Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Hjemstavn

Her finder du spændende bøger om Hjemstavn. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sissal Kampmann
    198,95 kr.

    En nøgtern og melankolsk digtsuite, præget af længsel og en følelse af at være udenfor, at være hensat til langsomt, men uafværgeligt forfald. Beskrivelserne er præget af en gennemgribende fornemmelse af fremmedhed, selv i forhold til det kendte. Tiden, landskabet og vejret registreres minutiøst af digterjeget, der tørt og selvironisk bemærker, at hun er blevet en kvinde, der undersøger vejrudsigterne flere gange om dagen. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2017. “Denne meget smukke digtsamling beskriver hverdagens trivielle gøremål og tanker på en både basal og alligevel supernærværende og reflekteret måde. Jeg var opslugt til sidste side.” – Modspor.dk

  • af Sergij Zjadan
    278,95 kr.

    Den unge historiker Herman arbejder som uafhængig ekspert i Kharkiv, det står der i hvert fald på hans visitkort; selv er han i tvivl om, hvad han egentlig laver. Straks mere håndgribeligt er det, at hans bror driver en benzintank ude i Donbas. Men så forsvinder broderen pludseligt, er ifølge rygter rejst til Holland. Herman drager mod Donbas i en sort folkevogn med en høne på køleren for at rede trådene ud og vende hurtigst muligt tilbage til Kharkiv. Men ikke alt går, som præsten prædiker …Mellem en enorm himmel og uendelige majsmarker: Jazz i Donbas er ukrainske Sergij Zjadans prisbelønnede epos fra før verden gik af lave, en usentimental røverhistorie og en medrivende roadroman om bl.a. korruption, musik, gamle venner, nye fjender og – måske mest af alt – ansvarlighed og taknemmelighed.

  • - En Provence-krimi med kaptajn Roger Blanc
    af Cay Rademacher
    148,95 - 195,95 kr.

    Forladt af konen og overflyttet til provinsen: Kaptajn Roger Blanc står midt i ruinerne af sit liv. Indtil for nylig var han en succesfuld korruptionsefterforsker i Paris, men han fik jokket godt og grundigt på en række magtfulde personers fødder. Han befinder sig nu alene i sit nye hjem i Provence, en forfalden oliemølle, som en onkel testamenterede ham for mange år siden. Men inden Blanc kan nå at finde sig til rette i den lille by Gadet, får han en mordsag. Kaptajnen bliver pludselig viklet ind i en intrige, der fører ham dybere ind i sin nye hjemstavns strukturer, end han bryder sig om. Og han skal også vænne sig til sine nye kolleger: til sin partner, Marius, der er mere interesseret i rosévin end i arbejde. Til den temperamentsfulde computerspecialist Fabienne, der synes at færdes hjemmevant overalt, lige med undtagelse af denne søvnige by. Og til den frygtede såvel som tiltrækkende undersøgelsesdommer Aveline Vialaron-Allègre, der er gift med lige netop den politiker, der ødelagde Blancs karriere. Så sker der nok et mord – og det ender med et showdown i pinjeskovene, som mistralen har forvandlet til et rasende flammehav ... “Cay Rademachers Morderisk mistral er den perfekte feriekrimi (…) en whodunit med et stramt komponeret plot (…). New York Times Book Review ”Plottet er lige så originalt som karaktererne. Det er, som om man mellem linjerne kan fornemme duften af Provence.” Kölner Stadtanzeiger “Morderisk mistral er en stærk begyndelse på en ny, spændende serie, der udspiller sig i fantastiske omgivelser – en bog man ikke må gå glip af.” BookloonsUddrag af bogen »Er offeret blevet brændt levende?« Retsmedicineren rystede på hovedet og pegede på furen i den forkullede overkrop. »Sandsynligvis skudhuller,« sagde hun. »Den døde er en mand. Jeg vil undersøge hans lunger på instituttet. Det, der er tilbage af dem. Men jeg ville blive overrasket, hvis jeg fandt sod i bronkierne. Han åndede ikke mere, da han brændte.« Tonon pegede på det støvede område omkring dem, som var blevet markeret af specialisterne. »Patronhylster. Kalasjnikov. Mindst ti hylstre. Og vi må ikke længere gå på skydebanen, fordi vi er nødt til at spare penge.« Han rystede på hovedet. »Farid Berrhama var en bølle og dealer fra Salon, der ønskede at blive en af de helt store i underverdenen af Marseille. De kaldte ham ›Le Barbecue‹, fordi han dækkede sine spor ved at sætte ild i de fyre, han ville have af vejen. Vi fik ham aldrig. Men en korsikansk klan fangede ham i et brasserie, otte mordere på én gang, tolv kugler i kroppen. Det ser ud til, at nogen vil være Berrhamas efterfølger.« Om forfatteren Cay Rademacher (f. 1965) er freelancejournalist og forfatter. Morderisk mistral er første bind i hans Provence-serie om Roger Blanc, der foreløbig har solgt over 560.000 eksemplarer og er blevet oversat til en række hovedsprog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.