Bøger om Humanisme

Velkommen til den første bog på det europæiske marked, som beskriver, hvad begrebet Naturbaseret psykoterapi er. Det er en højaktuel metode, beskrevet i et bredspektret værk, som både er historisk, fordi den inddrager de store tænkere gennem tiden og sideløbende evaluerer evolutionspsykologien, i tråd med at den også bringer både humanismen og eksistentialismen på banen for at indramme hele denne begrebsverden på en undersøgende og perspektiverende måde. Den er naturvidenskabelig, med mange brugbare fagtekniske informationer, og den er filosofisk på et tankevækkende og vedkommende abstraktionsniveau. Den er også en praktisk indføring i kroppens forskellige motoriske og biokemiske egenskaber, med indgående beskrivelser af dens funktion og udbytte, i forhold til at bevæge sig rundt i naturen. Bogens centrale plot er, at vi må arbejde samvittighedsfuldt med os selv for at kunne reetablere forbindelsen til naturen. Uddrag af bogen Hvad er så naturbaseret psykoterapi? Det er en retning hvor man søger at danne og udvikle sin naturbevidsthed. Der tilstræbes at opdyrke en erkendelse af, at vi alle er en del af naturen. Derfor søger retningen at integrere forståelsen af den eksistentialistiske og transpersonelle psykoterapi, såvel som den kropsorienterede psykoterapi og den systemiske psykoterapi. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og naturterapeut. Robert S. Ehlers er forfatter, billedkunstner og korrekturlæser. Sanne Rimpler er fysioterapeut, psykoterapeut og naturterapeut.

Bogens emne er en kritik af de sociale og humane videnskaber, som de bedrives på danske universiteter og i udlandet. I disse videnskaber udføres der en hel del god og lødig forskning; men der foregår også meget der er så svagt funderet, at det ikke fortjener betegnelsen videnskab. En meget stor del af alt hvad der publiceres inden for de sociale og humane videnskaber, er baseret på tankesæt der går under betegnelser som postmodernisme, poststrukturalisme og socialkonstruktionisme. Vurderet ud fra hvilke værker der citeres oftest på verdensplan, gælder det for lidt over halvdelen af al `forskning´ på feltet, lige som danske forskere på feltet baserer sig mere på disse tankesæt end på noget andet. Men ved en kritisk gennemlæsning af de vigtigste værker inden for socialkonstruktionisme, videnssociologi, kønsforskning m.m. kan man konstatere, at der simpelt hen ikke er nogen evidens for de påstande, der fremsættes i disse bøger. Det har snarere karakter af varm luft eller en gang Kejserens nye Klæder. Man må undre sig over, hvorfor forskere på feltet ikke udøver intern kritik og punkterer de mest oppustede påstande. Men da det ikke sker, er der et stort udækket behov for at andre, der ser på feltet udefra, kommer med den nødvendige kritik – sådan som det sker i denne bog. Bogen omtaler hvad der er de særlige formål med humaniora og kritiserer mangelen på kriterier for hvornår en tese er sand. Flere kapitler handler om kønsforskning. De sidste kapitler i bogen handler bl.a. om Linda Koldau-sagen og Lomborg-sagen – specielt om den forskellige holdning blandt naturvidenskabsfolk og folk på de human-sociale videnskaber til Lomborg. Bogen har ikke nogen veldefineret målgruppe, men sigter dog især på at udvikle mere kritisk sans hos folk der studerer eller arbejder med humaniora. Naturvidenskabsfolk og andre som kommer i konflikt med humanisters verdensopfattelse, kan også have nytte af at læse den.

