Bøger om Højskole

Folkeoplysningens historie i Danmark, Norge og Sverige. Hvordan blev de nordiske landes succes skabt? Hvad er dannelse? - How do societies go through major technological, economic and structural changes peacefully? The ways in which Denmark, Norway and Sweden went from feudal agricultural societies to industrialized democracies were exceptionally peaceful. In the process, they climbed from the bottom of the European economy around 1860 to the very top as of the 1930s and have remained prosperous and progressive ever since. Finland made a similar journey after 1918 in just 30 years. They also invented Scandinavian design and are often ranked among the world's happiest peoples. This book explores how they did it.

Mads bliver ansat på en højskole. Det er hans første arbejdsplads og han forsøger at navigere i mødet med kollegerne, eleverne og de uskrevne regler. Derhjemme har Mads og hans kæreste en længsel efter at blive forældre. Det lykkes ikke og en langvarig fertilitetsbehandling tager sin begyndelse. I min hule hånd er en fortælling om at være menneske i forskellige relationer: På arbejdspladsen, i parforholdet og i hospitalsvæsenet. Og ikke mindst: I sit eget selskab, hvor tvivlen og håbløsheden er størst. Bogen består af en række rørende, absurde og humoristiske digte, der tilsammen udgør den poetiske fortælling.Mads Mygind (f. 1984) debuterede med Før vi har set os omkring (nomineret til Munch-Christensens debutantpris) i 2011 og I min hule hånd er hans syvende udgivelse, den anden på Kronstork.

Med imponerende visuel hukommelse beretter Misse Høier om et landsbyliv i Sønderjylland, indrammet af to verdenskrige, om identitet og sindelag og om et land i forandring. Misse vokser op på en dansksindet slægtsgård i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun oplever Første Verdenskrig fra gården, som nu drives med hjælp af russiske krigsfanger, mens mændene er ved fronten; hun oplever genforeningen og præges for livet af den danske højskolekultur. Da den fem år ældre Peter Høier, som selv har været med i krigen som nittenårig, fra det første kuld fra det nye danske seminarium i Haderslev kommer til Klovtoft som lærer, bliver han og Misse efterhånden et par. Skolen udgør på mange måder en kerne i lokalsamfundet i omskiftelige tider, i 1930’ernes latente grænsekamp og under besættelsen. Uddrag af bogen Krigen brød ud den 1. august 1914, og det husker jeg meget tydeligt, for den 1. august var min fars fødselsdag, og da havde vi altid besøg af hele familien, også i 1914. Vejret havde været varmt og trykkende, og hen på eftermiddagen blev det et heftigt tordenvejr. Jeg husker, at der på marken syd for gården stod rug, som mændene havde været ude at se på. Hen imod aften begyndte kirkeklokkerne at ringe, og stemningen, der ligesom vejret havde været trykkende, blev nu til trykkende tavshed. Jeg forstod da så meget af det hele, at det måtte være meget alvorligt på grund af det fremmede ord, mobilisering, som jeg havde hørt flere gange i dagens løb, og krig, vidste jeg, var noget meget uhyggeligt og slemt. Alle mine onkler havde fået deres mobiliseringsordre og skulle af sted i de første dage. Selskabet opløstes helt stille, for alle tog hjem til deres, og vi fulgte med den sidste vogn et stykke af vejen. Om forfatteren Marie Kjestine Høier, født Sørensen (1904-87), kaldet ”Misse”, voksede op på slægtsgården i Klovtoft i det daværende Nordslesvig. Hun blev i 1926 gift med lærer ved Klovtoft Skole Peter Høier (1899-1992). Misse Høier virkede som håndgerningslærer og var aktiv i den lokale ungdomsforening. Hun efterlod en række lokalhistoriske værker, slægtshistorie og erindringer.

”Der, hvor folkets trang møder lærerens evner, ligger højskolens gerning”, citerede Viben. ”Det er Ludvig Schrøder, en af de helt store højskolefigurer. Han var forstander i over fyrre år. Kendte Grundtvig personligt.” ”Så... jeg skal bare give eleverne det, de vil have?” ”Bestemt ikke. Du skal give dem dét, de ikke ved, de har brug for.” En nyansat højskolelærer indleder et umage, kreativt samspil med sin utilnærmelige, pensionerede forgænger. Trods markante forskelle i alder, personlighed og livssyn, udvikler de to kvinder et venskab igennem samtaler om litteratur, relationer, sorg og drømme.’’Hvor vinger vokser’’ er fortællingen om, hvordan afstanden mellem mennesker kan forekomme større, end den måske reelt er. Og om, hvordan vi både kan slå os på hinanden og vokse sammen. Bogen indeholder derudover ti sange med tekst og melodi af forfatteren. Sangene med noder og becifring findes i nodehæftet ”VIBENS SANGE”

