Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Gudfeber" er andet bind i Toril Brekkes trilogi om drømmen om Amerika. Romanen fortæller den selvstændige og uafhængige historie om Brenda, der er helt alene i den nye verden og i stedet for lykke har fundet en tilværelse, hvor hun må arbejde som prostitueret for at kunne klare sig. Men en dag rejser hun mod den eneste form for familie, hun har, og da guldfeberen begynder at rase i midten af 1800-tallet, øjner Brenda en mulighed for alligevel at kunne starte på en frisk og få sine drømme til at gå i opfyldelse.Toril Brekkes Amerika-trilogi består af tre selvstændige romaner om drømmen om Amerika, som rasede i 1800-tallet. Det er historien om flygtninges drømme om at kunne starte forfra og finde lykken i det nye forjættede land, og det er historien om tilværelsen i dette mulighedernes land – blandt andet under guldfeberens rasen. Trilogien består af følgende bind: "Drømmen om Amerika", "Guldfeber" og "Det forjættede land".Den norske forfatter Toril Brekke (f. 1949) er uddannet typograf, men først og fremmest kendt for sine historiske romaner. Brekke fik sin litterære debut i 1976 med romanen "Jenny har fått sparken", men fik først for alvor sit gennembrud (nationalt såvel som internationalt) med romanen "Granit" i 1995. Derudover er Brekke særligt kendt for sine slægtsromaner – heriblandt "Sara" (2000) og "Brosten" (2004). Hun modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999 og Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000. Hun har blandt andet været leder af den norske afdeling af International PEN i årene 1992-1997, og imellem 2001 og 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.
Underholdende og fantasifuld bog om København. Gennemillustreret. Velegnet til højtlæsning. Fra ca. 6 år. Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier 2 baserer sig på podcast-historier, der enten kan downloades gratis fra Klørkonge.dks hjemmeside eller fra fx iTunes. Klørkonge.dks historier er meget populære og er blevet downloadet mere end 250.000 gange. Lad eventuelt podcastene klare oplæsningsarbejdet; børnene kan da på egen hånd læse med undervejs. Indhold: Preben Jenka; Det franskeste af alle ord; Den første bromand på Knippelsbro; Legenden om Lars Bjørn; Oslobåden og Polensfærgen; Båden fra Shanghai; Prins Jørgens Gård.Om bind 2 skrev pressen og biblioteksvæsenet blandt andet: "Syv nye, muntre og fantasifulde godnathistorier til fornøjelig oplæsning for børn i hele landet. Fra ca. 6 år. Indbydende layout." (lektørudtalelse)"Vi forældre [magasinet] er vilde med Boris Boll-Johansens finurlige fortællinger for børn og voksne.""Klørkonge.dk er perfekt for børneforældre og barnlige sjæle." (Politiken)
Toni Liversage søger i "Den jugoslaviske tragedie" svar på spørgsmålene om, hvordan krigen i det tidligere Jugoslavien opstod og hvordan det overhovedet var muligt, at det gik så galt, som det gjorde.Det er en bog om ideologi og de massepsykologiske mekanismer, der fandt sted og som gjorde krigene i det tidligere i Kroatien og Bosnien-Hercegovina i 1990'erne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).
"I dag kende de fleste vor store dramatiker Ludvig Holberg og sø-helten Tordenskiold, der begge udfoldede sig i første halvdel af 1700-tallet. Knap så mange ved, hvem deres konge, Frederik 4., var, selv om han regerede i en af de mest krigeriske perioder i europæisk historie. En periode, hvor også hans dansk-norske dobbeltmonarki,spillede en aktiv rolle. Modspilleren var dengang den noget mere berømte svenske soldaterkonge, Karl 12."idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.
I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.