”Altid frejdig, når du går” og ”Kæmp for alt, hvad du har kært” er et par strofer fra en god begravelsessalme, men teksten kan lige så godt synges som en tiltrængt og opmuntrende hymne for danskerne i disse tider, hvor den politiske korrekthed fra vest og islamiseringsbølger fra øst, godt hjulpet af en femte kolonne, der med elitens selvudråbte humanisme og nogle gejstlige med appelsiner i bispehuen, besudler de danske værdier og danskernes selvværd – alt imens Holger Danske sover. Men der er altid lys for enden af tunnellen, hvor den frydefulde tekst i begravelsessalmen vendes på hovedet og skråles som en her kommer jeg dansk variant af ”La Marseillaise”. Kan en indvandrer monstro råbe Holger og danskerne op? Men er jeg nu sikker på min sag? Så langtfra. Den afsluttende, illusoriske dialog med Holger Danske blotlægger min tvivl. Er det mon selvcensuren, der gnaver? Døm selv, kære læser. Uddrag af bogen En national bevidsthed kan vel sammenlignes med en personlig selvtillid med overskud nok til at være inkluderende, men den må ikke forveksles med selvhævdelse eller chauvinisme, der kan tilskrives et nationalt mindreværdskompleks uden overskud til at være inkluderende. Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land,” den ene af Danmarks to nationalsange, udtrykker fædrelandskærlighed uden skyggen af en fremmedfjendtlig nationalisme. Nationalsangen udtrykker en følelse af sammenhold og samhørighed og kan forhindre rodløshed, når eller hvis de danske elever i en folkeskole begynder dagen med en morgensamling og skråler teksten af fuld hals, mens dannebrogsflaget hejses. En af årsagerne til, at danske unge melder sig som bandemedlemmer eller i værste fald som jihadister, er formentlig rodløsheden, især hos mindre robuste unge. Om forfatteren Jalil Hariri (f. 1945) er født i Irak, men emigrerede til Danmark i 1971. Han fik smag for Gydas frikadeller, pølsevognens hotdogs, Esthers flæskesteg og sin svigerfars kryddersnaps. Er siden 1973 på tålt ophold hos sin elskede Dorte med to sønner og fem børnebørn. Arbejder som fultidspatolog fordelt mellem Sønderborg og Vejle.

I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.

’Egohumanisterne’ er en løst koblet heterogen gruppe af etniske danskere, der er illoyale over for det danske folk og tanken om Danmark som en selvstændig nation. Ligesom andre verdensanskuelser kan humanisme drives ud i det ekstreme. ​‌‘Egohumanismen’ er en relativt ny ideologi, der er opstået i Vesten og praktiseres aktivt i Danmark. Ideologien er ​‌‘totalitær’ i den forstand, at den hviler på et princip om, at magten bør koncentreres på ét verdenssyn, og at danskernes personlige frihed bør begrænses, så verdenssynet kan realiseres. Egohumanisterne er totalitære, udemokratiske og undertrykker de facto de borgere, der ikke vil deltage i deres projekt eller bare underkaste sig deres verdenssyn.

Bogen er en novellesamling, hvor den 'røde tråd' er samfundsforvandling. Vi følger forskellige personer i vidt forskellige livssituationer. Fælles for alle historier er, at hovedpersonerne har deres udfordringer i livet. Nogle magter at kæmpe og får bidraget med et lille skub i den rigtige retning i samfundet - mens andre mere eller mindre opgiver.

Denne Bog er en af Verdens bedste Bøger, og hvorfor er den saa det? Jo! Fordi, at det er mig der har skrevet den. Intet uden Mildhed. Ærbødigst Torben Brandstrup.

