Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Himmler

Her finder du spændende bøger om Himmler. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Holocaust før gaskamrene
    af Simon Schultz van Engeland
    220,95 - 228,95 kr.

    Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.

  • af Torben Magnild Husum
    195,95 kr.

    Findes der rester af nazisternes hemmelige, okkulte selskaber i vore dage? Det spørgsmål bliver den humoristiske, joviale og impulsive konspirationsteoretiker Tom Eske og hans mere jordnære makker Ole tvunget til at finde et svar på. De bliver kastet ud i en speget sag om en forsvunden historiestuderende, der forskede i netop disse ting. De to okkulte efterforskere jagter et spor, der bringer dem verden rundt i en søgen efter glemte nazibaser, bronzestatuetter af valkyrier, en mystisk energi og endnu større hemmeligheder – helt ukendt af det moderne menneske. Hvad rodede Himmler, Thuleselskabet og Ahnenerbe egentlig med? Hvad foretog nazisterne sig i Antarktis i 40’erne – i det såkaldte Neuschwabenland? Og hvorfor besøgte Himmler en tændstikfabrik ved Farum i maj 1941? Uddrag af bogen To rækker kontorborde stod langs den ene væg. De var fyldt med kolber, glas, instrumenter, papir, mapper og masser af andre ting, som jeg slet ikke ville gøre mig klog på. Der lå et fint lag støv over det hele. Det lignede ikke helt en typisk nazibase, som jeg forestillede mig det. Der var godt nok de obligatoriske billeder af Hitler, Himmler og andre prominente nazister på væggene, men samtidig hang der sorte bannere med gyldne kanter overalt. De var dekoreret med mystiske runer og okkulte tegn. Jeg var ved at tabe både næse og mund. Det her måtte nærmest være det største fund i Danmark siden Guldhornene. Om forfatteren Torben Magnild Husum (f. 1969) er uddannet datamatiker og folkeskolelærer. Tidligere har han studeret musikvidenskab og filosofi. Han arbejder til daglig som lærer på et 10. klassecenter. Torben har bidraget med noveller til antologien Lige under overfladen fra Science Fiction Cirklen. Thulesingulariteten er hans første roman.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.