Palle Lauring tager os med på en rejse rundt i Norge, det land, der i over 450 år var den anden part af vores "Tvillingriger". Det fascinerende ved Norge er for danskerne, at selvom det er meget anderledes end Danmark, så er vi alligevel helt fortrolige med landet og dets folk. Bogens mange illustrationer er med til at føre læseren helt med op til landet mod nord.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.
Frederik Marryats klassiske ungdomsbog "Børnene i Nyskoven" foregår i 1600-tallets England, hvor fire forældreløse børn må søge tilflugt i en hytte i Nyskoven. Op til sin død kæmpede deres far i Karl den 1.‘s hær, som er blevet fordrevet af Oliver Cromwell, og nu er også børnenes liv i fare.
Thit Jensens sidste roman fra 1954 fortæller om den historiske figur Thyra Danebod, som gifter sig med Gorm den Gamle. Baggrunden for kærlighedshistorien er den historiske fortælling om, hvordan Danmark bliver til ét samlet rige midt under vikingetidens dyst mellem hedenskaben og kristendommen. Men ikke mindst er det historien om netop den unge dronning Thyra, der bliver en velrespekteret kvindelig krigshelt – en sand valkyrie!
Forfatterne af denne bog kommer med bidrag, der udfordrer den nuværende dagsorden for folkeskolen. Der lægges op til nytænkning med henblik på at gøre hverdagen mere meningsfuld for børn og unge. Et større fokus på det digitale er her centralt, fordi det kan fremme meningsfuld læring, og fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til det samfund, de lever i.Der er mange forslag til, hvordan hverdagen kan gøres langt mere meningsfuld for børn og unge. Forfatterne ønsker en debat om, hvordan vi skal forstå, hvad meningen med at gå i skole egentlig er.Forfatterne har dybe rødder i fagområder som historie, dansk, engelsk og digital læring. De udforsker både praksis i folkeskolen generelt og i en række konkrete fag.Bogen både udfordrer og lægger op til løsninger. Den er interessant for alle, der er i berøring med folkeskolen, og som vil tage den, børnene og de unge alvorligt; det gælder fx forældre, lærere, politikere og underviserne på læreruddannelserne.
Interesserer man sig EU og EUROPA, så giver denne bog en forholdsvis nem indføring i det, der i disse år foregår i vor verdensdel. Bogen begynder efter 2. Verdenskrig, hvor store dele af Europa henlå som ruindynger. Det gav udgangspunkt for en række visioner, der dels skulle skabe økonomisk udvikling, men frem for alt skulle forhindre nye krige i at opstå. De europæisk markedsdannelser, Den kolde Krig, Berlinmuren og dens fald, Sovjetunionens sammenbrud og et nyt Europakort, er nogle af emnerne. De senere års mange økonomiske kriser og den stadig aktuelle flygtningekrise - og Brexit - behandles også. EUROPA og EU har mange udfordringer Den største af dem alle er måske de nationalistiske partier og bevægelser, der er opstået i mange lande, og som har god vind i deres demagogiske sejl. Tror man på nødvendigheden af samarbejde over landegrænser, så giver denne bog en række bud på, hvordan både politikere, meningsdannere og den enkelte kan påvirke udviklingen. Vi skal passe godt på Danmark, men faktisk gør vi det bedst ved også at passe godt på Europa...
