Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne fagbog formidler ny viden under termen ’recovery-orienteret rehabilitering’ (re-orientering). I re-orientering tildeles mennesket med funktionsnedsættelse rollen som aktør og partner. Aktøren inddrager sit netværk og skiftende fagprofessionelle, efterhånden som aktørens rehabilitering skrider frem.I re-orientering tager indsatser afsæt i aktørens drømme, ønsker og håb, hvilket motiverer til medejerskab, engagement og øget målopfyldelse. Bogen præsenterer til dette formål 70 re-orienterende metoder, redskaber og tilgange.Forfatteren inviterer til debat om re-orientering af praksis. Blandt andet argumenteres for forebyggelses- og investeringspotentialet i lettilgængelige udviklingsforløb for alle med funktionsnedsættelse. Udover den terapi eller behandling, som allerede finder sted, kan der med fordel tilbydes læring og peer-følgeskab i lokalsamfundet omkring et sundhedsfremmende deltagelsesperspektiv.Bogens primære målgruppe er fagprofessionelle, sagsbehandlere og ledere på tværs af socialområdet og sundhedsområdet. Bogens sekundære målgruppe er studerende, som uddanner sig til arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse.
Forskning, kvalitet og klinisk praksis introducerer basale begreber og rationaler ved netop forskning, kvalitet og klinisk praksis og belyser, hvordan et evidensbaseret og lærende sundhedsvæsen kan udfolde sig. Formålet er dels at mindske en potentiel forståelseskløft, dels at præsentere, hvordan både forskning, kvalitetsområdet og samspillet kan udøves i praksis. Bogen er anlagt som grundbog og praktisk vejledning. Den henvender sig derfor til alle sundhedsprofessionelle – specielt klinikere, ledere og andre med interesse for forskning og kvalitet i sundhedsvæsenet.Bogen søger at kombinere rationalerne bag det evidensbaserede og det lærende sundhedsvæsen. Flere steder i det danske sundhedsvæsen mangler der en kritisk tilgang til egne resultater. Desuden er der utakt i hastigheden, hvormed man implementerereksisterende viden og evidens. Derfor er vi af den faste overbevisning, at kombinationen af den evidensbaserede og den lærende tilgang vil komme patienterne til gode.Samspillet og sammenhængen mellem forsknings- og kvalitetsverdenen kan være udfordret af silotænkning. Dog findes der også eksempler på komplementært samspil. Forskning kan betragtes som det principielle grundlag for det kliniske arbejde, mens kvalitetsarbejdet kan afspejle udviklingen af den kliniske virkelighed. Den kliniske virkelighed giver så indlysende afsæt til nye og relevante forskningsspørgsmål. Dette samspil behandles i bogens fjerde del, mens de tre første dele omhandler henholdsvis forskning, kvalitet og klinisk praksis.
Den nødvendige etik giver studerende et overblik over etik i socialt arbejde, som bliver konkretiseret i relation til socialrådgiveruddannelsens centrale områder. Træning i etik, og hvordan man bør handle, sker hele livet fra barn til voksen. Som socialrådgiver sker det i uddannelsen og senere i ens job. Del 1 omhandler etiske teorier, værdier, professionsetik, etik i myndighedsforvaltning og digital etik. Del 2 sætter etik i forbindelse med uddannelsens målområder. Hver for sig behandles etik i arbejdet med udsatte børn og unge, med udsatte voksne og i relation til beskæftigelsesområdet. Etik i socialt udviklingsarbejde, forholdet mellem etik og videnskab samt kritisk refleksion som metode bliver også taget op i selvstændige kapitler. Del 3 rammer bogens emne ind med et kapitel om etik og økonomi og et kapitel om etik i ledelse.Den nødvendige etik kan anvendes i undervisning, studieopgaver og gruppearbejde, hvor bogens praktiske eksempler og arbejdsspørgsmål kan medvirke til at sætte gang i de etiske refleksioner. Inge Schiermacher er socialrådgiver, cand.mag. og tidligere lektor på socialrådgiveruddannelsen. Hun har været medlem af Dansk Socialrådgiverforenings etiske råd. Henrik Høgh er Master i Human Ressource Development, cand.jur. og cand.mag. med mange års erfaring som chefjurist i Københavns Kommune.
