færdige menuer. Med Gæstebud vil Herman gerne gøre sit til, at vi finder ud af at invitere ’til højbords’ igen, så vi som værter bringer omtanke og engagement ind i forberedelserne såvel som i tilstedeværelsen omkring spisebordet. Bogen er lavet med lækkert udstyr i stort format og med lærredsryg og er gennemillustreret med smukke, stemningsfulde billeder

  • af Mogens Herman Hansen
    268,95 kr.

    Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

  • af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid
    64,94 - 118,95 kr.

    Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) får en hund af deres bedstefar. Herman er ikke som andre hunde – den er ikke så køn og ret ustyrlig, men tvillingerne elsker den alligevel. Kort tid efter opstår der ballade i det lille villakvarter. Et eller andet bæst har gravet alle fru Jørgensens blomster op og har ædt Murer-Hennings kaniner. Alle naboerne er overbeviste om, at det er hunden, som er skyld i det hele. Tvillingerne går straks på jagt efter kanindræberen. Men intet går som planlagt. Slet intet."Et mysterie med bid i" er tredje bind i Thomas Brunstrøm og Sophie Souids serie "To på ti" om tvillingerne Hans og Grete.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Sophie Souid er børnebogsforfatter og podcastvært. Hun debuterede i 2018 med "Alf og Bjørn redder verden – Død over Tandfeen".

  • af Iselin C. Hermann
    75,95 - 268,95 kr.

    En skolelærer på flugt fra et brudt kærlighedsforhold slår sig ned på Christiansø. Om natten bliver han opsøgt af dr.theol. J.J. Dampes ånd. Dampe sad fængslet på øen i 14 år i 1800-tallet anklaget for at udfordre enevælden.Skolelæreren Jacob bliver mere og mere utilpas efterhånden som han opdager lighedspunkterne mellem sin egen og Dampes skæbne."Dampe" er en roman om indespærring - fysisk såvel som mental - og om umuligheden af at flygte fra sig selv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.