Bøger om Herremand

Jens er nu blevet fredløs og gemmer sig i skoven, inden han flytter ind i Daugbjerg kalkgrube, hvor han gemmer sig i en hule inderst inde. Han lever af jagt og fiskeri, og på en af sine ture møder han den kæmpestore Lille Hans ved Karup Å. Efter en kamp, hvor de begge falder i åen, bliver de venner, og Lille Hans flytter ind i hulen. Den nye herremand på Rosborg udpiner bønderne, og Bonde-Ole slår sig sammen med Jens og Lille-Hans, da hans kone og børn dør af svindsot. Kongens skatteopkræver kræver penge til kongens krigsførelse, men Jens og hans venner lægger en fælde, så de kan få fat i pengekisten og give pengene tilbage. Da Jens’ mor dør og skal begraves, bliver Jens fanget og smidt i fangehullet. Han bliver dømt til døden, men det lykkes hans venner at befri ham. Ved en fest i landsbyen møder Jens præstens unge kone, Claudine, som han bliver forelsket i. Da krigen kommer til Jylland, bliver Claudine bortført, og hun dør, idet Jens og hans venner forsøger at befri hende. Efter mange dramatiske begivenheder slutter Jens’ liv, da han kaster kniven for sidste gang.Uddrag af bogenJens er blevet fanget og dømt til døden. Han bliver ført uden for Viborg for at blive hængt i galgen: Øverst på galgebakken var der rejst en galge, som Jens skulle hænges i. Den bestod af to kraftige bjælker, der stod ret op i vejret, og oven på dem var der lagt en tværbjælke, som rebet hang i. (…) Da vognen nåede hen til galgebakken, blev Jens skubbet ned fra vognen og puffet hen mod galgen. (…) Foruden bødlen var præsten også kommet. Han bad Jens om at knæle ned på sine knæ, men det ville Jens ikke. (…) ”Nå, så kan jeg ikke gøre mere,” sagde præsten og skulle til at gå ned fra forhøjningen, da der blev uro blandt de mange, der stod nedenfor. Der skete et eller andet (…)Om forfatterenLeif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

Jens Langkniv er en dansk Robin Hood, der levede i begyndelsen af 1600-tallet i landsbyen Daugbjerg lidt vest for Viborg. Vi ved en del om ham, men meget er historier og sagn. Vi møder ham i romanen, da han er fyldt 10 år. Faren dør tidligt, så Jens bor alene hos sin mor i Mosehuset. Han finder en lang kniv i en mose, og den bliver han dygtig til at kaste. Det giver ham tilnavnet Langkniv. Han bliver gode venner med Morten, der er søn af herremanden på Rosborg, og de oplever mange eventyr sammen. Efter konfirmationen får Jens arbejde, og sammen med en kammerat driver han kvæg til markedet i Hamborg. De kommer ud for mange spændende oplevelser undervejs. På hjemturen bliver de udsat for røveri, hvor Jens bliver skudt, men overlever på mirakuløs vis. Hjemme igen møder Jens på kroen Laura, og de bliver kærester. Lauras far er mod deres forhold, og han overfalder Jens med fogeden og to stærke karle. Det lykkes Jens at forsvare sig ved at trække sin kniv og stikke den i fogeden, der dør. Derfor må Jens flygte. Her slutter 1. bog.Uddrag af bogen Jens og hans kammerater er på vej hjem fra studemarkedet i Hamborg, da de bliver overfaldet af tre røvere: ”Den tredje røver sigtede med sit gevær på Jens, og lige da Jens skulle til at springe på ham, skød han Jens i brystet, så han faldt forover fra vognen ned på jorden. (…) Jens lå helt stille på jorden med lukkede øjne. Hans kammerater så på hinanden: Var han død? Der var hul i jakken, hvor kuglen var gået ind. Det så ikke godt ud. Rasmus bøjede sig ned for at mærke, om han trak vejret. Jens var besvimet, og han trak vejret langsomt og besværligt, men han var i live. Rasmus åbnede Jens’ jakke for at se, hvor kuglen havde ramt. Mærkeligt nok kunne han ikke få øje på noget blod (…)” Om forfatteren Leif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

Mikkel er blevet herremand på Borgbjerg og gift med Elise, den tidligere priorinde. Han får til opgave at hjælpe med at holde de holstenske tropper ude af Sønderjylland og bliver sendt til Ribe-egnen. Her bliver han såret i kamp, og det lægger grundstenen til legenden om ”Der Grote Ritter”. Ridderen, der med sine ”donnerteufels” slog holstenerne med list, snilde og mandsmod. Hans ry og omdømme sender ham til Gotland, med den svære opgave at sende kong Erik ”Ad Pommern til”. Kamp og kærlighed, helte og humor er nøgleordene i anden og sidste del af historien om Mikkel Munk. Uddrag af bogen Siv sad i en seng ved siden af, med en bakke foran sig. Hun smilede beruset til mig og hilste med vinglasset til Gerd: ”Den dumme kælling ramte mig lige i røven! – Far – jeg rendte sgu sværdet ret igennem hende, så kan hun jo se, om hun kommer sig af det!” Siv slog en latter op og sluttede med at kaste voldsomt op. Gerd nåede lige at gribe glasset og trække hendes hoved fri af sengen med et ”Så tror jeg, frøkenen har fået vin nok for i aften”, og fortsatte, ”hvis der er et par raske unge mænd, der vil bære sengen på plads, så trækker vi os tilbage, mens I mandfolk får snakket om det, mænd snakker om, når nu lillepigen har klaret ærterne for jer!” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Med denne bog, som med hans bøger i Viking-serien og Flintesmedens søn-serien, har han brugt en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og bundet det hele sammen med spænding og humor. Dette er andet og sidste bind i Ridder-serien

