Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hun så rundt, værelset virkede provinsielt, men provinsielt på en raffineret måde. Madame Liang sad henslængt i en lænestol med det ene ben op over armlænet, en højhælet guldtøffel dinglede yderst på tåen og kunne falde på gulvet med et smæld når som helst. Fasterens hat var lagt bort og erstattet af et papegøjegrønt hovedtørklæde til dagligbrug, og Weilong kunne ikke lade være med at spekulere over, hvordan håret så ud indenunder, og om det mon var farvet. Weilong blev stående foran fasteren, men det var, som om fasteren slet ikke bemærkede hende, hun var dybt koncentreret om palmebladsviften, som hun holdt foran ansigtet, det så ud, som om hun sov.Eileen Chang (1920-1995) var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, da byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (1944). Romancer, kalder vi dem, og det er vel også den mest korrekte oversættelse af samlingens titel chuanqi. Men for en moderne læser knytter ordet romance sig måske mere til kærlighed, flirt og romance – selvom den brug af ordet først kom frem i midten af 1950’erne. Den egentlige litterære betydning af romancer på dansk er ”et (længere) fortællende digt med lyriske indslag og med replikker – stilistisk inspireret af folkevisen”, og en mere direkte oversættelse af det kinesiske begreb chuanqi ville være ’overleveringer af det forunderlige’. Det er vigtigt at have in mente, når man oversætter titlen på Eileen Changs debutsamling, for Eileen Chang var bestemt ikke bleg for at lege med denne klassiske kinesiske genre, og der er mere dybde på spil i romancerne end det blotte og bare kærlighedsforhold.Dette andet bind af Shanghairomancerne indeholder de to novellaer Det første røgelseskar og Det andet røgelseskar samt novellen Jasminte
Hun spærrede øjnene op og stirrede frem for sig, de solide, små guldvedhæng i hendes ører var som kobbersøm, der naglede hende til døren – en sommerfugl i en glasæske, farvestrålende og fortvivlet.Eileen Chang (1920-1995), der i dag betegnes som en af Shanghaimodernismens helt centrale figurer, var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, fordi byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (传奇 Chuanqi (1944)). Romancer blev en øjeblikkelig succes og var udsolgt i løbet af få dage. De novellaer, der her præsenteres, stammer fra denne første udgivelse – en tid, hvor Eileen Chang syntes ekstraordinært produktiv.Dette første bind (bind 2 er under forberedelse) af Shanghairomancerne indeholder to af Changs mest ikoniske værker, novellaerne Kærlighed i en faldende by og Den gyldne lås, samt novellen Afspærring.Fra efterordet:Opium, undtagelsestilstand, bombardementer, flugt, opløsningen af de klassiske kinesiske idealer. Alt dette eksisterer som et bagtæppe for Eileen Changs novellaer og giver dem et præg af hastværk, af nuets forgængelighed. Meget ofte placeres fortællingen i en slags standset tid, hvor nostalgien for det forgangne nu er til stede endnu, før nuet forgår. Overalt i teksten ses denne rammesætning om fortællingen, der river øjeblikket ud af tiden, gør det til en historie, en romance, og samtidig placerer den, hvor den hører hjemme; som et unikt historisk øjeblik, der aldrig siden kunne genskabes. Det er denne modernitet, som den purunge Eileen Chang formår at skrive frem i et sprog, der er så smukt, at det kan gøre helt ondt at oversætte. Hun skriver på et tidspunkt, hvor moderniteten er akut til stede som en midlertidig (s)tilstand, hvor det klassiske kinesiske og det moderne eksisterer samtidig og lige levende og nærværende. Hun skriver på én gang tindrende moderne og altmodisch romantisk og kobler tingene og menneskene, stilstand og bevægelse, beskriver det indestængte og opbruddet, alt det, der lurer i tingenes – og sædernes – forfald/opløsning. Fanget i tiden, som et møl i skæret af en lampe.