Embryologi - et kompendium er skrevet ud fra det princip, at forenkling fremmer forståelsen. Teksten er kort, præcis og skrevet i punktform. Illustrationerne er enkle og pædagogiske, med farvekoder der gør kimlagenes derivater lette at forstå og repetere. Der er mange klinik- og anatomibokse gennem bogen, som hjælper til at forstå en række kliniske forhold – for eksempel symptomerne ved hjertemisdannelser hos nyfødte, dermatomernes forløb og hvorfor gravide rådes til at tage folsyre. På den måde gøres et svært emne på medicinstudiet relevant og tilgængeligt.
Rationel klinik udkom første gang i 1973 og er siden oversat til en række forskellige sprog. Bogens sigte er uændret, men der er sket meget i de forløbne år, og bogen er tilsvarende omarbejdet. Forfatterne er varme fortalere for det, der i dag betegnes som evidensbaseret medicin, og i bogen gennemgås det naturvidenskabelige grundlag for diagnostiske og terapeutiske beslutninger. Men klinisk lægegerning har desuden en humanistisk side, der ikke er overset. Rationel klinik henvender sig både til medicinstuderende og færdiguddannede læger.
Med sine 53.000 opslagsord og 42.000 udtryk og vendinger dækker ordbogen det almene ordforråd, som både turisten og andre, der har et mere fagligt mål for deres rejse, kan møde. Ordbogen gør sig også godt til brug i skolen, ved læsning af litterære tekster samt blade og aviser. Den 10. udgave af ordbogen er opdateret på følgende punkter: Der er tilføjet over 8.000 nye ord og 11.000 nye udtryk, både fra det almene sprog og en del fagord, som kan træffes uden for rent faglige sammenhænge. Forældede ord og udtryk er fjernet. Mange nye opslagsord fra den digitaliserede hverdag (fx internaute (=netbruger) og télécharger (=downloade). Områder med særligt fokus i revisionen: Politiske nyheder, samfundsstof, tekniske udtryk fra den moderne hverdag, sport, mode og det uformelle talesprog, fx ONG (=ngo), pacs (=registreret partnerskab), la gauche caviar (=kystbanesocialister), fusée de détresse (=nødraket), déstockage (=udsalg), santiag (=cowboystøvle), relooker (=style, shine op). Franske forkortelser og kortformer, som ofte volder udlændinge besvær, er blevet inkluderet, fx expo for exposition (=udstilling), clim for climatisation (=airconditionanlæg). Mange opslagsord eller ordforbindelser har fået tilføjet ny betydning, fx renouvelable (=vedvarende), caviste (=vinhandler).
Gennem din uddannelse har du tilegnet dig viden om anatomi, fysiologi, sygdomme og behandling. Sundhedsvæsenet byder imidlertid på andre arbejdsgange, end hvad der kan opleves fra skolebænken.I dit kliniske virke som medicinstuderende eller yngre læge kender du ikke diagnosen på forhånd, og det er dit job at indsamle og strukturere de nødvendige informationer for at kunne stille en diagnose.Du skal kommunikere med patienter (kapitel 1), kunne optage en samlet sygehistorie/fuld anamnese (kapitel 3) og kunne stille dybdegående spørgsmål til de symptomgivende organsystemer (kapitel 4-20). Du skal kunne undersøge patienterne fra top til tå og dokumentere dine objektive fund (kapitel 4-20), og til sidst udarbejde en foreløbig diagnose (kapitel 22).Denne bog er en guide til, hvordan man på systematisk vis optager en sygehistorie, undersøger patienter, og dokumenterer informationer og fund. Bogen er opbygget ens for alle organsystemer, så du nemt kan finde, hvad du leder efter, og følger følgende struktur: Organsystem Anamnese Objektiv undersøgelse Eksempler på journalnotater.I løbet af bogen vil du finde forslag til fortolkning af dine indsamlede oplysninger. Vær opmærksom på, at de er ment som inspiration og ikke er diagnostisk udtømmende.Læs bogen og hav den i kittellommen, til når du bliver i tvivl eller har brug for inspiration.
