Bøger om Individ

Denne bog er målrettet pædagoguddannelsen. Fra forskellige vinkler udfoldes de tre begreber individ, institution og samfund med en kobling til begrebernes relevans for praksis inden for forskellige pædagogiske områder. Bogens første del har et teoretisk udgangspunkt med kobling til praksis. Her præsenteres Michel Foucaults teori om diskurser og magt, Pierre Bourdieus teori om habitus, Zygmunt Baumanns tanker om globaliseringen, der ses i forhold til det pædagogiske arbejde samt Anthony Giddens syn på det senmoderne samfund, som relateres til den danske institutionskultur. Andre emner er barnets inklusion og de forskellige børnesyn, der hersker i skolefritidsordning og skole, forældresamarbejde og unge nye danskeres syn på det at vokse op i Danmark.Bogens anden del giver indblik i pædagogisk arbejde med henholdsvis mennesker med nedsat funktionsevne, mennesker med sociale problemer, børn i daginstitutioner og unge i ungdomsskolen. Kapitlerne er skrevet af praktikere med indgående kendskab til områderne, som alle forholder sig til arbejdet med individet i institutionen og samfundet.

Denne grundbog retter sig mod faget ’dansk, kultur og kommunikation’ på pædagoguddannelsen. Efter flere års erfaringer med anvendelse af bogen i den nye pædagoguddannelse er der i denne 3. udgave udover generelle opdateringer foretaget en større revision af flere af bogens kapitler. Desuden er der tilføjet to nye kapitler: ”Pædagogisk arbejde med forskellige formidlingsformer” og ”Fortællende visuelle medier – introduktion og perspektiv”.

Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet. Uddrag af bogen Ungerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn. Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her. Om forfatteren Ungdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.

Romanen er et episk værk, der følger en kvindes vandring i Andesbjergene; den panoramiske storhed fra tinderne modsvares af fortættede, minutiøse flashbacks i tidligere opgør med moderen. Tvernø kan kunsten at starte i det minimale, i hverdagens cirkler for hurtigt herefter at føre sporene ud i naturens storhed. Ud til de overvældende vidder, der synes at reducere det individ, der tør gå i dem. Men bogens hovedaktør rejser sig tværtimod stadig stærkere under den åbne himmel. Hun når over stejle skrænter, sindets svimlende pas, og Lenettes greb om intensitet og indsigt er tæt hele vejen. Bogen har fylde, og det kan den bære. Der er bredde i spændingsfelterne. Det er litterær Cinemascope. Men der er ikke en kedelig sætning her! Det er magisk realisme, der folder vingerne ud. Ørne flyver på siderne. Det er en kondor af en roman! Af forfatter Thomas Wivels forord Uddrag af bogen Men nu stod jeg her i et prøverum under en hidsig belysning fra en halogenspot, der oplyste appelsinhudens noprede struktur på mine lår, og strækmærkernes tynde hud funklede i regnbuens farver. Jeg kiggede på det næste par zip-off-bukser, som ventede på at blive krænget op over min bagdel. De kunne alle sammen lynes af til shorts. Praktisk, når man skulle bevæge sig rundt fra bjerg til jungle, havde den kvindelige ekspedient sagt. Jeg var ikke overbevist. Bukserne kom forholdsvist nemt på. Jeg vendte og drejede mig i det snævre prøverum. De sad helt stramt til på maven, ballerne og det øverste af lårene for derefter at flagre alt for meget fra knæet og ned. Jeg satte mig ned på skamlen, der optog det ene hjørne. Bukserne gjorde det ved min krop, som jeg hadede allermest. De skar en tydelig linje mellem det nederste af min mave og det øverste af mine lår, hvilket fik det til at se ud, som om jeg havde topmave. Jeg blev i dårligt humør. Flåede bukserne af, smed dem trodsigt på gulvet og tog mit eget tøj på. Ekspedienten smilede venligt og imødekommende til mig. ”Passede de?” Om forfatteren Lenette Tvernø (f.1970) tog til Peru på egen hånd i 2010. Rejsen blev et afgørende vendepunkt i hendes liv, der gav inspiration til at skrive. Vandrerne er hendes debutroman.