Vikingeknøsen Ulf er blevet voksen og herremand på Borgbjerg i Blegind. Knud den Store er endnu kun prins Knud og har brug for Ulfs hjælp til at blive konge. Endnu en gang må Ulf træde til og drage ud, når ingen andre kan løfte opgaven. Med mod, frækhed og en kæk bemærkning klarer han selv de vanskeligste situationer. Han skildrer selv sit eventyrlige livs største oplevelser. Hvad enten det gælder sorger eller glæder, kampe eller kærlighed, så er du med på første række. Ulf Skjald – Den sidste viking er anden del af historien om Ulf Skjald. Uddrag af bogen ”Og så mangler jeg en til at tage vare på husholdningen på Aros – hus. En, der kan stå for den daglige husholdning og som kan være fruens højre hånd.” Gerd rejste sig – men jeg rystede på hovedet – ”Ikke dig, Gerd, du har kun et at se til: at mine børn og dine børnebørn trives. Du har gjort nok. Næ, jeg havde mere Ditte i tankerne. Skal du være husbestyrerinde på Aroshus?” ”Jamen hvem skal så bestyre Borgbjergs gryder?” ”Gæt en gang, bette Dittepige, gæt engang!” lød det fra Gyda. ”Men få nu ikke nøkker, Jeg er stadig lensmandens mor og som sådan langt, langt over dig i stand.” ”Det kan meget vel være, men når lensmanden er på stor visit, så er jeg husbestyrerinde, og du er som kogekone på Borgbjerg underlagt mig og som sådan under mig i stand, så gem selv dine nøkker, min trinde ven.” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er født i Aarhus i 1961 og bor nu i Blegind.

En gadedreng møder en fornem herremand, og begges liv forandres for altid. Da Sir Alan Watleigh begiver sig på jagt efter sex, har han ingen anelse om, at den gaderotte, han slæber med hjem til en sidste gang nydelse i sit livs mørkeste time, skal blive den mand, der redder ham fra gravens mørke. På trods af sit barske liv i Londons slum er Jem en kvik og munter ung mand. Han er også vittig, uærbødig og frisk og får Alan til at grine – noget, der sker sjældent, efter krigstraumer og hans families død har forvandlet ham til en skygge af sig selv. En enkelt nats uforpligtende sex udvikler sig til et jobtilbud. Jem påtager sig rollen som Alans kammertjener, men han kan mere end at blanke støvler og stive flipper. Ligesom de to mænd er ved at finde sig til rette med deres nye liv, tvinger nyheden om en tidligere soldat under hans befaling Sir Alan og Jem afsted for at redde et barn i fare. Rejsen bringer dem tættere på hinanden, idet de langsomt bevæger sig fra kødeligt begær til kærlighed. De redder pigen ud af kløerne på en sindssyg læge, der er lige så optaget af at eksperimentere med den skrøbelige menneskesjæl som med den fysiske krop. Alan forstår, at han elsker Jem, da han er nær ved at miste ham, men er Alans kærlighed stærk nok til, at han tør løbe den risiko, at verden omkring ham måske opdager hans sande jeg? Og er han stærk nok til endelig at acceptere den retning, hans seksuelle begær går i? Uddrag af bogen Han ville blive hængt, hvis han blev opdaget. Det vidste Jem godt. Men han vidste også, at han kunne tjene en halv krone for at gøre det, og han ville kunne gå mæt i seng i aften. Nu skulle han bare finde ud af, om herren i den fine vest var en rigtig kunde eller en slyngel som havde lagt en fælde for ham. Han kastede endnu et blik på den dyre vogn som ventede på gaden, som overbeviste ham, at den mørkhårede mand var det førstnævnte. En stikker ville ikke være så detaljeret i et forsøg på at fange en luder. Han ville måske henvende sig til ham på et værtshus eller på gaden og hviske en fræk anmodning, men han ville ikke hyre en rigmandsvogn for at fuldende fælden. Ville han? Om forfatteren Summer Devon er et pseudonym for Kate Rothwell, som også skriver under eget navn. Summer skriver flere slags homoerotiske kærlighedsromaner, herunder historiske. Mange af hendes bøger er skrevet sammen med Bonnie Dee. Bonnie Dee skriver kærlighedsromaner og har ofte befundet sig på bestsellerlisterne hos New York Times og USA Today.

Ét drabTo bønderTre sejladser"Rejsen er nødvendig. Et valg havde bønderne ikke til sidst. De er på flugt og på rejse. Det giver ingen mening at spørge, om de to mest er på flugt eller mest er på rejse. De er på vej til Købffenhavn med dokumenter livsvigtige for dem og deres by. Dokumenterne er to kongelige breve. De har begået et mord, eller rettere …”I 1533 kom en gruppe bønder til at slå herremandens foged ihjel (alle stak de ham, så skylden ikke kunne pålægges en enkelt), og det er udgangspunktet for denne både litterært velskrevne og elementært spændende historiske 'road-roman’ om kampen for retfærdighed mod overmagten.