Bøger om Ideologi

Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs. 

En genudgivelse af Povl H. Riis-Kundsens ideologiske hovedartikel fra 1985 om, hvad nationalsocialisme er - og det er ikke det, du måske tror! Nu forsynet med noter og et forord, hvor der bl.a. stilles det interessante spørgsmål, om Hitler egentlig var nationalsocialist eller, når det kom til stykket, bare en gammeldags tysk chauvinist. Artiklen er oversat til utallige sprog og anses for grundbog til forståelsen af nationalsocialismen efter 1945.

Et af de mest betydningsfulde politiske skrifter i verdenshistorien. Det er skrevet af Karl Marx og Friedrich Engels og blev udgivet første gang i London den 21. februar 1848. Manifestet dannede med sine idéer om proletariatets diktatur, det klasse- og statsløse samfund og fælles ejendomsret over produktionsmidlerne grundlaget for den gren af den kommunistiske ideologi, der senere er blevet kaldt for marxisme. Den første linje i manifestet lyder "Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."

“Verden på flugt” samler på 360 sider en række dagsordensættende analyser, kommentarer og interviews fra nyhedsmagasinet RÆSON, bragt fra maj 2015 til og med april 2016. Om globale emner – som flygtningene, terrorismen, krigen i Syrien, EU, Rusland, USA, Kina og klimaet. Og om danske emner – herunder politik efter folketingsvalget, højre og venstre, magt og ideologi, folket og eliten.Med artikler af bl.a. Stine Bosse, Søren Espersen, Martin Lemberg-Pedersen, Peter Wivel, Mikkel Vedby Rasmussen, Vibeke Schou Tjalve, Naser Khader, Peter Viggo Jakobsen, Vera Rosenbeck, Ole Sohn, Dennis Kristensen, Troels Mylenberg, Henrik Dahl og Christian Nissen samt interviews med Uffe Ellemann-Jensen, Jan Øberg, Anders Krab-Johansen, Bjarne Corydon, Connie Hedegaard og Jørgen Ørstrøm Møller

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt.Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd.HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

"Nu da vore læsere har set klassekampen udvikle sig i 1848 og antage kolossale politiske former, er det på tide at gå nærmere ind på selve de økonomiske forhold, der er grundlaget såvel for bourgeoisiets eksistens og klasseherredømme som for arbejdernes slaveri.""Lønarbejde og kapital" består af en lang række af Karl Marx’ ledende artikler i "Neue Rheinische Zeitung", som udkom efter revolutionerne i 1848, samt en række foredrag, som Karl Marx holdt i den tyske arbejderforening i Bruxelles i 1847. Teksterne er udvalgt og forsynet med et forord af Friedrich Engels.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk "Das Kapital" (1867) og pamfletten "Det kommunistiske manifest" (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv. Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”. Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Vi skriver 1961. Den 14-årige Niels får et sommerferiejob på Ejby Teglværk, hvor en lige ved og næsten-arbejdsulykke ved tilfældighedernes spil fører ham i armene på chefens datter Elise. Efter udskrivelsen fra sygehuset i februar starter han på genoptræningen af sin brækkede arm, så han kan deltage i Berlingskes Ping Konkurrence i Fyns Forsamlingshus. Her spiller han på det store Steinwayflygel Beethovens Für Elise foran en fuld sal og strenge dommere.I sommeren vinder han førstepræmien i Fyns Tivoli foran et tusindtalligt publikum med det berømte Teddy Petersens Orkester som backup. I konkurrencen deltager også det senere kendte rockband Les Amis, som han hurtigt bliver en del af.Tilbage på Ejby Teglværk stifter han bekendtskab med kommunismens ideologi og får smag for knallert- og motorcykelræs. Det sidste får i slutningen af bogen fatale følger og mimer langt hen ad vejen den lille novelle af Johannes V. Jensen ”Nåede de færgen?”, som Niels lige har læst.