DANSK SUNDHEDSPOLITIK er en grundbog om sundhedspolitisk analyse med mange illustrative danske eksempler. Bogen beskriver de vigtigste metoder og beslutningsmodeller, og den rummer grundige analyser af forebyggelse, almen praksis, den kommunale sundhedssektor og sygehusområdet.Der er desuden særskilte kapitler om implementering af sundhedspolitiske beslutninger og om mediernes – herunder sociale mediers – rolle i forhold til at sætte den sundhedspolitiske dagsorden.Bogen er målrettet universiteternes sundheds- og samfundsvidenskabelige studier samt en række masteruddannelser. Derudover er den relevant for studerende på grunduddannelsesniveau og professionelle, der på politisk eller administrativt niveau har berøring med de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Bogen skærper læserens kritisk-analytiske evner i forhold til det sundhedspolitiske område.KJELD MØLLER PEDERSEN er professor i sundheds økonomi og -politik og har beskæftiget sig med sundhedsvæsenet siden 1975, både som forsker, som amtssundhedsdirektør i Vejle Amt og gennem en lang række udvalgsposter.
En ny medievirkelighed har indfundet sig. Flittigt brugte begreber som fake news, filterbobler og ekkokamre, trolls og bots i sociale medier vidner om, at der i disse år sker store forandringer inden for politisk kommunikation.Forfatterne kortlægger og beskriver de bagvedliggende sammenhænge mellem denne nye medievirkelighed og vor tids politiske opbrud. Den nye tidsalder er ikke mindst kendetegnet ved, at en række nye politiske aktører er dukket op – policy-professionelle, medielobbyister og tænketanke – og bogen ser nærmere på, hvilken rolle disse nye aktører spiller i den politiske kommunikation.
Diagnostiske fag er en tværfaglig grundbog, som giver en systematisk introduktion til de parakliniske og diagnostiske fag. Fagene har på trods af de vidt forskellige emner mange berøringsflader og både fælles metoder og problemstillinger, og kapitlerne er så vidt muligt opbygget på en ensartet måde. Vinklen er praktisk og anvendelsesorienteret, og teksten suppleres af en række klinisk relevante og illustrative cases.De senere års hastige teknologiske udvikling har gjort de parakliniske og diagnostiske discipliner til en vigtig og nødvendig forudsætning for det kliniske arbejde. Diagnostiske fag giver, med den samlede indføring i alle fagene, en faglig baggrund for målrettet diagnostisk strategi. Bogen, som er en videreførelse af Basisbog i diagnostiske fag, er primært tænkt som en lærebog for medicinstuderende. Bogen har fokus på den viden, som alle basislæger bør være i besiddelse af, men andre ansatte i sundhedsvæsenet kan også med fordel læse bogen for at opnå indsigt i de forskellige specialer.
Rehabilitering er et begreb i opbrud. Begrebet bruges ofte til at betegne processer, der følger en bestemt sygdom eller sygdomstype, f.eks. neurorehabilitering, hjerterehabilitering osv, men ofte står det vagt, hvad der egentlig menes. Med udgangspunkt i 'Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet' fra 2004 slår bogen her til lyd for en forståelse af rehabilitering som samfundets tværfaglige tilbud til mennesker med mangefacetterede problemer – tilbud som indrettes på borgerens præmisser. Bogen diskuterer også nogle af de faldgruber og fortolkningsspørgsmål, der opstår, når man gerne vil lade de personer, det hele drejer sig om, komme til orde og få indflydelse. Bogen indledes med tre stærke personlige fortællinger af mennesker som på forskellig vis er afhængig af det offentlige sundhedsvæsens rehabiliteringstilbud. Disse fortællinger sætter bogens teoretiske afsnit ind i et individuelt og personafhængigt perspektiv, som det faglige personale dagligt må forholde sig til• HANDICAPPOLITIK NATIONALT OG INTERNATIONALT• FUNKTIONSHÆMNING I ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV • SUNDHEDSFREMME I REHABILITERINGSPROCESSEN• REHABILITERING OG SUNDHEDSPÆDAGOGIK• LOVGIVNING OG REHABILITERINGBogen henvender sig primært til studerende på de mellemlange sundhedsfaglige grund- og videreuddannelser: sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut, men den kan med stor fordel inddrages i undervisningen på de sociale og de pædagogiske uddannelser.
