Bøger om Hildegard af Bingen

Syv er et tal, der har været betragtet som et magisk eller helligt tal, og i det gamle Grækenland kunne man da også pege på syv mænd, der efter sigende var særligt vise. I det hele taget har det været mænd, der har repræsenteret visdommen eller filosofien igennem historien, og det må der en kvinde til at rette op på. Bogen om de syv vise kvinder af idéhistoriker og forfatter Lise Søelund er svar på den provokation, og de omtalte kvinder står bestemt ikke i skyggen af vismændene, for de har både tænkt store tanker såvel som kæmpet store kampe for deres køn og medsøstre. De filosofiske kvinder er Diotima af Mantinea, Hypatia af Alexandria, Hildegard af Bingen, Mary Wollstonecraft, Madame de Stäel, Hannah Arendt og Simone Weil, og som det anes, er de fra forskellige lande og historiske epoker, men fælles for dem er deres kærlighed til visdom. Uddrag af bogen Hypatia fik derfor ikke en lang filosofisk karriere, skønt hun selv anfører, at man udvikles i livet, og jo længere man færdes her, jo mere sandhed kan man lære. Hun mente desuden, at når man sætter sig ind i de lokale og nære forhold, så vil man være godt forberedt til at forstå og sætte sig ind i de fjerne og større problematikker. Det er en god øvelse at tænke og gruble over livets små tilskikkelser, for det gør en godt rustet til de store eksistentielle anliggender. Fra myreperspektiv breder man sig til helikoptersigtet. Kunstneren Rafael har medtaget Hypatia på sit billede Skolen i Athen fra Vatikanet, hvor hun er ene blandt de mange mænd. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Hildegard af Bingen (1098-1179) hører til middelalderens mest spændende oginspirerende personligheder. Hendes viden og erfaring inden for det, mandengang forstod ved lægevidenskab, var på et meget højt niveau. Hun interesseredesig for fysik, skrev digte og komponerede musik; men først og fremmestvar hun en spirituel, religiøs begavelse af usædvanlig stort format. Allerede fra sintidlige barndom havde hun forbløffende visioner af store temaer fra den kristnetradition: Skabelse og syndefald, Guds frelsesplan centreret om Kristi forløsergerning,kosmos og mikrokosmos. Fra 1141 begyndte hun at nedskrive disse åndelige åbenbaringer, hvilket resulterede i tre store teologiske værker. Det er et af disse, der præsenteres i nærværende bog: Scivias, dvs. ”Kend Vejene”, fra 1141-50. Omkring 1165 fremstilledes en illumineret udgave af Scivias i Hildegards eget kloster og under hendes opsyn. Uddrag af Hildegards egen tekst og samtlige 35 bogmalerier publicereshermed i kommenteret form. Nogle af illustrationerne gengiver et hændelsesforløb i tegneserielignende form, men andre har en mere fortættet, grundsymbolsk karakter og kan bedst anskues som meditations- eller kontemplationsbilleder. Alle bæres de af en dyb erfaring af Guds faderlige og moderlige omsorg for og kærlighed til skaberværket. De er i ét og alt i overensstemmelse med de fundamentale kristne trosartikler,men har derudover en så universel karakter, at de kan være til inspiration for mennesker med vidt forskellig kulturel baggrund – også og ikke mindst i dag.

Mange mennesker har i det 21. århundrede svært ved at føle sig hjemme i de etablerede trossamfund. Det er helt almindeligt, at søgende mennesker i stedet tager lidt fra alle hylder og kombinerer de forskellige elementer til deres egen private religion. Forfatteren til denne lille bog går en anden vej, idet han har valgt at følge én ganske bestemt teologisk tradition, den kristne mystik, der løber som et spor fra apostlenes dage, frem til nutiden og ind i fremtiden.