Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Hjemland

Her finder du spændende bøger om Hjemland. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Maik Jensen
    158,95 - 199,94 kr.

    Morten ’Mort’ Frederiksen er som følge af fortidige synder blevet forvist fra hjemlandet, Danmark. I sin landflygtighed opholder han sig skiftevis i Phnom Penh, Cambodja og Pattaya, Thailand. Steder, hvor åndetroen har så stor betydning, at ånderne nærmest lever side om side med menneskene. Efter en tid kommer Mort i pengebekneb, af nød indvilliger han i at udføre et job for en mystisk, ukendt arbejdsgiver. Kort tid herefter mister folk i hans omgangskreds på gådefuld vis livet. Nogen ønsker tilsyneladende at tilegne sig et eller andet, Mort er i besiddelse af. Men nøjagtigt hvad det er og hvorfor, kan han ikke umiddelbart gennemskue. Sideløbende med alt dette begynder den lokale åndetro at indvirke på Morts liv. Han bliver hjemsøgt af skabninger fra en åndeverden, han ikke selv tror på. Og om de spirituelle skabninger er godsindede eller det modsatte, står ikke helt klart. Spænding – krydret med Østens magi. Uddrag af bogen Noget ligger på gulvet bag disken. Og det er mere end blot snavs og nullermændene, som ellers dominerer gulvet i det øvrige lokale. Først ser jeg benene, og da jeg kommer hele vejen rundt om hjørnet, er det hele Samhangs overdimensionerede legeme, der kommer til syne. Barejeren ligger helt stille, og hans forvaskede poloshirt er rød af blod. Ingen tvivl om at han er død, stendød. Ikke mere hosten fra hans side. Det må være en arbejdsulykke, en af hans forretninger har udviklet sig i en uheldig retning. Så blev det alligevel ikke tobakken, der tog livet af ham, men som han altid plejede at sige, døden skal have en årsag. Om forfatteren Maik Jensen er født i 1962 i Frederikshavn. Han er uddannet i historie på Aarhus Universitet. I dag beskæftiger han sig primært med thailandsk og cambodjansk kulturhistorie. Maik Jensen har besøgt de fleste sydøstasiatiske lande adskillige gange. Og ofte har han opholdt sig i verdensdelen i længere tid ad gangen.

  • af Frank Goldammer
    258,95 kr.

    DEN, DER FORRÅDER SIT FÆDRELAND EN NY SAG FOR MAX HELLER Hverdagen i det unge DDR er vanskelig. Der er knaphed på alt, SED-regeringen forfølger nådesløst kritikere, og antallet af dem, der forlader landet, stiger konstant. Den 17. juni 1953 eskalerer den politiske situation. Der er voldelige protester over hele landet. På denne aften bliver kommissær Max Heller kaldt ud til et isoleringsfirma i Dresden. Den tidligere ejer er blevet brutalt kvalt med glasuld. Er han et af oprørernes ofre? Heller har en anden mistanke. Mens han leder efter en uberegnelig morder under folkeopstanden, presser Karin på og vil have, de tager en beslutning: Skal de forlade deres hjemland og tage til Vesten, eller skal de holde ud?Uddrag af bogen Heller vidste ikke, om der virkelig var nogen, der havde gjort sig den ulejlighed at søge efter livstegn hos manden. Måske kunne man have hevet ham op og reddet ham. Nu var han død, det var der ingen tvivl om. Fingrene var forkrampede og havde efterladt kradsemærker på beholderens faste papvægge. I den sidste dødskamp havde manden stadig forsøgt at pille glasfibrene ud af munden og ødelagt skjortekraven i et fortvivlet forsøg på at få luft. Måske havde han ved en fejl kvalt sig selv med slipset. Heller fjernede hånden fra beholderens kant, gned fingeren i håndfladen, mærkede stikkene og kløen, mærkede det ved kraven og ved håndleddene. Kun for at være helt sikker rakte han ud efter ofrets håndled, hvor han mærkede kulden og den begyndende dødsstivhed. Manden var altså død senest om natten, måske allerede i løbet af i går. Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.