Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fantasifulde, sjove, skøre og sprudlende alfabetrim for alle, der elsker leg med sproget.29 rim, der opfinder et nyt sprog, nye binære universer og bogstavs-danse i sin sanselige leg med bogstaver og ord. Bogen vil glæde alle med hang til sproglige finurligheder og vrøvlerim.Rimene er af varierende længde og på tre af opslagene kan man folde en ekstra side ud.Forfatter Eva Tind har skrevet en del bøger for voksne, men dette er hendes første børnebog. Bogen er illustreret af den prisvindende norske illustrator Per Dybvig, som blandt andet har illustreret Jos Nesbøs DOKTOR PROKTOR.
Synes du, at tuttenuttede prinsesser er kedelige? Er du træt af de sædvanlige historier, hvor prinsessen får sin prins til sidst? Kunne du tænke dig at høre om en prinsesse, som er helt anderledes? Så er bogen her lige noget for dig.Glem alt om smukke kjoler, eventyrlige bryllupper og hofballer på slottet.Prinsessen her gider ikke alt det – og hun får en usædvanlig ven.
Den rige sultan Shahrayar bliver forladt af sin kone, og sorgen gør ham vanvittig. Han skal giftes igen, men planlægger at slå sin fremtidige kone ihjel straks efter brylluppet, så han ikke risikerer at blive såret igen.Ingen ønsker selvfølgelig at gifte sig med sultanen – undtagen Sheherezade, der har en plan. Hun vil nemlig holde sig i live ved at fortælle sultanen historier, der er så spændende, at han bare vil have flere og flere – og dermed lader Sheherezade leve én nat til. Og én nat til … Og sådan bliver tusind og én nats eventyr til.Tusind og én nat er oprindeligt en samling historier og folkeeventyr skrevet på arabisk og indsamlet gennem flere århundreder. Historierne i denne serie er forkortede versioner i et forenklet sprog til børn. Bøgerne er flot illustreret og har små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender.
Da Ruth begynder på sin nye skole, er hun meget nervøs og genert og føler sig udenfor. Men heldigvis får hun en klasselærer, Lis, der forstår, hvordan hun har det, og som stille og roligt får hende sluset ind i fællesskabet, uden at Ruth overhovedet opdager, hvordan det egentlig går til.Lis kommer til at betyde meget for Ruth – og ikke mindst for hendes beslutning om selv at blive lærer, da hun bliver voksen.Teksten er gendigtet på vers af Lotte Salling.De amerikanske udgaver af Andrea Beaty og David Roberts' billedbøger har vundet en lang række priser og har ligget på New York Times’ bestsellerlister. Og Netflix har lavet sin egen serie om VERA VAKS, som er kendt fra billedbogsserien.En smukt illustreret historie med veloversatte vers, hvor rimene ligger godt i munden. Bogens budskab, altså at man godt kan nyde en god historie uden at kunne læse, og at man muligvis er rigtig dygtig til noget andet, selvom bogstaverne driller, er vigtigt, og godt formidlet. Anbefales varmt til billedbogssamlingen.LEKTØRUDTALELSEN fra tidligere bind i serienTitler i serien:Billy Beck arkitektLille Mille præsidentVera Vaks og videnskabenSeje Sally ingeniørRuth vil være lærer
Rørende billedbog på vers om kærlighed og tabHistorien følger en pige, der besøger sin mormor gennem årstiderne og husker alle de store oplevelser, de har delt, og de erindringer, de har sammen.Den dag pigens mormor ikke længere er der, kan pigen fejre de minder, de har skabt.Bogen lægger nænsomt op til samtaler om alvorlig sygdom og sorg.