Her er bogen, der kan hjælpe dig med at skabe varige forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på din arbejdsplads. Bogen samler viden og værktøjer i en lettilgængelig og handlingsorienteret form.Første del beskriver centrale forståelser og definitioner af psykisk arbejdsmiljø. Anden del udfolder en proces for, hvordan man konkret kan styrke arbejdsmiljøet og dermed skabe en positiv spiral for trivsel og opgaveløsning på arbejdspladsen.Bogen kan anvendes i uddannelser med fokus på psykisk arbejdsmiljø og som inspiration til ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter samt HR- og arbejdsmiljøkonsulenter. Forfatterne er tilknyttet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Copenhagen Business School (CBS) og har både lang praktisk og forskningsmæssig erfaring på området. I bogen trækker de på mange års samarbejde med både offentlige og private arbejdspladser.
Evidensbaseret medicin og klinisk forskningsmetode Bogen giver en oversigt over fagfeltet evidensbaseret medicin og en indføring i kritisk læsning af kliniske forskningsartikler.Evidensbaseret medicin har fokus på hvordan man kan identificere, opsummere og analysere kliniske studier – og klinisk forskningsmetode giver basis for at vurdere pålideligheden og anvendeligheden af de fundne studier. Udgangspunktet er typisk en undren hos en patient, en sundhedsprofessionel eller en sundhedspolitisk beslutningstager – og et forsøg på at finde svar i forskningslitteraturen.Bogen beskriver hvordan man: Formulerer et fokuseret klinisk spørgsmål Søger efter relevante kliniske studier i databaser over forskningslitteratur Vurderer risiko for systematiske fejl i de fundne studier Vurderer studiernes kliniske anvendelighed Vurderer den samlede evidens Bruger denne viden til at træffe beslutninger i klinisk praksisBogens første del introducerer fagområdet. Anden del beskriver de vigtigste typer af kliniske studier, fx randomiserede forsøg og systematiske oversigter. Tredje del omhandler springet fra klinisk forskning til klinisk praksis, fx udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer. Fjerde og afsluttende del beskriver tværgående emner, fx interessekonflikter og rapporteringsbias.Bogen indeholder også problemstillinger, som traditionelt ikke beskrives så fyldigt i bøger om evidensbaseret medicin. Det drejer sig fx om studier af observatørvariation, kvalitative interviewstudier og betydningen af forhåndstiltro for fortolkning af kliniske forskningsresultater. Dertil kommer kapitler om patientens valg, forskningsetik og ansvarlig forskningspraksis.Bogen er tænkt som lige relevant for studenten, der har brug for en lærebog, og den almene læser med sundhedsfaglig interesse eller baggrund, som har brug for en samlet oversigt eller en opslagsbog.Til bogen hører et supplerende digitalt ekstramateriale med quizzer, uddybende tekst og ekstra figurer. Quizmaterialet skaber gode muligheder for at teste sine evner inden for bogens område. Du skal være logget ind som bruger på munksgaard.dk for at kunne benytte dig fyldestgørende af quizmaterialet. Oprettelse som bruger er gratis. Du kan tilgå ekstramaterialet her.
Det gode afgangsprojekt er en guide til, hvordan du griber processen an omkring et afgangsprojekt, lige fra tanker om din forståelse af ledelse til dit valg af emne og perspektiv til indhentning af empiri og skrivning af projektet. Guiden hjælper dig således helt konkret med at tage hånd om komplekse ledelsesproblemstillinger, din organisatoriske kontekst, opgavestrukturen samt opgaveprocessen.Desuden følger vi dig helt til eksamensbordet og giver tips og vejledning til forberedelsen og afvikling af en god eksamen.Igennem bogen bruger vi en række konkrete eksempler fra gode afgangsprojekter. Vi har både først og sidst i bogen citater fra studerende, der har gennemført deres afgangsprojekt. De skriver både om processen, giver gode råd og ikke mindst kommer de med erfaringer fra projektets betydning for både deres organisation og deres egen karriere. At skrive afgangsprojekt er en helt særlig disciplin inden for lederuddannelser med et stort potentiale for personlig vækst, udvikling af ny viden samt produktive tiltag i din og din organisations ledelsespraksis.Bogen bruger studieordningerne på diplom- og masteruddannelser i ledelse som referencepunkt.Forfatterne har på baggrund af en lang, praktisk ledelseskarriere vejledt i at skrive afsluttende opgaver på lederuddannelser de seneste 20 år. Derudover har vi begge undervist på mange fag på diplom – og masteruddannelser i ledelse.