Velkommen ombord på fragtskibet, der bringer dig Jorden rundt med mange oplevelser forude. Du oplever det hårde liv ombord og arbejdet i et maskinrum, hvor fremdrivningsmotoren er på størrelse med et treetagers hus. Du er med, når havet smider rundt med skibet, der er 150 meter langt og 19 meter bredt. Vi anløber havne på USA’s østkyst, Panama og San Francisco. I tresserne var der tid til oplevelser i de havnebyer, vi anløb, og de nærtliggende områder. Du er med, når vi går i land i Japan, Hongkong, Filippinerne, Bangkok og flere steder i Indonesien. Singapore, øen Penang, Sri Lanka og Indien. Du er med, når vi stakkels søfolk bliver plyndret af korrupte myndighedspersoner. Du er også med, når vi færdes uden for det officielle turistområde, hvor vi kommer tæt på mennesker, der lever på samfundets bund, som benytter alle muligheder for at overleve. Gud bevare Danmark! Uddrag af bogen Telefonen kimede. 2. mester kravlede over og tog den. Han kom ud fra telefonboksen og fortalte i korte vendinger, at lasten havde forskubbet sig. Jeg kunne nu se, at krængningsviseren bevægede sig mellem 15 og 45 graders slagside. Der var ikke flere løse genstande, der flyttede sig. Det var ualmindeligt heldigt, at vi ikke opholdt os der, hvor de løse dørkplader kom drønende. De kunne have klippet benene over på os. Nu kom maskinchefen, 1. og 3. mester også kravlende ned på manøvredørken med møje og besvær. Der var ingen af dem, der viste nogen form for panik eller angst, de var derimod koncentrerede og fattede. Maskinchefen aftalte med 1. mester, hvad der kunne gøres for at få hovedmotoren i gang så hurtigt som muligt. Skibet driver mod land. Om forfatteren Frode Oldenburg Jørgensen er født 1942 i Undløse Overdrev. Han er uddannet smed og maskinmester og har sejlet som sådan. Han har siden arbejdet som værkfører, maskinmester og driftsleder. Det var ikke lederrollen, der behagede ham, men derimod de kreative muligheder for tekniske forbedringer, stillingen kunne tilbyde, der optog ham. Han har tidligere udgivet erindringsbogen Den ulige kamp – en familiekrønike gennem 150 år.
Bogen beskriver i tekst, kilder og billeder Kinas vej til at blive en stormagt/supermagt på linje med USA
Siden min bog om mit ophold på Papua Ny Guinea i 1994 udkom i 2011, har min mand, der er antropolog, og jeg rejst rundt i Asien i forbindelse med hans arbejde. En af de største oplevelser i denne forbindelse var vores ophold i Hongkong fra 2001 til 2002, hvor vi boede ude i skærgården på en lille ø, hvor livet var meget forskelligt fra det fantastisk sydende liv i centrum, der lå blot 40 minutters færgefart fra vores ø. Denne kombination af stille øliv og det dynamiske og multikulturelle centrum udfordrede ens forståelse af virkeligheden grundigt. Grundet min mands arbejde førte det os også til både Indonesien og Kina, hvor specielt Indonesien blev besøgt flere gange. Da min mand arbejdede på City University of Hong Kong, var han væk det meste af dagen, hvorfor jeg tit var overladt til mig selv. Det gjorde, at jeg skulle genopfinde mig selv i skiftende sammenhænge, både når vi var i Hongkong, men også når vi var i Indonesien. Det er denne mange facetteret og personlige rejse, som denne bog omhandler.Uddrag af bogenI forbindelse med parken er der mulighed for at spise en let frokost. Vi vælger en Thai restaurant, hvor vi sidder udenfor. Lige efter os sætter et ungt udenlandsk par sig ved et af de andre borde. Kvinden er europæer og efter asiatisk forståelse meget udfordrerne klædt. Jeg skal love for, at hun vækker opsigt. Hendes barm er næsten blottet og nederdelen superkort. De unge tjenere går diskret fnisende rundt i baggrunden, imens de øvrige frokost gæster sender skjulte øjekast til hinanden. Fornemmelsen af at måtte være så meget ’på’ kan ikke have været behagelig for det unge par. Måske er formålet netop at provokere, hvem ved? Selvom Hong Kong er et moderne relativt frit samfund, er der også her, som på langt de fleste andre steder på kloden, visse normer for hvad der er god takt og tone, ikke mindste på offentlige steder.Om forfatterenJytte Güth Sommer er født i 1933 og blev opdraget af sine bedsteforældre i en håndværkerfamilie på Nørrebro. Var som ung i lære i Magasins modeafdeling og senere sekretær for sin chef. Blev gift og fik to børn. Som 40-årig traf hun Michael, som er antropolog og noget yngre. De har i mange år via hans forskellige job rejst og boet flere steder i udlandet, ikke mindst i Asien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.