Jeg er ikke skuespiller. Jeg behøves ikke at lære det udenad. Jeg husker dog ting, og så skriver jeg det ned, når jeg sidder i ørkenen, og læser dem igen og igen. Så husker jeg det endnu bedre, eller glemmer det senere! Det hedder selvransagelse! Kulturforståelses guide for alle de flygtninge, som krydser sit spor til jantelovens forjættede land! At det hele er korrupt, svindel og humbug. Man fandt nogle papirruller begravet i en stensætning i ørkenen. Nogle nomader som krydsede Sahara stødte på dem, da de fik øje på nogle specielle sorte tulipaner, som voksede på stenene!? Men de kunne ikke tyde rullerne. De kunne ikke sproget, som de var skrevet på! Hvad står der?? Skreg de stående med rullerne i deres hænder. NOMADE: Strange flowers! Ruller ser vigtig ud. Står der noget om Allah? MARIOKANEREN: Nej. Det handler ikke om jer. Det er om danskerne. KONGEN AF DK: Ja, det er nok rigtigt! Jeg kommer jo for at gejle. Jeg er klar til at strippe! I morges der ville jeg så gerne have en smuk, da jeg steg ud af bilen! Jeg havde kneppet med tre fyre i streg! Jeg nåede lige at slippe den ene, før der kom en anden! Ja, jeg hørte lige Simon Kvamm, tror jeg, at det var, sige at: Mennesker elsker musik! Det er rigtigt mange mennesker, der går og hører musik! ACHMED: Men ikke hans!! KONGEN AF DK: Det sagde Tove også i morges! Hun kan satanedme ikke tag ham! ACHMED: De var i fjernsynet, hvor at man så Nephew! Jeg ved ikke hvorfor, at der er kommet en kvinde med i boybandet!? Men så stod de alle sammen og sang a cappella, og han sad på klaver, Simon! Og det lød bare pisse dårligt! Vi skal i den nye danske salmebog!? KONGEN AF DK: Sang han det i teksten?? ACHMED: Nej! Det sagde han i interviewet! At han var glad for, at en af hans sange også endte i salmebøgerne! KONGEN AF DK: Ved du, hvad det er?? Hele hans karriere den stopper ikke!! At hans kone har kneppet med en af de mest magtfulde ved Danmarks Radio!! Det er den forbindelse til Simon Kvamms succes!! Det er konen og hendes fisse, der har holdt ham fremme til fem millioner udbetalt om året i KODA afgifter ved Danmarks Radio!! Så kan jeg da godt forstå, at han var i Clemmens forleden dag og sidde at forsvare Danmarks Radio! Latterlige fyr!! Hold kæft, det var latterligt! Så du det? Nej! Der var fire i panelet! Og så diskuterede de nedskæringer med Clemmens! Og de andre tre var tyve år ældre? Han var stylet op og han havde så meget rouge på, at han lignede? ACHMED: En bøsse? Til at skyde?

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

"Brev til et gidsel" er et kort, men meget væsentlig skrift fra krigens tid. Det er en hymne til smilet og venskabet mellem mennesker skrevet i Amerika til en jødisk ven i det besatte Frankrig. Sammen med "Brev til en general" kan brevet betragtes som Antoine de Saint-Exupérys åndelige testamente."Bogen fylder kun ganske lidt. Til gengæld er de tanker, den poesi, den indeholder, af en stor alvor og skønhed, man ikke slipper let... Stadig tragisk aktuel, god til at blive klog af, man glædes over dens poesi, den menneskelighed der lyser ud af hver side... En bog, man vil anbefale en god ven." – Politiken"Et rent menneskeligt vidnesbyrd, skrevet i den store rene stil, som Saint-Exupéry lærte sig af blæsten, sandet og stjernerne." – Ekstra Bladet"Denne bog er den smukkeste og den mest livsbekræftende, Saint-Exupéry har skrevet i sit liv." – SocialdemokratenAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads. I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet". Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

NYT OPLAG! Hvad står humanismen for – og hvorfor er den kristendommens fjende nr. 1 i Danmark Gud i centrum – Signalement af det humanistiske oprørEngang var Gud i centrum. I dag er mennesket i centrum. Dette er ikke sundt. Bog af Martin Bergsøe om den humanistiske plage, der hærger i samfundet og i kirken. Bogen undersøger humanismens historie, dens væsen og forklædninger – også i kirken. Martin Bergsøe er født i 1948 og døbt i 1982. Han er mag. art. i nordisk litteratur (Københavns Universitet), har en master i teologi fra Leuven Universitet (Belgien) og en bachelor i filosofi (München Universitet). Han har opholdt sigen årrække i Tyskland, Rusland, England, Italien, Belgien og Sverige og har arbejdet som opvasker, tankpasser, kontorassistent, arbejdsmand, gymnasielærer, undervisningsassistent på Københavns Universitet, munk, katolsk præst og bibelskolerektor. I dag er Martin Bergsøe frikirkepræst og gift med Lydia.

Et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.