Inge Lehmann, 1888-1993, var geofysiker og var med til at grundlægge seismologien, en helt ny videnskab, i 1930’erne og årtierne derefter. En lidenskabelig trang til at blive til noget, havde fået hende til at overhøre alle de velmente råd fra sin familie, der på ingen måde syntes, hun skulle studere, og hun endte med at blive den første kvindelige seismolog i verden. I 1936 fremførte hun hypotesen, at Jorden har en fast indre kerne, hvilket skulle vise sig at være rigtigt. Hun trådte ind i en international forskerverden med imødekommende kollegaer, men hjemme i Danmark mødte hun akademisk snobberi, mandschauvinisme og vanetænkning.Skyggezone, af biolog og forfatter Hanne Strager, er den første biografi skrevet om Inge Lehmann. Bogen er blevet til på baggrund af en lang række breve, dokumenter og videnskabelige artikler fra Rigsarkivet og personlige breve i familiens eje, som alt sammen er med til at tegne et nyt og nuanceret billede af vores store danske seismolog.
Undersøgelser med børn gennemgår de mest grundlæggende undersøgelsesmetoder i forbindelse med opgaveskrivning på Pædagoguddannelsen. Fem kapitler guider den studerende gennem metoderne, hvor der samtidig er fokus på forskellige målgrupper: Observation af småbørn Interview med mindre børn Observation og samtale med større børn Uformelle samtaler og interview med børns voksne DokumentanalyseBogen er proppet med eksempler fra pædagogstuderendes opgaver og kommer derved rundt om mange af de refleksioner og overvejelser, man må gøre sig, når man som studerende undersøger og analyserer børns hverdagsliv. På den måde viser bogen, hvordan man kommer tæt på det levede liv set fra børnenes perspektiv. Undervejs kan den studerende finde støtte i opsamlende afsnit og ordforklaringer. Desuden afslutter forfatterne bogen med at kaste et anker ud i forhold til konkret at bruge videnskabsteorien i den skriftlige opgave.
Denne bog giver en introduktion til programmeringssproget Ladder Diagram (LD), der benyttes i Programmerbare Logiske Controllere (PLC). Bogen giver en generel introduktion til PLC styring og der er fokus på atlæsere uden en el-teknisk uddannelse kan lære Ladder programmering.De mange illustrationer og kodeeksempler i bogen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger inden for automation til industrien.INDHOLD- Baggrund, fordele og udfordringer ved Ladder-programmering- PLC hardware, sensorer og grundlæggende Ladder-programmering- Guide og tips til navngivning, opgaver, optimering og programstruktur- Teori og eksempler på rutediagram, blokdiagram og sekvensdiagram- Design guide til udvikling af funktioner og funktionsblokke- Programeksempler med opdeling i moduler, funktioner og funktionsblokke- Sekvensprogrammering med SELVHOLD, SET/RESET og MOVE/COMPARE- Større programeksempler med pumpestyring, tankstyring og transportbånd- Design, opbygning, test og simulering af PLC programBogen er primært udarbejdet til brug på den 2-årige videregående fuldtidsuddannelse Automationsteknolog og deltidsuddannelsen Automation og Drift, hvor en stor del af studiet indeholder PLC styring. Men bogen er naturligvis også velegnet på de mange uddannelser der indeholder PLC styring. Her tænkes på uddannelserne til elektriker, styrings- og reguleringselektriker, automatiktekniker samt de videregående uddannelser til maskinmester og ingeniør.Forfatteren har 25-års erfaring og underviser i PLC styring på videregående uddannelser hos Erhvervsakademi Dania i Randers.
Kognitive dysfunktioner kan forekomme på baggrund af udviklingsforstyrrelser, skader og sygdomme i hjernen samt ved psykiatriske sygdomme. De kan medføre nedsættelse af funktionsevner, der i høj grad kan begrænse personens mulighed for at udføre og deltage i meningsfulde aktiviteter.ERGOTERAPI VED KOGNITIVE DYSFUNKTIONER har til hensigt at fremme evidensbaseret praksis inden for ergoterapi til borgere med kognitive dysfunktioner. Formålet med ergoterapi til borgere med kognitive dysfunktioner er at mindske aktivitetsbegrænsninger, fremme deltagelse i hverdagslivets aktiviteter samt støtte borgeren til at genvinde kontrol over livet. De ergoterapeutiskeinterventioner i denne bog er baseret på grundlæggende teori og arbejdsprocesser inden for ergoterapi, viden om hjernens plasticitet, viden om kognition samt aktuel forskning på området.ERGOTERAPI VED KOGNITIVE DYSFUNKTIONER kan læses som en grundlæggende indføring i ergoterapi til borgere med kognitive dysfunktioner, men bogen kan også bruges som et opslagsværk, da kapitlerne kan læses enkeltvis. Bogen er målrettet ergoterapeutstuderende, men også uddannede ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle kan benytte bogen, da den omsætter ny forskningsbaseret viden til konkret praksis.
