Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En stærk og øjenåbnende fortælling af nobelpristager Abdulrazak Gurnah: 12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos "onkel" Aziz, en velstående købmand. Snart går det dog op for Yusuf, at han i virkeligheden er solgt som gældsslave. Han sættes til at arbejde i Aziz’ butik og finder trøst i en paradisisk have og venskabet med den ældre Khalil. Men da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse. "Paradis" er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed. Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår, status og identitet.Abdulrazak Gurnah kom til England som flygtning fra Tanzania, da han var 18 år gammel, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj.I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner.Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter."Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.
Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliverbortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby, kun for at finde ud af, at hans forældre er døde, og søsteren Afiya forsvundet. Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at vælge det barske liv som soldat i kolonitroppene. Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya. Flere år senere griber truslen fra en ny krig ind i deres liv, denne gang på et helt andet kontinent. Efterliv er en medrivende og oprørende fortælling om kolonialismens aftryk på det enkelte menneskeliv og verden som sådan. Abdulrazak Gurnah blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2021 ”… for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter.”Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948) blev tildelt Nobelprisen i litteratur 2021. Han har skrevet ti romaner, hvoraf Paradis og Ved havet (på dansk i hhv. 2022 og 2023) blev shortlistet til Bookerprisen. Han er professor emeritus og har undervist i engelsk og postkolonial litteratur ved universitetet i Kent. Gurnah er født på Zanzibar og emigrerede til Storbritannien, da han var 20 år gammel. Han bor i Canterbury i England.
Om USAs stræben efter indflydelse på alle områder, både i verden og i kapløbet om verdensrummet
"Nu håber franskmændene på en stor fremtid i Marokko. Vil deres forhåbninger lide samme skæbne som forgængernes?Det er imidlertid ikke min hensigt at være politisk spåmand. Erfaringen har overbevist mig om, at Frankrig har regeret landet klogt og godt. Den indre politik er næsten udelukkende i sultanens hænder, og udenrigspolitikken har ikke lidt under Lyauteys ledelse. Uden at forsøge at påtrykke Marokko vestens skikke har den franske administration indført moderne agerbrugs- og afsætningsmetoder og dermed i høj grad forøget den nationale velstand."Den danske prins Aage fortæller om sine oplevelser og overvejelser i Fremmedlegionen i mellemkrigstiden. Hans fortælling er både et spændende historisk dokument og en indføring i den kolonialistiske tankegangs tilstand, da den sang på sidste vers.NB! Bogen er skrevet med samtidens sprogbrug og menneskesyn og repræsenterer ikke forlagets holdninger.Den danske prins Aage (1887-1940) var greve af Rosenborg, men mistede i 1922 hele sin formue ved Landmandsbankens krak. Prins Aage var uddannet officer og havde i 1913 deltaget i den græske frihedskamp. I 1923 blev han kaptajn i den franske fremmedlegion og udgav senere flere bøger om sin tid i den specielle franske elitestyrke og de mennesker, han mødte der.
"Singaporenoveller" er en novellesamling, der kredser om livet i Asien og europæernes møde med asiatisk kultur omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Bogen er første del af serien "Eksotiske noveller" som Johannes V. Jensen udgav i perioden 1907 - 1915.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
"Problemerne omkring Grønland optager en stor plads i pressen og i den almindelige bevidsthed. Alligevel er forestillingerne om Grønland tit meget vage og uklare i den danske befolkning, og man tager derfor stilling til mange spørgsmål ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten med nærværende bog er at give en bred og elementær orientering i de grønlandske spørgsmål, specielt ved behandling af de problemer, som nyordningen har skabt. Herudover gives der en vurdering af denne problematik, som jeg selv anskuer den."Mads Lidegaard opnåede under sin tid som præst i Grønland en enorm viden om landets historie og kultur og gjorde sig samtidig en række observationer, som han her deler ud af. Han beskriver problemerne i det grønlandske samfund, som ofte har dybe rødder i landets historie med Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.
Stridighederne er i højsæde i denne roman om Grønland på apostlens Hans Egedes tid. Forfatter og polarforsker Peter Freuchen skriver indlevende om både kampen mellem eskimoerne og de hvide mænd, og mellem Hans Egede og guvernøren med hans rå besætning af tidligere slaver og løsagtige kvinder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPeter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.
Bogen omhandler slaveri i antikken, den transatlantiske slavehandel og slaveriet i Den Nye Verden samt slaveri i nutiden. Fremstillingsstof og kildemateriale
De sidste årtiers blodige sammenstød mellem Vesten og mellemøstlige lande (herunder medregnet Libyen) må i høj grad ses i sammenhæng med den historiske relation mellem de to områder, således som den har udviklet sig særlig fra tiden op til og omkring 1. verdenskrig. Britiske og franske strategiske, imperiale og økonomiske interesser blev mere og mere fremtrædende op til krigen. Bogen gennemgår de afgørende begivenheder omkring det osmanniske imperiums sammenbrud og de europæiske stormagters dispositioner over efterladenskaberne. Allerede fra det 19. århundredes begyndelse fik fundet af store olieforekomster i mellemøstlige lande Vesten, nu efterhånden også inkluderende USA, indflydelse på Vestens engagement. Det har udløst adskillige konflikter frem til i dag, hvoraf de væsentligste analyseres i bogen. Etableringen i 1917 af et "nationalt hjem" for jøderne i Palæstina betød en yderligere forstærkning af modsætningsforholdet til de islamiske lande, hvor USA's stærke binding til staten Israel har ført til spændinger mellem Vesten og de omkringliggende arabiske lande. Uden at gå nærmere ind på de helt afgørende begivenheder i 1948 og 1967 analyserer bogen, udover en gennemgang af udviklinger omkring Balfourdeklarationen, andre, mindre omtalte hændelser til belysning af forholdet. Endelig har det kulturelle møde, som forstærkedes af det stigende vestlige engagement i området udløst stærke spændinger mellem de to kulturer. Et forhold, som indledtes allerede i den sidste halvdel af 1800-tallet med en tiltagende amerikansk-protestantisk missionærvirksomhed, og som bogen også søger at belyse. Karakteristisk for de nævnte forhold er, at de har været præget af vestlig arrogance og overbevisning om kulturel, civilisatorisk overlegenhed. En overbevisning som op gennem århundredet legitimerede den vestlige indtrængen samt dens forsøg på at skabe kulturelt opbrud, og som har udløst en islamisk kulturel modreaktion.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.