Bøger om Incel

UNDERHUNDEN tager læseren med ind i nettets uhyggelige incel-miljø, hvor mænd lader kvindehadet blomstre. Tredje bind i Birgitte Wulffs anmelderroste krimiserie om Anne Velin.På den første dag i julemåneden bliver en kvindelig byrådspolitiker fundet knivdræbt i Aarhus. På hendes krop er der symbolske brandmærker og for hendes mund et stykke tape. Budskabet synes klart som dagen. De kvindelige politikere i Aarhus Kommune er kun alt for vant til at modtage hadmails, og politiet tøver med at tillægge nettets mørkemænd nogen betydning i forhold til drabet.Anne og hendes journalistkollega Sofie fra Radio 4’s redaktion går i kødet på mysteriet om gerningsmanden, der har lige så mange ansigter, som der findes falske profiler på det mørke net. Det haster med at finde frem til den skyldige, for alt tyder på, at morderen har tænkt sig at fortsætte. Og indtil den skyldige findes, kan enhver kvinde, der stikker næsen frem, føle sig som det næste offer, for det egentlige motiv står hen i det uvisse.Gradvist får Anne øjnene op for, hvad der er på spil i morderens bevidsthed og i den verden, han deler med sine ligesindede. Hun fordyber sig i sagen på flugt fra kaosset, der vokser på hjemmefronten. Forholdet til kæresten Lars er skrøbeligt, og det bliver ikke bedre af, at hendes mor insisterer på, at i år skal Anne komme hjem til jul.Tampen brænder, mens Anne må sande, at kvinder, bare fordi de er kvinder, risikerer mere end at blive svinet til på de sociale medier.Birgitte Wulff (født 1968 i Svendborg) er uddannet journalist og har bl.a. været kriminalreporter og skrevet biografier for fremtrædende danskere.

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

Det meste af tiden holder Palle sig for sig selv og langt væk fra kvinder. Det har ændret hans liv til det bedre, synes han. Men de er svære at komme udenom, kvinderne. De vælter frem på alle områder af samfundet og presser mænd ud på kanten. Palle er udpræget venlig og hjælpsom. Han har dog også en anden side, som han især giver frihjul på nettet under falske profilnavne. Men en dag får han og kollegerne en ny chef, og langsomt revner maskerne så dybt, at der bliver brug for en ligpose.Palle Piksvinger handler om, hvor galt det kan gå, når frygt og vrede får lov at vokse i fred i små lommer af samfundet, hvor mænd bekræfter hinanden i at være ofre for et moderne samfund, de ikke føler, har en plads til dem. Romanen rækker derind, hvor hadet udgør fællesskabet, hvor konspirationsteorier og alternative fakta slår dybe rødder og blomstrer med kvindehad, fremmedhad, vold og dyb afsky ved samfundets feminiserede institutioner.En større del af romanens dialog, Palles tanker, holdninger og alternative fakta er baseret på autentiske kommentarspor fra Nationen, Facebook og Twitter.Handlingen udspilles fra januar til august 2020, midt under Corona-epidemien.