Bevægeapparatet og hoved-halsens anatomi – et kompendium giver en enkel og overskuelig tilgang til pensum i bevægeapparatets, hovedets og halsens anatomi på medicinstudiet. Dertil også det perifere nervesystems anatomi. Formålet med kompendiet er at lette repetition og eksamenslæsningen af faget. Konceptet er kortfattet tekst i punktform og i et enkelt layout, som er let at finde rundt i.Kompendiet er skrevet af tre medicinstuderende og er et supplement til de anbefalede lærebøger, der stadig er uundværlige for den dybere forståelse og grundige indlæring af anatomien.Bogens primære målgruppe er medicinstuderende ved de danske universiteter, men kompendiet kan også med fordel benyttes af andre sundhedsfaglige studerende, der har behov for en indføring i anatomien.
Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen.Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning.Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning.Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.
Om at undervise er en værktøjsbog, der i tyve kapitler hjælper læseren til at blive en bedre, mere effektiv og mindre stresset underviser.Bogen indeholder en række enkle, konkrete og umiddelbart anvendelige forslag til, hvordan man kan skabe positive forandringer i skolen og i sit liv som lærer. Den tager fat i temaer som ro i klassen, variation i undervisningen, lærerens tid til forberedelse, videndeling og meget mere.Bogen beskriver en række nyere pædagogiske tendenser, bl.a. Cooperative Learning, flow, innovationspædagogik og classroom management. Bogen præsenterer også en række af de bedste Web 2.0-værktøjer, der kan medvirke til at styrke elevernes engagement i undervisningen. Hvert af bogens tyve skridt afsluttes med fire øvelser, som læseren straks kan bruge sammen med eleverne og dermed omsætte bogens indhold til bedre undervisning. Fremstillingen er illustreret med eksempler fra forfatterens egen praksis som lærer på en ungdomsuddannelse.Om at undervise henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelserne, herunder grundskolens ældste klasser, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og de korte videregående uddannelser, samt til lærer- og pædagogikumstuderende.Forfatteren Ole Ditlev Nielsen (f. 1975) er cand.mag. i dansk og historie. Han underviser på Handelsskolen København Nord og arbejder desuden med kompetenceudvikling for undervisere. Ved siden af sin undervisning driver han kursusvirksomheden 20skridt, der også omfatter onlineuniverset www.20skridt.dk. Han har siden foråret 2010 holdt en lang række kurser og seminarer for undervisere i hele Danmark. Disse kurser fokuserer ligesom denne bog på at give lærere værktøjer til at løse konkrete problemer i undervisningen.
Socialkonstruktionisme – Ledelse og organisation består af to dele.Første del introducerer til socialkonstruktionismen og går tæt på den sociale konstruktion af fællesskaber, viden og forandringer i almindelighed.Anden del handler om ledelse og organisation set i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Her er fokus på tankerne bag moderne, socialkonstruktionistiske former for ledelse og organisation.Forfatterne er den amerikanske professor Kenneth J. Gergen, som er “socialkonstruktionismens far”, og den danske lektor Karsten Mellon.Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med ledelse og organisation i praksis såvel som inden for forskning, psykologi, pædagogik og uddannelse.
Styring og ledelse af den offentlige sektor er en kompleks opgave. Af samme grund er det et emne, der konstant er til debat. De seneste år er man også begyndt at diskutere styring og ledelse af de professionelle. Man taler om, at man skal vise de professionelle mere tillid, og ledelsen skal have mere faglig substans. Styring og ledelse i den offentlige sektor skal gentænkes, og de professionelle skal slippes fri. Ikke flere regler, koncepter og kontrol, men mere faglighed og tillid.I denne bog tegnes der et billede af, hvor vigtigt det er, at den form for styring og ledelse, der praktiseres i den offentlige sektor, er forenelig med de professionelles værdier og normer. Dette gøres først ved at beskrive udvalgte teorier om, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor burde se ud. Dette overordnede billede suppleres med en beskrivelse af forskellige cases af, hvordan styring og ledelse rent faktisk foregår i forskellige organisatoriske sammenhænge. Casene skal illustrere, hvor komplekse styrings- og ledelsesopgaverne er i den offentlige sektor.Bogen henvender sig til studerende ved landets professionshøjskoler samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område.