Den unge børsmægler, Nick Carraway, er flyttet til New York for at jagte den amerikanske drøm. Nick bliver nabo til rigmanden Jay Gatsby, der holder kæmpe fester i sit store hus.Gatsby har kun ét mål med sin rigdom, nemlig at vinde sin store ungdomskærlighed Daisy tilbage. Daisy er Nicks kusine, og Nick bliver en del af Gatsbys fatale plan.En tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i New York i de vilde 1920’ere.Titlerne i Amerikanske klassikere er forkortede versioner i et forenklet sprog til børn. Bøgerne er flot illustreret og har små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender. Klassikere for børn.8+Lix 22,8
"Det var en trist novembernat". Sådan begynder historien om videnskabsmanden Frankenstein og hans monster. Men hvem var kvinden bag bogen? Læs historien om den unge Mary Shelley, og hvordan hun fandt på en af verdens mest legendariske historier.Mary elskede at dagdrømme og forestille sig alle mulige vidunderlige – og skræmmende – historier! Det var meget mere spændende end at læse. Mary, hendes ven digteren Percy Bysse Shelly og sin stedsøster besøger den berømte Lord Byron, og mens stormen raser udenfor fortæller de hinanden gyserhistorier i skæret af ilden fra kaminen. De taler også om teknologiens fremskridt og forestiller sig, hvordan fremtiden kunne forme sig … og langsomt tager historien om Frankensteins monster form i Marys hoved.Spændende biografi i børnehøjde om den fantastiske forfatter Mary Shelly, og hvordan hun fandt på historien om Frankensteins monster.En smuk og spændende bog om en helt særlig pige. De dystre og let groteske illustrationer i brune nuancer passer fantastisk godt til handlingen, og rent sprogligt vil bogen være en nydelse af læse højt. Men lidt uhyggelig er den også. Den indeholder en kort biografi om Mary og bogen.Anbefales til PLC og børnebiblioteker. Bogen kan bruges til emnearbejde om "Frankenstein", men også om børneliv på den tid.Lektørudtalelsen
Hr. Rotteborgmester gider ikke arbejde, men hvem kan dog erstatte ham? Svaret er indlysende: En robot, der er en tro kopi af ham selv! Men Robotteborgmesteren er ikke bare en kedelig arbejds-rotte: Den viser sig at være den bedste, vildeste, sjoveste, laserskydende metal-rotte nogensinde, og inden længe er den blevet Hr. Rotteborgmesters nye bedste ven! Men hvad så med Phil Collins? Kan man have to bedste venner? Og vil Robotteborgmesteren i virkeligheden bare overtage Rotteby og gøre alle til slaver!? Glæd dig til dette episke trekantsdrama mellem to rotter og en robot. Kommer snart i en kloakrist nær dig. Om forfatterne: Mads Guldborg Bøge, Thomas Porsager og Andreas Bogh har med Hr. Rotteborgmester skabt et skørt og overraskende univers. Det er forfatterholdets erklærede ambition at fortælle sjove og gakkede historier til børn med skæve hjerner.
Læs om over 100 VILDE DYR I DANMAR - før, nu og i fremtidenDer lever masser af vilde dyr i Danmark - men er det de samme dyr, som altid har levet her?Kan det passe, at der engang har været skovelefanter, at der senere kom urfugle og antiloper?Og hvilke vilde dyr kommer der til at være i fremtiden?Billedbog med fakta om over 100 vilde dyr. Hvert opslag er rigt illustreret med masser af farver og spændende opslag af de meget forskellige dyr.
MUMFEN er en forsigtig fyr, mens SNEUGLEN altid er klar på nye eventyr. Men de to bliver alligevel venner, selvom det godt kan være lige i overkanten med alle de eventyr for en Mumf.MUMFEN SAVNER SIN VENSyvogtyve breve har MUMFEN skrevet og sendt til sin bedste ven SNEUGLEN. Hun er nemlig rejst nordpå, hvor der også er vinter om sommeren. Men MUMFEN opdager at postkassen i skoven aldrig er blevet tømt. MUMFEN må straks selv rejse op og give SNEUGLEN sine breve. Han skal bare lige pakke og sige ordentlig farvel, og den slags tager tid, især når man står foran en farlige tur ...Hjertevarm gennemillustreret højtlæsningsbog om venskabet mellem to -tilsyneladende - umage skabninger.Læs også:MUMFEN HAR EN VEN
Til alle børn, som bare gerne vil sidde i fred i et træFie kan ikke lide fester! Der er for meget larm og for mange mennesker.Måske kan hun slippe for at tage med, hvis en gorilla stjæler hendes festkjole, eller hvis en kæmpefrø æder hendes sko.Eller måske kunne Fie finde et dejlig roligt sted til festen og møde en, som har det på samme måde.