Nogle forstår at knække koden til livet i kulturen, andre oplever, at miljøet mellem relationer bliver for surt. Mennesker handler og situationsfornemmer klimaet og dens forandringer, men er nogle og andre kloge nok til at samle viden ud fra et helhedsorienterende menneskesyn? Dilemmaet er, at vi i vores fundament lever ud fra en ubevidst adfærd i vores dyriske hierarkiske flokkultur, som hæmmer nogens relationsdannelse. Miljøets her og nu-påvirkninger i arvematerialet, som udvikler og skaber tillidsfølelser og troværdighedsopfattelserne. Samfundets opfattelse af prins Henrik skal belyses. Du får ny indsigt og selvindsigt og et overordnet helhedssyn på menneskenes personlighed, adfærd og klimatiske forandringer. Mødrene af tiden, kvinderne, er dem, som ubevidst følelsesmæssigt svigter børn i et hierarkisk magtsystem. Videnskabens udvikling skaber både mødre ved regeringsmagten og forandringer som stress hos børn. De negative klimaforandringer er et universelt verdensbillede – STRESS i arvematerialet. Hvem er det sorte får, som måske begår selvmord, og hvorfor drikker Jeppe? Hvem har fokus på det 4. verdensmål, kvalitetsuddannelse, af en bæredygtig udviklende levedygtighed? Individets klogskab kan blive klogere! Uddrag af bogen Tilpasningsreaktioner over tid og rum får liv og mennesket på overarbejde og kemisk i en uorden, som sætter sig som stress i maven. Kroppen og hjerne arbejder sammen via ryggen, og samtidig også passer sig til nye forandringer uendeligt i arvematerialet. Liv og mennesker har altid været forsket via sindets tanker om noget man følte og sansede, men endnu ikke ud fra hvad man sansede først og følte, for til sidst at tolke for at blive nutidig evidens. Hvis man i hele historien fik viden om fra den indre kemiske begyndelse, som jeg har dannet mig, så finder man ud af at graden af aktivitet på celleplan matcher graden af inaktivitet globalt. Om forfatteren Bente Nielsen (f. 1967) har arbejdet i fleksjob med psykisk sårbare. Hun skriver filosofisk og får åbnet vores øjne op for, hvorfor sårbarhedens smerte i mennesket og livet er så svær at forebygge. Hun mener, vi godt kan bruge et fælles, helhedsorienteret menneskesyn. Stress skal forebygges, så mennesker i fremtiden bygger broer på tværs af både miljø og kultur. Vejen frem er, at børn, unge og voksne må få lært mere om dilemmaet stress, hierarki og relationsdannelsen – for bevarelsen af (k)ærlighed i sig selv.

Der mangler en bog om smerter, en, der kommer hele vejen rundt. Hver 5. dansker lever med kroniske smerter, og alene langtidssygemeldte koster hvert år 2,6 mia. kr. Men smerter er ikke noget, vi snakker om, og netop den tabuiserede tilgang er en af de største udfordringer for smertepatienter. Det skal vi have lavet om på. Vi skal i gang med at snakke om smerter. Smerten må ikke være noget, vi skammer os over, smerten er en del af det at være menneske. Smerter kan invalidere os og vende vores liv på hovedet, men smerter er også noget, vi kan arbejde med som individ, som professionel og som samfund, hvis vi gør en indsats for at forstå smertens natur.Uddrag af bogen Smerten er personlig – det er noget, der sker for mig. Du kan ikke dele min smerte, og jeg kan ikke få dig til at forstå min smerte. Derfor er smerten på en gang personlig, subjektiv og fremmedgørende. I selve begrebet subjektiv ligger, at det handler om en personlig opfattelse, og at opfattelsen på en eller anden måde er utroværdig og ikke til at stole på. Derfor føler den kronisk smerteramte på sin side en fremmedgørelse fra sine omgivelser og omvendt kan omgivelserne, fra de pårørende til arbejdsgiver eller det socialt system, ofte møde den smerteramte med mistillid på grund af denne forståelsesforskel. Om forfatterne Mark Sinclair Fleeton Født i 1972 i East Grinstead i Sussex, England. Han er uddannet cand.comm. og har i mange år arbejdet inden for patient- og handicaporganisationer. I dag er han selvstændig kommunikationsrådgiver og freelancejournalist. Sif Holst Født i 1975 i Odense. Hun er næstformand i Danske Handicaporganisationer og arbejder som sundhedspolitisk konsulent i Dansk Fibromyalgi-Forening. Sif er selv diagnosticeret med Ehlers-Danlos Syndrom og Fibromyalgi.