Denne bog giver en introduktion til programmeringssproget Struktureret Tekst (ST) der benyttes i Programmerbare Logiske Controllere (PLC)Indhold:- Baggrund, fordele og udfordringer ved ST-programmering- Syntaks og grundlæggende ST-programmering- Stor guide til fornuftig navngivning af variabler- CTU, TOF, TON, CASE, STRUCT, ARRAY, STRING- Guide til opdeling i program moduler og funktioner- Mere end 90 PLC-kode eksempler i farver- FIFO, RND, 3D ARRAY, digitalt filter- Eksempler: Kom fra LADDER over til ST-programmering- Guide til løsning af programmeringsopgaverBogen går systematisk frem med beskrivelse af de grundlæggende ST-begreber og programmering, herunder tips, og med inddragelse af forfatterens 25 års praktiske erfaring.Der er mange steder uddybende forklaringer til PLC-koden og der er fokus på at læseren lærer at skrive robust, læsbar, struktureret og overskuelig PLC-kode. Desuden fokuseres på at kunne skrive PLC-kode, som ikke kræver en bestemt PLC-type og PLC-kode der kan genbruges, samt PLC-løsninger, der kan benyttes internationalt.Grundlaget for bogen er et materiale, som er udarbejdet løbende med feedback fra undervisere og studerende på automationsteknolog-uddannelsen hos Erhvervs-akademi Dania. Materialet er således løbende opdateret, så det giver svar på de spørgsmål og udfordringer, de studerende typisk har gennem deres studie.ST-programmering til PLC-styringer er fra omkring år 2010 begyndt at blive mere udbredt i Danmark, og siden år 2015 er mange virksomheder i Danmark begyndt udelukkende at levere PLC-styringer, hvor der benyttes ST som det foretrukne programmeringssprog. Dette kræver at flere medarbejdere kan ST og det er et af argumenterne, for at udgive denne bog.Bogen er primært udarbejdet til brug på den videregående fuldtidsuddannelse Automationsteknolog og deltidsuddannelsen Automation og Drift.
Socialrådgivere arbejder hver dag med borgere. Hvad enten de arbejder som myndighedssagsbehandlere, der træffer afgørelser ud fra lovgivning, eller med socialt arbejde i øvrigt, vil deres handlinger være af stor betydning for borgerens liv. Denne bog viser, hvordan professionsetikken spiller en vigtig rolle som redskab og vejviser i en praksis, der er kendetegnet ved høj kompleksitet, bureaukratisering og modsatrettede krav. Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik indeholder fire grundværdier: individets værdighed, social retfærdighed, professionel integritet og medmenneskeligt ansvar, som professionelle må indtænke i det daglige arbejde med borgeren, når etiske problemstillinger viser sig. Bogen skærper den enkeltes opmærksomhed på, hvornår der er tale om etiske problemstillinger, og hvordan man kan arbejde med disse på en bevidst måde både individuelt og sammen med kolleger. Læseren kan spejle sin egen praktik eller praksis i bogens eksempler og desuden stifte bekendtskab med konkrete metoder og praktiske greb til analyse og refleksion.Bogen henvender sig til studerende på professionshøjskolerne samt udøvere af socialrådgiver- og socialformidlerprofessionen, som enten befinder sig i et efter- og videreuddannelsesforløb eller blot interesserer sig for fagets etiske problemstillinger.