Lily får en sky som kæledyr og passer godt på den. Men en dag er skyen vokset så meget, at den er blevet for stor til Lilys værelse.En fantasifuld og rørende fortælling om at have ansvar for et levende væsen.Lily køber en lille sky som kæledyr og gør alt, hvad hun kan, for at passe den. Hun giver sin sky et navn – Milo – og hun vander den og går tur med den. Men Milo vokser og vokser, og til sidst kan Lily ikke have ham indenfor længere.Hvad skal hun dog gøre?En særdeles charmerende og rørende fortælling om at have ansvar og drage omsorg for et levende væsen og at evne at sætte dét fri, man elsker. Bogen kan læses som en fantasifuld og kærlig fortælling i sin egen ret, men kan også kaste snakke af sig om at have ansvar for et kæledyr. Billedsiden er en æstetisk fornøjelse og fuld af flotte detaljer i afdæmpede farver.Lektørudtalelsen
Smukt illustreret rimet billedbog, der lægger op til samtale med de mindste om dyrene, årstiderne og naturennår det blir koldt og efterårog træerne i skoven stårog slipper deres bladegår havens dyr i vinter-lyfor mudderpøl og snevejrsskyog hygger og er gladeog spiser is og vaflermed Bumles vaffel-gaflerUnderfundig, charmerende og helt sin egen. Sådan kan man beskrive denne bog med korte, krøllede sætninger med sjove rim og helt fantastisk smukke og betagende tegninger malet med akvarel på hvid baggrund. Der er fantasi, kreativitet og sødme til den store guldmedalje, og mange fine ord at smage på og flotte tegninger at kigge på.LEKTØRUDTALELSEN på DEN LILLE REGNRimede billedbøger i serien:Den lille regnDen lille festDen lille sne
Alle de andre aber har travlt med at hygge sig med at lave det, de allerbedst kan lide - men Abe kan ikke rigtig finde ud af, hvad han skal lave.For hvad har han egentlig mest lyst til?En billedbog om kreativitet og om at holde fast i sig selv.En sød billedbog med dejlige farveillustrationer i Jørgen Stamps velkendte streg. Bogen har et meta-lag, da læseren på sidste side finder ud af, at det er den sidste abe, der er forfatter til bogen. Det er en ret sjov idé, som vil overraske de mindre børn.Lektørudtalelsen
Læs om Arktis og Antarktis, de to områder, der ligger henholdsvis højest mod nord og længst mod syd på jordkloden. Der er isbjørne, pingviner og kæmpe hajer, men kun få mennesker lever her.Jordens iskolde poler, naturen, dyrene og menneskene:En eventyrlig rejse gennem jordens koldeste og mest barske egne på Arktis og Antarktis, som huser mange dyr og byder på mange overraskelser. Læs fx om kloge spækhuggere, lynhurtige pingviner og 400 år gamle hajer.Grundlæggende og overskuelig fagbog for videbegærlige børn. Kombinationen af flotte fotos og fine illustrationer giver mulighed for i detaljer at udforske dyrene og deres omgivelser. Bogen indeholder fire hovedkapitler samt en ordliste og stikordsregister:HVAD ER ARKTIS OG ANTARKTIS?LIVET I ARKTISLIVET I ANTARKTISDE ISKOLDE POLER OG OSFlot og indbydende fagbog om to helt særlige landområder. Der er et fint fordelt fokus på de to poler og der er flotte billeder og illustrationer af de særlige kendetegn for stederne, især isbjergene og de dyrenes leveforhold. Anbefales varmt, især til PLC´er, men er relevant for alle biblioteker.Lektørudtalelsen
Store idéer, begreber og betydningstunge ord i en visuel opslagsbog, som forklarer begreber inden for filosofi, kultur, aktivisme, tro og samfund før og nu.STORE TANKER – SMÅ FORKLARINGER giver enkle forklaringer på nogle af de svære ord, der findes i verden.Har du tænkt over, hvad KAPITALISME egentlig betyder? Eller hvad med FEMINISME, ØKOLOGI, EPIDEMIOLOGI og KOSMOLOGI?