"Rejser i Danmark" er et gennemillustreret halvårsmagasin med primært større artikler, reportager og essays om Danmarks historie, kultur, kunst, natur og geografi.I premierenummeret artikler om bl.a.: Kampen om Frihedsmuseet / Ribe - Skandinaviens første by / København i film og drømme / Arne Jacobsens Gentofte: Udsigt til fremtiden / En tur i byen (København 1985) / Fotoreportage af Jan Grarup fra Sønderjylland: Grænseland / Anholt United
Den bedste vikingebog siden Røde Orm - en formidabel røverhistorie pakket ind i fakta! I år 937 hærges Britannien endnu engang af daner på plyndringstogt. Ulv er en flabet og hidsig lokal knægt, der bliver taget som træl af danerne og lænket til en årebænk på skibet Havormen, hvor han lærer den gigantiske mand, Ymer, at kende. Selvom Ymer forsøger at få sat skik på Ulv for at forbedre hans chance for overlevelse i selskab af hårde mænd fra Nord, nægter Ulv at acceptere livet som træl for vikinger."1000-årsriget" beretter gennem hovedpersonen, Ulv Palnatoke, den 1000 år gamle og dramatiske historie om Gorm den Mægtige, Knud Gormsøn og Harald Kongesøn - de tre legendariske konger, der i dag er bedre kendt som Gorm den Gamle, Knud Dana-Ast og Harald Blåtand."1000-årsriget" skildrer, hvordan Ulv ad omveje ender i Jylland og hvirvles ind i de benhårde kampe om det, der engang skal blive til Danmark. Gorm Konge skyr ingen midler for at sikre sig herredømmet over danerne... og det kræver Ulvs hjælp.
Lix: 19.5 - ML = 9.0 LO = 10.5 Hvornår var stenalderen? Hvordan lavede folk redskaber af sten? Hvad spiste de, og hvordan boede de? Her i bogen kan du finde svarene og læse mere om stenalderen. Stenalderen er en del af en serie bøger til børn, der netop har lært at læse. Bøgerne er fyldt med flotte billeder og en letlæst tekst, som gør dem nemme for nye læsere.
Hvordan snører man sin bedstemor, hvorfor er fremmedsprog et farligt minefelt, den forkætrede ytringsfrihed, hvorfor sommerhuset helst skulle være uden sand, historien om en lille markmus og dens lange odyssé, kosakker fra grænseværn til folklore, grisehandel og hjemmeslagtning i 1950erne, hjemlig hygge og international højspænding, strøtanker om Rusland og Europa, forsvar for en stilfærdig folkekirke, historien om snottet, der frøs til is. Det er blot nogle af stikordene til indholdet af denne bog. Blandede bolcher, kunne man passende kalde det. Igennem 40 år var Aarhus Universitet forfatterens lære-, være- og arbejdssted. Først som studerende og dernæst som ansat. Indtil en blodprop i hjernen ved årtusindskiftet sendte ham på ufrivillig pension. Men lysten til at skrive sad stadig tilbage i den ene aktive, men delvis lammede pegefinge. Det er der blandt andet kommet denne bog ud af. Bogen indeholder de anekdoter, artikler, kronikker og anmeldelser, som forfatteren har skrevet gennem de sidste 15 år.
I et letlæst sprog fortælles om danskere, der har forsøgt at udleve drømmen om en tilværelse i U.S.A. Bogen er gennemillustreret af flotte farvefotos. Let at læse for børn.
SLXErik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.
Kinas nyeste historie såvel indenrigs- som udenrigspolitisk
Der skrives og tales meget om menneskerettigheder i disse år. Helmer Jørgensens "Da menneskerettighederne opstod" skildrer menneskerettighedernes historie fra de første spæde forsøg fra det engelske parlaments sejr og frem til tiden kort efter den franske revolution. Forfatterens overordnede idé er, at oplysningstid og individualisme nøje hænger sammen. Individualismens historie er også menneskerettighedernes historie. I Danmark har man en tendens til at anskue dem som modsatrettede. Forfatteren skildrer denne udvikling overbevisende og uimodståeligt.Helmer Jørgensen går lige til de primære kilder og forfatternes værker, og det både i Tyskland, England og Frankrig. Han begrænser sig ikke til de egentlige værker om menneskerettigheder og oplysningsfilosoffernes debatter, men sætter dem ind i en større åndshistorisk analyse ved at komplementere gennem kongeniale læsninger af store forfatteres litterære og dramatiske digtninger, som direkte og indirekte har betydning for udviklingen af menneskerettighederne. Bogen er medrivende skrevet og forbilledligt klart i sit sprog og i sin opbygning. Den henvender sig derfor til både læg og lærd. Til undervisere og elever. Til alle med interesse for menneskerettighederne.