Alt for mange unge mistrives. De kæmper med angst, depression og ensomhed. Livet er blevet en evig eksamen. Døgnet rundt skal der præsteres og performes både menneskeligt og fagligt. Men du er allerede bestået er budskabet fra højskoleforstander Bjørn Bredal.Vi er i en ond cirkel, hvis vi tror, at mistrivsel skyldes noget, som er gået i stykker i den enkelte. Bredal forsøger at bryde cirklen ved at fokusere mere på trivsel end på mistrivsel og mere på fællesskabet end på den enkelte. Bliver vi bedre til at hjælpe hinanden, bliver vi nok også bedre til at hjælpe os selv. Med udsyn til europæiske ideer om krop, sjæl og tvivl er Du er bestået et bud på et samfund, som tænker i helhed.Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander for Johan Borups Højskole i København. Tidligt formet af livet omkring en cykelforretning i Herlev. Udbryder fra et missionsk, kristent miljø. Cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet med efteruddannelser i Paris og Oxford. Tidligere redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken. Siden oversætter, forfatter, underviser og nu: højskolemenneske.

Of the five books in the series ‘N.F.S. Grundtvig. Works in English’, this fourth volume on Grundtvig as a politician and contemporary historian is perhaps the most surprising. Grundtvig is best known globally as the founding father of the ‘People’s High School’, with his emphasis on lifelong learning and the living word in interactive conversation. In Denmark his next greatest achievement is his hymn-writing and song-writing.Few think of Grundtvig as a politician. In public discourse he is linked to Nordic mythology and church matters, rather than to parliamentary democracy or contemporary history. However, Grundtvig was a historian and a politician. His historical interests were the driving force of his entry into public politics, as is demonstrated by the texts in this volume. The present volume also presents his opposition to slavery and his support for women’s emancipation.

"Det er det normale for danske landbrugsskoler, at de vedkender sig at have rod i den danske folkehøjskole. Der er endog en del eksempler på, at højskoler er overgået til at blive landbrugsskole, og et af disse er Dalum Landbrugsskole. Nutiden tilkender ofte Christen Kold at være faderen til eller stifteren af den danske folkehøjskole, og da det var på Dalum Højskole, han fik sine tanker om en højskole for voksne ført ud i livet, er Dalum vel også stedet, hvor den "Koldske Højskole" har en hovedrod." Knud J.V. Jespersen fortæller om en af Danmarks ældste landbrugsskoler, der blev grundlagt i 1886. Fortællingen om Dalum landbrugsskole er samtidig en fortælling om det danske samfunds udvikling i løbet af 100 år, hvor landbruget er i voldsom udvikling. Vi hører blandt andet om, hvordan andelsbevægelsen og højskolen vinder frem til stor gavn for bønderne. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Erindringsbog, der skildrer en 68'ers opvækst. Nogle gange overgår virkeligheden fiktionens verden. I denne mandsminde beretning bliver en i sig selv lille uskyldig begivenhed årsag til store omvæltninger i en lille families liv og trivsel. En lille dreng farer vild i en fremmed by. En venlig neger tager affære, og kører ham hjem. Et gammelt kærlighedsforhold bliver vakt til live igen, og blomstrer frodigt. Mødet med negeren kom til at præge drengens opvækst og valg af taktik i forskellige livssituationer senere i livet. Vi er alle ler i tidens hånd. Engang imellem er der da heldigvis også lidt ånd, der kommer ind over.

Vi vil med denne bog gerne videregive historien om vores bedsteforældre, der voksede op i en brydningstid. De formåede at gribe mulighederne og udfordringerne i de nye strømninger, Grundtvigianismen og nye erkendelser i kølvandet på Darwin. De nye strømninger på skoleområdet satte også sit stærke præg i familien. Højskoleopholdene fik en stor betydning for deres åndelige udvikling. De fleste af deres børn fik en uddannelse, hvilket var nyt. Kvinderne i familien fik på et tidligt tidspunkt en uddannelse som enten vinterskolelærerinder, eller senere som lærerinder. Her kom inspirationen fra Hoven i Midt-Vestjylland hvor en af de første kvindehøjskoler blev startet i slutningen af 1800-tallet Mændene fik typisk en landbrugsuddannelse eller en højere uddannelse. Bogen fortæller en historie, der viser den kærlige ballast børnene fik hjemmefra og ikke mindst friheden og lysten til at debattere mange kulturelle og politiske spørgsmål.