Findes påskeharen og hvordan ser den ud?Tyrannosaurussen ser sig selv som rædselsvækkende og grusom og elsker at skræmme de mindre dinosaurer med tunge tramp og høje brøl.Men de små dinosaurer kalder ham påskeharen og banker på hans dør for at få påskeæg. For hans hjem er faktisk fyldt med påskeæg.Måske er Tyrannosaurussen i virkeligheden påskeharen? Nu kommer han selv helt i tvivl.Der er basis for mange gode grin i denne humoristiske billedbog med masser af detaljerede illustrationer.
Hvorfor banker man under bordet? Hvorfor bringer en firkløver held og hvorfor må man ikke gå under en stige? Skal man tro på det eller ej?Overtro er når man tror på noget, der ikke kan forklares. Fx er der mange der tror på at fredag den 13. er en uheldig dag, nogle tror at edderkopper og hestesko bringer lykke og nogle siger, at der er en skat begravet for enden af en regnbue.En humoristisk illustreret letlæsnings-fagbog, hvor man kan blive lidt klogere på hvad overtro er for noget. Der er en indholdsfortegnelse, et forord og et stikordsregister.Til børn fra 7 år. Lix 23,1 - ml. 8,5 lo 14,6En overskuelig og godt fortalt lille letlæsningsfagbog, med korte tekster om de almindeligste ting overtro knytter sig til. De enkle illustrationer spiller godt sammen med teksten, der står med en forholdsvis stor skrift. Anbefales til folkebiblioteker og PLC.Lektørudtalelsen
Hr. Rotteborgmester har fødselsdag, og det skal være verdens bedste NOGENSINDE! Han ved præcis, hvordan det hele skal være, og det er jo heldigt, når han nu er borgmester og må bestemme alting selv. Der er bare ét problem. Han opdager, at hans bedste ven, rotten Phil Collins, har købt en mikroskopisk gave til ham! Så nu er hævn over Phil det eneste, Hr. Rotteborgmester ønsker sig … Men problemerne vokser sig hurtigt kæmpestore, og pludselig er hele Rotteby truet af total undergang. Vil Hr. Rotteborgmester nogensinde få den fødselsdag, han så inderligt drømmer om? Idéen til Hr. Rotteborgmester opstod under forfatternes tid på Filmskolen. Med bogserien har de sammen skabt et skørt og overraskende univers, som taler til børns uudtømmelige fantasi. Det er forfatterholdets erklærede ambitionen at fortælle sjove og gakkede historier for børn med skæve hjerner. Mads Guldborg Bøge er uddannet animationsinstruktør fra Filmskolen og har siden skrevet manuskript til DR ULTRAS store hit-serier BaseBoys og Skyldig, som alle bygger på en afart af Mads’ powerfantasy fra hans egen barndom: Hvad nu, hvis man var så kendt, at hele skolen forgudede én, og man kunne få pigen, man var hemmelig forelsket i? Hvordan Hr. Rotteborgmester passer ind i den fantasi, er et uløst mysterium… Thomas Porsager er uddannet Dr. Cand.Art.Cinema fra Den Kongelige Danske Filmskole og har skrevet alt fra Jussi Adler Olsen-filmatiseringer, til animationsfilmen, Lille Allan, der i 2023 vandt en Robert for bedste børne- og ungdomsfilm. Senest har han skrevet børnebogsserien om Kaptajn Skumskæg og ser kun en akkurat tilpas mængde børnetegnefilm i sin hverdag til, at det ikke bliver mærkeligt. Andreas Bogh Rasmussen … tegner. Han er uddannet Production Designer/scenograf fra Det Kongelige Akademi, og bruger primært sin hverdag på at illustrere, male, lave installationer, designe teateropsætninger og lave grafisk design, hvilket har resulteret i, at han har tegnet for bl.a. Netflix, Egmont, Aller … og nu også nogle mærkelige rotter for Gutkind.
Stop Tyven!Nogen har stjålet fra lady Flora Friis-Fræs', så hun ikke kan vinde det store racerløb.Kan detektivdovendyrene Storm og Stella opklare sagen? Måske hvis du giver dem en hjælpende hånd ...En interaktiv detektivhistorie, hvor læseren er med til at finde spor i de flotte illustrationer.
