Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Hippietiden

Her finder du spændende bøger om Hippietiden. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lærke Kløvedal
    143,95 - 205,95 kr.

    Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

  • af Francine Rivers
    157,95 - 187,95 kr.

    Nu kommer afslutningen på Francine Rivers medrivende familiesaga om forholdet mellem mødre og døtre. Det er en fascinerende saga, der i to bind indgående følger fire generationer af kvinder gennem det særdeles omskiftende 20. århundrede.I første bind 'En Moders Håb' fulgte man den unge pige Marta og hendes datter Hildemara gennem den første halvdel af århundredet med alle deres drømme, håb og indbyrdes konflikter. Dette bind begynder hvor det første bind sluttede, og følger Hildemaras datter, Carolyn, og hendes vanskeligheder med at finde accept. Ligesom i første bind skifter fokus i løbet af bogen, og Carolyns datter May Flower Dawn bliver hovedpersonen for slutningen af sagaen hvor 4 generationers ophobede konflikter finder deres forløsning.Amerikas sociale og politiske historie danner en spændende baggrund for personernes udvikling, og man kommer på tæt hold af Vietnam-krigen, hippietiden og sidst, men ikke mindst krigen mod terror efter 11. september. Men bogen er meget mere end et interessant tidsbillede, den udforsker også indgående de konflikter og misforståelser, der kan opstå mellem personer, der egentlig elsker hinanden højt, men som på grund af forskellige omstændigheder aldrig får talt sammen, og den forløsning, der kan komme, når det endelig lykkes at få talt ud. Bag det hele ligger personernes kristne tro og deres kampe for at leve et kristent liv midt i en sekulariseret verden. Bogen skildrer levende hvordan Gud aldrig slipper sine, men møder dem, også i den dybeste nød, med sin betingelsesløse kærlighed der rækker ud efter mennesker selv når kirken svigter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.