Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Historiefortælling

Her finder du spændende bøger om Historiefortælling. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Knud Rasmussen
    75,95 - 328,95 kr.

    "Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer. Deres land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på skjulte ting, kan komme derind." Første del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

  • - Digt. Roman
    af Peter Waterhouse
    189,95 kr.

    Peter Waterhouse (f. 1956), østrigsk forfatter og oversætter. 'Sprog Død Nat Udenfor' handler om en vandring ud af byen, om sprogets grænser, nedarvede billeder og overlevering. Det er en sjælden roman, enestående i sin grænsesøgende og grænsesprængende form. Intens i hver eneste sætning: »Jeg bød det hørte velkommen. Jeg var et andet sted.« Waterhouse skriver uden for det heroiske, uden for plottænkningen og de sproglige konventioner – med et overvældende gehør for den del af sproget, som er en stadig kilde til dets fornyelse.

  • af Nanna Paarup & Søs Rask Andresen
    213,95 - 238,95 kr.

    Storytelling i undervisningen giver grundlag for at anvende historier, fortællinger, metaforer og anekdoter i undervisningen. Historien er et kommunikativt virkemiddel, der kan skabe forbindelse mellem det faglige indhold og elevens referenceramme, bidrage til udvikling af elevernes sociale kompetencer samt stimulere til refleksion, diskussion og udvikling af tænkefærdigheder. Bogen giver dig • større viden om historiens betydning for at skabe relevans, engagement og motivation i forhold til det faglige indhold • konkrete værktøjer til at fortælle og arbejde med historier, der understøtter elevernes kompetenceudvikling og læringsproces • metoder til at udvikle en involverende praksis i opstarten af din undervisning • afsæt for at arbejde med positiv psykologi gennem en styrkebaseret tilgang • et bredt udvalg af historier til brug i undervisningen • inspiration til at udvikle og fortælle dine egne historier. Storytelling i undervisningen indeholder 42 historier samt et teoretisk afsæt og praktiske værktøjer til at arbejde med fortælling i undervisning. Historierne er sprogligt tilpasset udskoling og ungdomsuddannelser. Bogen indgår i serien VÆRKTØJER TIL KLASSELEDELSE, som tilbyder værktøjer, der umiddelbart kan implementeres i den daglige undervisning for at styrke den professionelle praksis på skoler og uddannelsesinstitutioner. NB: Denne bog er tidligere udgivet med titlen Historiefortælling som virkemiddel (2014) og er bortset fra enkelte korrekturretteler indholdsmæssigt identisk med denne.

  • af Niels Hausgaard & Dorthe Løwendahl Bomann
    158,95 - 188,95 kr.

    Lige siden han lå under spisebordet og lyttede til en langsom rumlen af voksne stemmer i sit barndomshjem, har historier haft en særlig betydning for Niels Hausgaard. Han samler på dem og giver dem videre. Som en af landets mest populære entertainere har han gennem et halvt århundrede fortæller om stort og småt og mangt og meget fra Hirtshals til København. Altid på sin helt egen facon med skarpe betragtninger og underspillet komik, når han beskriver mennesker eller betragter samfundet, så man ikke lade være med at trække på smilebåndet.Det samme gør sig gældende i denne bog, hvor Niels Hausgaard også vender blikket indad. I nedslag fra drengeårene og frem til nutiden sætter han ord på, hvordan historiefortælling har præget ham og spillet en afgørende rolle i hans liv. Samtidig ligger det ham på sinde, at vi ikke må glemme at dele historier med hinanden i en verden fuld af skærme, støj, sociale medier og tv-serier ad libitum. Som han skriver: "Vi skal fortælle historier, finde vores fælles materiale. Når vi tør blotte os, være selvironiske og forlade tomgangssnakken, viser vi hinanden tillid,så berører vi hinanden. Og så ånder vi i takt."Sammen med journalist Dorthe Løwendahl Bomann udforsker Niels Hausgaard, hvorfor nogle historier er bedre end andre, og hvad de betyder for os som individer og i en større sammenhæng. Og det er ikke så lidt, skulle de hilse at sige.

  • af Knud Rasmussen
    75,95 - 343,95 kr.