Velkommen tilbage til RavicaArts erotiske og nørdede univers! Der var den skønneste opbakning til den første malebog med kvinder og efterspørgsel efter en lignende med mænd allerede fra den første dag. Det var et vildt og sjovt ridt, hvor RavicArt fik signeret en hel del bøger til messer, kom med i Go’ Morgen Danmark og har snakket med mange af jer derude om nørdkultur og erotik. Nu glæder hun sig helt vildt til at se jeres reaktion på denne nye bog med fokus på mandekroppen. Mikkel Kryger, værten på Go’ Morgen Danmark, måtte jo lege model som en sjov detalje i hendes interview, men har været så skøn at sige ja til, at vi måtte rentegne skitsen og bruge den i denne malebog. Men han er ikke den eneste ægte, danske mand, der har meldt sig på banen. Hele 3 skønne mænd er repræsenteret, og RavicaArt har gjort sit ypperste for at gøre dem genkendelige. Og så en god detalje: For at undgå at smudse tegningen nedenunder og især for at undgå overførsel af farve fra tuscher, anbefaler vi at ligge et eller to stykker papir under den side, du arbejder på. Så får du mest ud af hele bogen.
Alle er bange for kongen - en frygtindgydende løve, der brøler og viser kløer. Undtagen en lille pige, der beslutter sig for at blive ven med kongen.Skøn billedbog om forståelse for andre og om overraskende venskaber. Med flotte illustrationer med masser af spændende detaljer.En fin, lille billedbog med et vigtigt budskab. Med sine ganske få ord får forfatteren fortalt en vigtig historie om venskab med én, der måske er lidt larmende men inderst inde har et stort, varmt hjerte - én, der faktisk bare savner en ven! Historien er gennemillustreret med fine, humoristiske og farverige tegninger.LEKTØRUDTALELSEN
Der er noget beroligende over at sidde i fred og tegne, mens tankerne går på vandring. Er du en af dem, der nyder at slappe af med dette, men ikke har lyst til at skulle sidde med en hel palette af farver foran dig og farvelægge børnemotiver?Så er denne monokrome malebog for voksne lige noget for dig. Bogen indeholder 50 unikke illustrationer af træer og vinterlandskaber i gråtoner, så du med blot en enkelt sort tusch eller kuglepen kan skabe stemningsfulde billeder. Du kan eksperimentere med forskellige teknikker som skygger, hatching og stippling for at skabe teksturer og effekter og dermed sætte dit helt eget præg på tegningerne."Into the Forest I Go" skiller sig ud med sin kunstneriske monokrome stil. De detaljerede tegninger af vinterlandskaber og skovens hemmeligheder er omhyggeligt skabt af en talentfuld professionel illustrator. Imens træerne står som majestætiske vagter, opdager du undervejs små skjulte skatte - en enkelt fugl, der gemmer sig hist og pist i udvalgte tegninger og tilfører både liv og en subtil forbindelse mellem de forskellige scener.Klar til at skabe din egen kunst? Så åbn malebogen, tag din favorittusch og træd ind i skoven.
Dejlig og humoristisk historie med koen LOTTE og hendes liv på bondegårdenKoen Lotte, som ellers altid er glad, vågner en morgen i dårligt humør. Hun er faktisk overhovedet ikke i noget humør!Hun har slet ikke lyst til at være med til noget som helst på gården. Hun gider ikke lege sine ynglings-lege med vennerne, ikke engang hjælpe postbuddet med at dele post ud som hun plejer.Hvad er der dog galt med Lotte?Dejlig historie man kan tale med barnet om. Med fine detaljerige illustrationer.
En far forsøger at putte sit barn, men bliver hele tiden afbrudt af hunden Mille, som hører lyde og begynder at gø.Hvor kommer lydene fra – findes de i virkeligheden eller kun i Milles fantasi? Er det egern, der bygger rede i brødristeren, eller dyrlægen, der står nede i entréen og fyrer fyrværkeri af?Mille må hellere gø for en sikkerheds skyld. Alle, som har puttet børn, ved, hvor svært det kan være.Søde Mille, ti nu stille! er en sjov og sød godnathistorie med en blanding af hverdagsepisoder og fantasifulde fjollerier.