De foreliggende digte handler i høj grad om sprog og især om ”det sprog, som hænder, der møder hænder, har i behold”. Flere steder refereres der – med afstandtagen – fra filosoffen Wittgensteins kendte tese, ”at grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”. Hermed tænker forfatteren bestemt ikke på noget metafysisk, men snarere på noget eksistentielt. Hensigten med digtene er primært at gøre opmærksom på menneskets konkrete, oprindelige forhold til sin historie og til naturen som alternativ til tidens overfladelige og rastløse medievirkelighed. Sideløbende hermed er der mange digte, der udtrykker en hvas samfundskritik, ikke mindst i relation til eliternes ideologi.I mange digte, måske mest i dem, der handler om natteregnen, antydes tilstedeværelsen af en anden person end den, der skriver digtet. Og måske er det netop denne tilstedeværelse af en livsledsager, som digtet handler om.

Da dyrlæge J.P. Damgaard døde, efterlod han sin livsfortælling og en samling små digte (Aforismer) til sine døtre. Hans yngste datter, Annette Damgaard, har nu samlet sin fars tekster sammen med en række avisudklip, fotos og farens malerier og rammet dem kærligt og omsorgsfuldt ind med sine egne erindringer og refleksioner i indledning og efterskrift. Egotrip er fortællingen om en fantastisk barndom i en barsk tid (som strækker sig over både verdenskrig og en tuberkuloseepidemi, der tager flere af hans søskende, men skåner ham selv). Det er nedslag i hverdagslivet på landet i Nordvestjylland set gennem barnets øjne og kærlige erindring. Fra den abstrakte erfaring af rejsen gennem fødselskanalen til ynglingens længsel langt væk fra barndommens land og erkendelsen af det store i det nære. Gennem J.P. Damgaards erindringsbilleder om barndommens leg og erfaringer både de lette og de hårde - reflekteres tro og eksistens på både konkret og meget nærværende vis. Anden del af bogen Aforismer - er en samling digte om både stort og småt, ledsaget af vennen Aage Arnoldsens fine stregtegninger. Nogle bringer i deres karakter mindelser om Piet Hein og Halfdan Rasmussen, mens andre er mere abstrakte i deres korte refleksioner. Og selvom fortællingen om livet set gennem J.P. Damgaards blik således reflekteres gennem to vidt forskellige prismer, så danner de - sammen med Annette Damgaards tekster et fint og klart billede af et menneske, der fra første færd er dybt optaget af at forstå. Det er æstetikerens blik på verden, det er en insisteren på kunsten, på litteraturen, på humanismen og på eventyret i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at dyrlæge Damgaard efterlod et aftryk. Han fik blandt andet sammen med andre gode folk stiftet Vestjysk Kunstforening. Og selvom hans datter i et anfald af ungdommens oprør fik kaldt ham både højreorienteret og reaktionær, så vidner bogen om et menneske, der trods alment menneskelige fejl og mangler var både visionært og handlekraftigt. Kunsten, humanismen og blikket for storheden i det nære fik han for øvrigt plantet dybt i Annette Damgaard, der selv er kunstner og bl.a. står bag foreningen Skjulte Steder, som udforsker netop skønheden og eventyret i det skjulte og det nære. Men det er en anden historie. Lene Øster, MA i Kunsthistorie og Æstetik & Kultur. Souschef i kulturforvaltningen, Aarhus Kommune.

Historisk materialisme har i perioder spillet en afgørende rolle for den historieforståelse, der ikke kun sætter det som sin opgave at forklare historiens delelementer, men også leder efter forklaringer på dens sammenhænge, konflikter og drivkræfter. Centralt i denne historieteori står mennesket som et samfundsskabt og samfundsforandrende subjekt, der ikke kun er historiens skaber, men også dens formidler og fortolker. Præget af oplevelser under skiftende forhold forandres også menneskenes egne opfattelser af sig selv og den verden, de bebor.Hvis det er tilfældet, kan vi så tro på fortidens opfattelser? Og vores egne? Gennem disse spørgsmål har teorien givet næring til postmodernismen, der i dag er med til at relativisere samfundsdebattens forhold ikke kun til fortidens problemer, men også til nutidens.Cand.mag. i historie Reinout Bosch argumenterer i bogen for, at vi – stillet over for denne udfordring – må lade nutidens problemer være vejledende for, hvilke spørgsmål vi stiller til fortiden. Skal vi forstå fortiden – og lære af den – behøver vi samtidig en metode, der formår at kunne konceptualisere historien. Bogen giver en indføring i den historisk materialistiske teori og dens begreber, ikke som levn fra fortiden, men som en aktiv modspiller til det herskende postmoderne hegemoni.

Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag. Frem til 1849 skete det under enevælden, derefter i folkestyret. Det endte med en universel velfærdsstat, hvor private almisser defineret religiøst i dag efter en lang politisk kamp er erstattet af skattefinansierede offentlige ydelser. Fra begyndelsen af 1900-tallet fik den danske arbejderbevægelse stigende opbakning, og Socialdemokratiet dannede regering første gang i 1924. Det blev starten på en lang politisk proces, hvor partiet gik i spidsen for en sikring af det danske demokrati mod angreb fra de politiske yderfløje samt en udvikling af den brede velfærdsstat. Men Socialdemokratiet er løbet tør for politiske visioner om en fortsat udvikling af demokratiet og velfærdet. Det er endt med en kamp om magten og administration af velfærdsstaten. De rejste en bygning, som de nu piller ned igen. Klassekampen døde, da velfærd blev ideologi.

Den russiske revolution i 1917 blev fulgt af en vild og kaotisk tid, som vi kommer helt tæt på gennem borgernes egne beretninger. Det var en tid, hvor befolkningen skulle finde sig til rette og leve i et nyt system og i en ny kultur. Den gamle magt var blevet styrtet, borgerkrigen hærgede, og de nye magthavere forsøgte at befæste deres magt. Erik Kulavig fortæller i denne bog, hvordan bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen fik bønder, arbejdere, skolelærere, husmødre, ingeniører, embedsmænd og alle de andre medlemmer af samfundet til at spille efter de nye og meget anderledes regler. Bogens kilder er indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater af møder i arbejder-, soldater- og bonderådene, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer og endelig optegnelser fra kommissærer og andre, der var sendt ud i landet for at forsøge at få sat skik på tingene. Erik Kulavig har i forbindelse med arbejdet på denne bog tilbragt seks måneder i et unikt arkiv på Harvard University, der rummer store dele af den sovjetiske stats og det kommunistiske partis arkiv.

Oprindelig var denne bog tænkt som et indlæg imod det forfatterne oplevede som et tabu omkring en fri debat af spørgsmålet lighed/ulighed. Da de ønskede at åbne debatten, fik de folketingspartierne til at skrive hver deres indlæg til bogen, hvori partierne fremstillede deres opfattelse af lighed/ulighed. Bogen var klar i juni 2011, men som følge af misforståelser med forlaget omkring udgivelsestidspunkt, valgte forfatterne at opgive projektet. Udviklingen efter valget i september 2011 har rykket markant ved opfattelsen af lighed/ulighed hos toneangivende partier, herunder sat spot på velfærdsstatens fremtidige indretning. Derfor har forfatterne fundet det relevant alligevel at udgive bogen i redigeret form, men med de oprindelige - kun lidt mere end et år gamle partibidrag. Således bliver forhåndenværende bog den første litterære produktion, der fremstiller den nye og epokegørende udvikling, som dansk politik lige nu befinder sig midt i. Der er tale om en udvikling væk fra dogmet om lighed. Et dogme, som har været dominerende i dansk politik i mere end et halvt århundrede. Hos vennstrefløjen som rent hjerteblod og som rettesnor for denne fløjs valgte politik. Hos højrefløjen som væsentlig rettesnor for den politiske kommunikation til befolkningen.Udbredelsen henover det politiske spektrum af en accept af ulighed som den økonomiske væksts dynamo, vil få afgørende konsekvenser for indretningen af velfærdsstaten, som vi har kendt den de sidste ca. 40 år. Hvordan dette kommer til at spænde af, vil de kommende år vise.