    "Han kørte med stærk fart langvejs ud over havet og fik en stor ø i sigte. Herude opdagede han nogle store spor og genkendte dem straks; det var den enbenede kæmpes. Han slog ind på disse spor og kørte nu i stærkere fart. Han kørte og kørte, kom frem til huset, bandt sine trækdyr ved isfoden og gik op. Han gik ind i huset og traf sin søster siddende alene derinde. Han kendte hende, så snart han så hende. Manden var taget på sælfangst. Først sad han en stund tavs inde i huset, så sagde han til sin søster: "Må jeg have lov til at slå din mand ihjel?." Tredje del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

  • af Knud Rasmussen
    75,95 - 348,95 kr.

    "De rejste langt og længe, indtil de fik falkeungerne i sigte højt oppe på en vældig klippe; de var lige så store som bjørneunger. Faderen gemte sig i en stendysse, medens drengen gik frem mod reden. Da kom en jættefalk til syne ude fra havet; så stor var den, at den havde en hel bjørn i næbbet. Men så snart den så drengen, slap den bjørnen og kastede sig ned over ham; menneskekød smagte bedre..." Anden del i serien af myter og sagn, som polarforsker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

  • af Inger Schiøtt & Dorte Limkilde
    189,95 kr.

    Forlaget Virkelig præsenterer en genudgivelse af Inger Schiøtts De gyldne sandaler fra 1965 med et nyskrevet ledsagerværk, Een lang nat, skrevet af Dorte Limkilde. Begge bøger indgår i skriftserien Bestiarium. Inger Schiøtt (1915-1992) var forfatter, maler og forlægger. Dorte Limkilde (f. 1994) er forfatter og formgiver. Hun er en del af skriftkollektivet BMS, der har udgivet digtsamlingen Knoglemarv lavendel (2018).

  • - Farvestrålende fortællinger, sjove opgaver og svedige aktiviteter fra et af Danmarks vigtigste slotte. Du bliver klogere, når du bruger dine sanser.
    af Anja Klemp Vilgaard
    388,95 kr.

    NB: INKLUSIV PORTALADGANG: Højtlæste historier, sjove opgaver og svedige aktiviteter ... både før, under og efter besøget på Kronborg. Opgaver etc. kan downloades direkte fra sitet i printvenligt A4-format. Få adgangskode tilsendt efter bogkøb, ved at skrive til info@getajour.dk. Se sitet og bliv inspireret her: www.kronborgstories.comDu bliver klogere, når du bruger dine sanserVi inviterer legeglade børn og voksne med ind i et univers af farvestrålende fortællinger, sjove opgaver og svedige aktiviteter - alle sammen udlevet i selskab med et af Danmarkshistoriens vigtigste slotte: Kronborg. "Kronborgfortællinger for børn og barnlige sjæle" er en sanselig oplevelse. En mulighed for at lege dig klogere i selskab med konger, dronninger, slaver, hekse og mange andre personer fra slottets historie. Dine forældre vil måske kalde den en ‘Grønspætte-bog', fordi det var den slags bøger, de legede med, da de var små. Dengang Playstation, Insta og YouTube slet ikke fandtes. Men for os er det andet og mere end det. Det er nemlig en bog med sjove lege, bloddryppende historier, underholdende aktiviteter og lærerige små finurligheder, som du kan nyde i timevis. Riv, bid, duft og klipSiderne bugner af 'Kronborgfortællinger', og bogen er lavet, så du kan rive, bide, vride, tegne og klippe i den – og så er den interesseret i at lokke dig en tur op på slottet i Helsingør for at bruge den som skattekort, legekammerat og den der sjove lærer, som du glemmer tiden i selskab med. Dens indhold består af fjorten spændende historier fra Kronborgs 600 år - og mere end 50 sanseaktiverende opgaver, lege og alkymistiske forsøg. Og pssst! … Bliver du ‘hooked’, så hører der en hjemmeside (www.kronborgstories.com) og et 'Aktivitetshæfte' med. En hjemmeside med højtlæsning og udvalgte lege - samt et hæfte med flere opgaver, der klæder dig og din voksne på med endnu mere viden og spas.)

  • af Knud Rasmussen
    75,95 - 288,95 kr.

    "Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik’erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik’erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem." Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.