Stillings dagbøger fra 1851-1854 giver et levende billede af Rom og den skandinaviske kunstnergruppe. Hans skarpt sete folkelivsskildringer suppleres af fine, stemningsmættede tegninger.
I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.
Thorvald Steen, f. 1954, debuterede i 1983 og har siden udgivet romaner, skuespil, digtsamlinger, noveller, børnebøger og essays. Steen er en af Norges mest internationalt orienterede forfattere med sine historiske romaner Don Carlos, Giovanni og Konstantinopel, der alle er udkommet på dansk. Steen er oversat til 18 sprog og har modtaget flere litterære priser.Snorres sidste dage foregår på Island i september 1241. På gården Reykholt sidder den lærde sagaskriver og skjald Snorre Sturlason, Islands mægtigste mand. For at forsvare sig imod beskyldninger om at være magtsyg og svigefuld, vil han skrive sagaen om sit eget liv, men han får intet fra hånden. Samtidig er han opfyldt af tanken om at Margrete skal komme på besøg. Snorre var kendt for sine kvindeaffærer, men Margrete var noget særligt. Hun var ikke bare smuk og lidenskabelig, hun var også klog og kunne udfordre ham - tilmed som historiker.Snorre kæmper ikke selv med våben, han lader sin søn Orækja svinge sværdet for sig. Nu er det hans største frygt at sønnen en dag skal vende sig mod ham selv. Men der er andre mænd som Snorre har større grund til at frygte. I mere end en menneskealder har han lovet kong Håkon at underlægge Island Norges krone, uden at holde løftet. Når Håkon nu skal bruge en mand til at rydde Snorre af vejen, står mange islændinge klar. For Snorre har ikke bare ry for at være magtsyg og grådig, han har også taget groft for sig af de gifte kvinder i sin nærhed.Det billede Thorvald Steen tegner af Snorre er mindre flatterende end det vi er vant til fra historiebøgerne. Alligevel magter Steen at skabe sympati for den aldrende høvding, der i sit selvoptagede hovmod bliver et billede på menneskelig svaghed til alle tider.Uddrag af anmeldelser:»Thorvald Steen skriver stærkt, enkelt og storslået.«- Le Monde (Frankrig)»Romanen er vital, for ikke at sige nyskabende.« - Radio Francaise (Frankrig)»I korte og klare sætninger hugger Steen en falsk, beregnende, upassende, egoistisk og træt mand frem . en meget smuk og sørgelig roman.« - Dagens nyheter (Sverige)»En gejser af en roman.«- Fredrikstad blad (Norge)»En thriller, men også en kærlighedsroman og en erkendelseshistorie . Den er intens og mættet, og kan godt læses igen. Og igen ... En smuk og forunderlig bog.«- NRK P2 (Norge)»I romanen om Snorri Sturlasons sidste dage kombinerer Steen grundige faktastudier med frodig fiktion - og påtrængende spørgsmål om forholdet mellem magt, åndsliv og personlig ansvarlighed.«- Aftenposten (Norge)»Mesterligt om Snorres skriveblokering . Det lykkes Steen at forene dyb saglig viden med en tidløs åben stil som får hændelser og miljøer til at virke selvfølgelige, nær læserens egen tid . Ligesom i de tidligere historiske romaner arbejder Steen grundigt med detaljerne som giver fantasien vingefang. Mesterligt har han skildret den store skjalds skriveblokering og hans kærlighedslykke i de sidste fem døgn han har tilbage at leve i . Det er en storslået roman.«- Svenska Dagbladet (Sverige)
"En enestående beretning." – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★"Emmer af atmosfære." – Claus Grymer, Kristeligt DagbladDorthe Emilie Røssell var seks år, da 2. verdenskrigbrød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnskmodstandsgruppe. I familienslejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner, eller skjulte jøder der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familienssommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. 60 år senere læser hun om denne episode i Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal. Da hun senere mødes med Øvig og han opfordrer hende til at fortælle sin historie, bryder hun det løfte hun gav sin far om aldrig at tale om det der skete under krigen. Et par dage efter farens arrestation blev Dorthe afhentet af et par Gestapofolk som fortæller at hendes far gerne vil tale med hende. Men i Shellhuset, i værelse nr. 408, er det ikke hendes far, men Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen der tager imod hende. Han siger at hun bare skal fortælle alt hvad hun ved, ellers vil han skyde hende mens hendes far ser på, eller og så vil han skyde faren mens hun ser på. Jeg brød et løfte er en personlig beretning om en svunden tid og begivenheder som mange kun vagt har hørt om, fortalt i et enkelt sprog, så den kan læses af både børn og voksne.“... dette forårs mest bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser ... En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★“Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt ... (og) udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad
I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker - tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.Brødrene Esben og Erland er, ligesom forfædrene i slægten, tro tjenere for kongemagten. Esben følger Christian 2. gennem dramatiske tider, han oplever det Stockholmske blodbad, og gennem sin ven Hans Tausen kommer Esben til at spille en afgørende rolle for Danmark i de kritiske år. Han står midt i de voldsomme stridigheder, der leder frem til en af de største omvæltninger i Danmark nogensinde - reformationen. Mens én bror vælger Luthers lære, fastholder den anden den katolske tro. Kan blodet forene, hvad troen har splittet.
Besættelsesårene 1940-1945 hviler på den forskning, der ikke mindst i de seneste år har åbnet nye perspektiver og lægger vægt på at skabe forståelse for, hvad der fik tyske og danske myndigheder, forretningsfolk, modstandsgrupper og befolkningen i bred almindelighed til at handle, som de gjorde. Ved at inddrage træk af forholdene i andre besatte lande giver bogen samtidig en karakteristik af, hvad den tyske besættelses særegne form kom til at betyde for både politik og modstand, og fremhæver, at politikere og modstandsfolk trods modsatte bestræbelser og gensidig mistillid opfattede hinanden som stående på samme side af den afgørende nationale kridtstreg og i praksis på flere måder - delvis utilsigtet - kom til at understøtte hinanden.
I europæisk oldtid nedtegnede græske og romerske historieskrivere fædrelandets historie fra fortidens mytiske helte frem til samtiden og grundlagde hermed en tradition, som fremover kom til at præge al europæisk historieskrivning. Det kinesiske modstykke hertil er Sima Qians Historiske optegnelser, der blev til omkring begyndelsen af det første århundrede f.v.t.Sima Qian var hofastrolog hos kejser Wu-di (140-87) af Han-dynastiet, men havde i tilknytning til sit embede med særlig interesse kastet sig over studiet af den kinesiske historie, som han fulgte fra sagntid til samtid. Han skabte i 130 kapitler af varierende længde det første og hidtil største samlede historiske værk i kinesisk tradition. Allerede som ung var Sima Qian særdeles belæst og var desuden vidt berejst inden for det Kinesiske Rige, der under Han-dynastiet nåede sin hidtil største udstrækning. Forgængernes historiske kilder, adgangen til de kejserlige arkiver samt personlige erindringer og indtryk for forudsætningerne for Sima Qians omfattende historieværk. I de Historiske optegnelser indgår halvfjerds Biografier, der portrætterer en langrække fremtrædende skikkelser fra forskellige samfundslag og forskellige perioder. Derudover finder man her nogle oversigter over fremmede folkeslag, som kineserne kom i berøring med under det tidlige Han. I modsætning til optegnelsernes øvrige kapitler er biografierne ofte mindre formelle og indeholder et blandet og broget materiale, der kunstfærdigt forener historiske kendsgerninger med legende, heroisk idealisering, mere eller mindre formaliserede anekdoter og beretninger, som synes hentede fra folkelige røverhistorier. Det er disse Biografier, som her forelægges i dansk oversættelse.Sima Qians strukturering af stoffet var ny i kinesisk historieskrivning. Så beundret var hans måde at præsentere stoffet på, at den dannede skole for al senere historieskrivning i Kina. De første samlede versioner af de Historiske optegnelser dateres til 8. århundrede, men siden er teksten genudsendt i talrige udgaver helt frem til vore dage og udgør trods den kritiske forsknings fortsatte landvindinger stadig et af den kinesiske historieskrivnings hovedværker. Talrige digtere og forfattere har i tidens løb hentet inspiration i Sima Qians beretninger; nutidens filmskabere henter stof derfra, og selv i populære tegneserier genfinder man episoder og anekdoter, som kan spores tilbage til den kejserlige hofastrolog.