Seks eventyr af H.C. Andersen i nye klæder.De kendte og elskede eventyr af H.C. Andersen i nye klæder med de smukkeste og mest stemningsfulde illustrationer af Ida Rørholm Davidsen.Den lille pige med svovlstikkerneSnemandenDe vilde svanerSvinedrengenKejserens nye klæderGrantræetIda Rørholm Davidsen er designer og illustrator. Hun har været nomineret til en række priser, Deleuran-prisen, Ping-prisen og Blixen-prisen for sin debut-tegneserie Lonely Journey.
Solid papbog til de allermindste med flapper og fine farverige illustrationer. Kig bag flapperne, og sig hej til alle dyrene.Fra ca. 12 mdr.I samme serie:Babys første tittebøh: GODNAT
Solid papbog til de allermindste med flapper og fine farverige illustrationer. Kig bag flapperne, og sig godnat til alle dyrene.Fra ca. 12 mdr.I samme serie:Babys første tittebøh: DYR
JØRGEN PINGVIN elsker at være kreativ og bygge ting og JØRGEN PINGVIN er altid i gang med ting og sager ...JØRGEN PINGVIN SAVER I NOGET, DER IKKE ER HANSJørgen Pingvin er ferm til at bruge en sav, og Jørgen Kanin viser sig at være god til at finde materialer, som man kan save i. Nogle gange glemmer hun bare at spørge om lov ...Skønne detaljerige billedbøger om JØRGEN PINGVIN, der har svært ved at sidde stille og lytte i skolen, men elsker at være kreativ.Endnu en genial historie om den søde og opfindsomme Jørgen Pingvin og hans ven Jørgen Kanin. Et skønt makkerpar, der ikke er til at stå for. Selv titlen er opsigtsvækkende og vækker ens nysgerrighed, og det er sjovt at følge fremdriften af det skøre påfund, der ender med at vække stor glæde. Sproget er fint, og tegningerne er charmerende i den velkendte stil fra de tre forrige bøger om Jørgen Pingvin.LektørudtalelsenBilledbøgerne om JØRGEN PINGVIN er skønne hverdagsfortællinger om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Lun humor indgår både i sprog og illustrationer og figuren JØRGEN PINGVIN giver minder om tegneren og børnebogsforfatteren Jørgen Clevin, som fra 1950'erne tryllebandt mange børn med sine kreative børneprogrammer i TV.Stor anbefaling herfra. Køb dem!Lektørudtalelsen på første bind i serien
SHERLOCK HOLMES-serien foregår i 1800-tallet og består af den berømte fiktive detektiv SHERLOCK HOLMES og hans ven DOKTOR WATSON, der opklarer mystiske sager om mord og bedrag!Historierne er forkortede versioner i et forenklet sprog.Disse udgaver til børn adskiller sig fra øvrige ved at læne sig tæt op af de originale udgaver samt indeholder små fakta-bokse, der forklarer ord, som børn måske ikke kender.Bøgerne er flot illustreret i moderne stil. En fin måde at præsentere en ny generation for de spændende, tidløse klassikere fra Victoriatidens England.DE TRE STUDERENDE:På et af Englands mest prestigefyldte universiteter har der været indbrud hos en af underviserne. Der er ikke stjålet noget, men forbryderen har fået adgang til en meget vigtig eksamensopgave – og dermed mulighed for at snyde sig til et stort stipendium. Det kan betyde en alvorlig skandale for universitetet.Mistanken falder på de tre studerende, som har værelser oven over underviserens bolig. Er det den populære, sportslige studerende, der har gjort det? Eller den indelukkede indiske studerende? Eller er det den ubehøvlede ludoman på øverste sal?Det er måske ikke Holmes og Watsons mest uhyggelige eller spændende sag, men historien giver et interessant indblik i Holmes’ metoder, hans svingende sindsstemninger og hans empati i forhold til visse forbrydere.Lix 27,2 ml 10,6 lo 16,6Fine fortællinger, som i levende sprog genfortæller klassikerne om SHERLOCK HOLMES og hans hjælper DOKTOR WATSON. De fremstår let tilgængelige. Faktabokse og illustrationer støtter historien på rigtig fin måde. Man får en god læseoplevelse, fyldt med underholdning og spænding. Helt oplagte anskaffelser.Lektørudtalelsen fra tidligere bind i serien
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.