At udøve dilemmaledelse er spændende, men også udfordrende for lederen. Det er fagligt og personligt givende, men også belastende. Det styrker selvtillid, stolthed og passion, men efterlader også usikkerhed og tvivl pga. de mange fravalg og paradokser, der bygger rede i lederens sind.Dilemmaledelse kræver, at man vælger sine landvindinger, sejre, ulemper, bivirkninger og nederlag med omhu. Ledere lever med dilemmaer, de lever af dem, de lever for dem, og de overlever i kraft af dem.Denne bog er en praktikerguide og værktøjskasse med 31 ledelsesværktøjer, så der er ét værktøj til hver dag i måneden! Hvert af de 31 værktøjer til dilemmaledelse hjælpes på vej af en kort beskrivelse af det bagvedliggende dilemma og dets iboende spændingsfelter. Som et smæk med halen følges hvert værktøj til dørs med tankevækkende virksomhedseksempler, citater og saftspændte statements, der sætter dilemmaet og værktøjet i perspektiv. Det er håbet, at den daglige inspiration fra bogen kan bringe os væk fra de mange nærdødsoplevelser med dårlig ledelse, og at bogen kan være en smittebærer for god ledelse i fremtiden.Bogens målgruppe er ledere, der udøver dilemmaledelse, medarbejdere, der udsættes for den, HR-professionelle, som bistår virksomhederne med at håndtere ledelsesdilemmaer, samt studerende på ledelsesfag, der ruster sig til at navigere i dilemmaledelsens smukke, men krævende skærgård.Om forfatterneHenrik Holt Larsen er professor emeritus i Human Resource Management ved CBS, Copenhagen Business School.Lilian Mogensen er bestyrelsesmedlem og rådgiver inden for digitalisering, strategisk forretningsudvikling, HRM og ledelse.
Telerehabilitering er en radikal ny måde at tænke rehabilitering på, og netop derfor mødes telerehabilitering i mange fagprofessionelle kredse med en forståelig skepsis.Dette kan have mange årsager, men kan bl.a. skyldes, at evidensgrundlaget i dag er sparsomt, at der er usikkerhed om den korrekte og mest effektive anvendelse, at man som sundhedspersonale og borger ikke kender til håndteringen af de tekniske løsninger, og at man nærer tvivl om, hvorvidt telerehabilitering er i stand til at være borgerinddragende og skabe nærvær.Med bogen Telerehabilitering forsøger forfatterne at imødegå denne skepsis og understøtte den stigende interesse for telerehabilitering ved at løfte noget af den nuværende viden om telerehabilitering frem i lyset og komme med bud på, hvordan man bedst anvender denne viden til gavn for borgeren. Området er under hastig udvikling, og vidensgrundlaget vil blive udvidet i fremtiden. Bogen skal understøtte undervisningen på professionsuddannelserne, som primært er fysio- og ergoterapeutuddannelserne samt sygeplejeuddannelserne på grunduddannelses- og videreuddannelsesniveau.Bogen holder fokus på borgeren og dennes erfaringer med telerehabilitering, fremdrager noget af den evidens der foreligger på området, beskriver motivations- og udviklingstiltag, giver bud på evaluering af telerehabilitering samt giver eksempler på digitaliseringens muligheder for at skabe sammenhæng, nærvær og borgerinddragelse.
Pårørende på tværs er en bog, hvor genstandsfeltet er tværprofessionelt samarbejde med pårørende til borgere med komplekse problemstillinger. Det vil sige problemstillinger, hvor borgeren enten er for mentalt svækket til at tale for sig selv, eller hvor borgeren er under atten eller under værgemål. Formålet med bogen er at ruste kommende velfærdsmedarbejdere til at møde, forstå og rumme pårørende og håndtere sig selv i situationer og konflikter, der ikke findes drejebøger for.Hovedmålgruppen er studerende på bachelorniveau, og bogen skal støtte de studerende i:- at støtte pårørende i at støtte borgeren- at støtte pårørende i at støtte sig selv i at være pårørende- at samarbejde tværprofessionelt- at samarbejde tværprofessionelt med den pårørende som ligeværdig samarbejdspartner- at udvikle sig personligt i retning af større årvågenhed og opmærksomhed i samspillet med andre mennesker- at blive bedre til at kommunikere.
Endokrinologi fokuserer på de kliniske aspekter af endokrinologien og giver læseren en basal og lettilgængelig indføring i specialet med vægt på diagnosticering og behandling.Bogen følger den nationale konsensus omkring kliniske retningslinjer, hvor den foreligger.Målgruppen er især yngre læger, medicinstuderende og sygeplejersker; men også andre, der inden for deres speciale kommer i kontakt med endokrinologiske patienter, vil kunne have gavn af bogens anvisninger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.