Evangelisterne mente, at Jesus blev korsfæstet uden at være skyldig, og Platon var også overbevist om Sokrates´ uskyld. Men er det dermed en kendsgerning, at der i begge tilfælde var tale om justitsmord? Det spørgsmål har ført til denne bogs undersøgelse af, hvad det var for en forståelse af Jesus og Sokrates, som førte til, at de blev dømt.
Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. Fra tidernes morgen har mennesket fascineret betragtet himlen og funderet over universets indretning - og lige så længe har vi drømt om at kunne forudsige og måske endda påvirke vejret.Vejret gennem 5000 år er en rigt illustreret videnskab- og kulturhistorisk beretning om meteorologiens udvikling. De første systematiske observationer af vejret kendes fra mesopotamiske lertavler, mens grundstenen til en egentlig meteorologisk videnskab blev lagt med de græske filosoffers erkendelse af, at hagl og stormvejr ikke er udtryk for gudernes vrede, men naturfænomener, der kan forklares rationelt.Bogen følger de videnskabelige gennembrud og vildfarelser, der førte fra oldtidens astrologiske vejrvarsler til nutidens computerbaserede langtidsprognoser. Undervejs inddrages historiske begivenheder, hvor meteorologien har spillet en afgørende rolle - som da vejrudsigterne fik direkte indflydelse på forløbet af de allieredes invasion i Frankrig i juni 1944.I vore dage er ønsket om at kontrollere vejret så stærkt som nogensinde. Vi prøver ikke længere at formidle vejrguderne gennem ritualer, men det diskuteres, om voldsomme cykloner og stigende temperaturer er varsler om kommende klimakatastrofer, og om det er muligt at afværge et sådant ragnarok. Meteorologiske spørgsmål, der har optaget mennesker gennem 5000 år.
I serien Dansk Naturvidenskabs Historie præsenteres for første gang naturvidenskabens historie i Danmark samlet, fyldigt og gennemillustreret. De naturvidenskabelige områders udvikling kortlægges og knyttes sammen med den almindelige danmarkshistorie. Serien fremstiller således ikke kun de videnskabelige discipliners interne udvikling, men i lige så høj grad deres politiske og institutionelle baggrund. Dansk Naturvidenskabs Historie beskriver også, hvordan naturvidenskaben igennem tiden har påvirket det danske kulturmiljø. Selv om det fortrinsvis er historien om naturvidenskaben i Danmark, der fortælles, kædes fortællingen løbende sammen med udviklingen i udlandet. Strukturen er overvejende kronologisk, men serien indeholder også mere tematiske kapitler.
Grækenlands historie begynder, da de første skriftlige kilder kaster lys over historien omkring 750 f.kr., og beretter om begivenheder og personer, samfundsudvikling og storpolitik frem til 339 f.kr. Der fortælles endvidere om de mangeartede kilder til Grækenlands ældste historie, om problemerne ved at udnytte kildematerialet, og om det skiftende syn på græsk historie gennem tiderne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.