Bøger om Indvielse

En syntese af videnskab, religion & filosofi.Denne samling af Blavatskys efterladte manuskripter, som udgør Guddommelige Mysterier, leverer en guldgrube af indsigt i Østens og Vestens mystik. Vi inddrages i hermetiske og kabbalistiske lærdomme, Enoks Bog og Zohar, Pythagoras’ tetraktys og Egyptens magi, frimureri og indvielsesmysterier, Buddhas lære og meget meget mere.

Bogens hovedtese er, at alle de store religioner og spirituelle retninger i deres inderste kerne rummer de samme sandheder, der dog har fået forskellig form efter stifternes karakter og den kultur, de er en del af. Uddrag fra bogens nye forord af Lars Muhl:"De Store Indviede er et af de første værker i nyere tid, der beskæftiger sig med de store religiøse arketyper Rama, Krishna, Hermes, Moses, Orpheus, Pythagoras, Platon og Jesus på et åndsvidenskabeligt og esoterisk plan. Selv skriver Schuré i sit forord til bogen, at tidens store udfordring er sammensmeltningen af fysik og metafysik som en nødvendig forudsætning, hvis menneskeheden skal tage et virkeligt kvantespring frem mod dets højere bestemmelse. Både Rudolf Steiner, Carl Gustav Jung og en lang række andre natur- og åndsvidenskabsmænd og -kvinder er blevet inspireret af Schurés mesterværk. Værket fører læseren gennem en indvielsesproces, en indvielsesrække, der gennem de i bogen behandlede arketyper fungerer som milepæle i historien og indvielsestrin til inspiration for ethvert søgende menneske. Med De Store Indviede betrådte Édouard Schuré nyt land. Han er således den første, der indgående beskriver Jesus’ forhold til Essæerne og giver læseren en levende forestilling om, hvem Essæerne var. Og det er Schurés værk, der løber som en rød tråd gennem det meste af den litteratur, der i århundredet efter blev skrevet og udgivet om dette emne."

Denne udgave af Johannes evangeliet er en dansk oversættelse af Lic. Emil Bocks oversættelse af evangeliet ud fra den græske urtekst (vejledt af Rudolf Steiner). Emil Bock blev født 19. maj 1895 og døde 6. december 1959.Emil Bock var tæt knyttet til Antroposofien og Kristensamfundet, som han var medstifter af. Han har skrevet flere bøger, om tiden omkring Kristus, med udgangspunkt i Rudolf Steiners åndsvidenskabelige erkendelser.

Ifølge Den Danske Ordbog betyder skæbne: ”Højere magt, der tænkes gribe ind i og styre menneskets liv.” I den nordiske mytologi betyder begrebet skepna, ”det, der er bestemt”. Af skæbne kommer begrebet ’at skabe’. Ifølge åndsvidenskaben er denne højere magt både Gudsbevidsthed og det billede af Gudsbevidsthed i mennesket, hvori vi er skabt. Det er derfor sjælen selv, der, inden den inkarnerer, sætter sig for, hvordan dens iboende guddommelige potentiale skal komme til udtryk nu. Skæbnen beror ikke på nogen former for tilfældighed. Som Einstein sagde: ”Gud spiller ikke med terninger.” Bag alt skabt befinder der sig en overordnet bevidsthed, som vi kalder Gud. Mennesket er bevidsthed, ligesom Gud er det. Og bevidsthed kan bevæge sig frit overalt. Denne frie bevidsthed er menneskets oprindelige tilstand. Gennem de 22 arketypiske tegn i det aramæiske alfabet kan vi finde ind til den frekvens, vores åndelige DNA, der forbinder os med den oprindelige tilstand, vi synes at have glemt. Til hvert tal gives en såkaldt Sjælstekst samt en meditation, der kan praktiseres alle steder, fra kirken eller meditationsrummet til banegården eller supermarkedet.

Stormester Rudolf Steiner:Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider.Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.

Forfatterens formål med denne bog er at uddybe et emne, der blev berørt i forfatterens første bog, High on Spirit, nemlig emnet ’indvielser’. Der er yderligere fokus på informationer om emner, der alle kan anvendes i en selvudviklingsproces. Det er bl.a. om de tre kors og de planeter, der vedrører dem, samt om vores udvikling til multidimensionelle væsner, som var vores oprindelse, dvs. aktivering af de 12 DNA-strenge. Bogen indeholder både casestories og øvelser, der kan skabe større indsigt og medvirke til at se sig selv i et klarere lys. Emnerne er valgt for at give indsigt til metoder i en selvudviklingsproces. Fotonbæltets betydning for vores proces er ligeledes berørt. Indvielserne er brugbare til at indse, hvor på udviklingsvejen vi er. Det er medvirkende til at forstå, og som forfatteren skriver, er forståelse en vigtig ting i den svære kunst at se sig selv i øjnene.

Vi drømmer alle. Hver eneste nat. Alligevel husker de færreste deres drømme eller bruger dem. Men drømme er en portal til vores inderste væsen, og de kan sætte os i forbindelse med en større og højere virkelighed end den daglige. Der findes flere forskellige typer af drømme. Første bog i firebindsværket Den glemte virkelighed dykker dybt i fire af dem. Det gælder de drømme, der besøger os hver nat – hvordan vi husker dem og lærer at afkode deres sprog. Det gælder klardrømme, hvor man er bevidst i drømmen og kan gøre alt fra at indlære til at tage på flyvetur et sted i det indre kosmos. Og det gælder mareridt, der kan afsløre dyrebare skatte, hvis man får de rette redskaber til at se sin frygt i øjnene og forvandle den. Med øvelse kan vores drømmeliv udfolde sig, og ”store drømme” eller visioner kan brage igennem. Det er den slags, som har inspireret kunstnere og videnskabsfolk til deres største værker eller teorier. Klardrømme, mareridt og visioner åbner for drømmenes magiske univers og klæder læseren på til at blive langt bedre til at drømme. Aktivt og bevidst. Bogen er den første i firebindsværket Den glemte virkelighed, skrevet af den danske cand.comm. og præstinde Joanna Marie Nielsen. På baggrund af omfattende studier i moderne religionshistorie, dybdepsykologi, kvantefysik og meget andet giver forfatteren et ambitiøst bud på det 21. århundredes åndsvidenskab.

I denne bog skriver Julian Rees om de forskellige forhold inden for broderskabet, kraften i allegorierne, frimureriets iboende spiritualitet, frimureriets virkelighed renset for uvedkommende aspekter og sandhedens betydning inden for alle områder af frimureriet. Han skriver også om måden, hvorpå vi kan få mening ud af kaos og omgive os med harmoni, orden og fred. Og om betydningen af de værktøjer, som frimureren benytter i sit arbejde på sin vej frem. De 47 essays giver os indsigter, nye som gamle, arrangeret i temaer, som illustrerer frimureriets righoldige billedtæppe.Julian Rees har skrevet flere bøger om frimureri, som er blevet en hjørnesten inden for frimurerisk uddannelse og oplysning.

Når vi begynder at spore tallenes rødder, kan vi ikke undgå at blive vævet ind i et fascinerende net af antikkens hellige skrifter, den gamle visdom og tallenes mest berømte fortolker og talsmand, Pythagoras. Den vigtigste udvikling af den pythagoræiske tradition i middelalderen var dog den jødiske kabbala, der er baseret på en meget kompliceret talmystik, hvor den oprindelige Ene deler sig op i 10 sefirot, som på mystisk vis er forbundet med hinanden og arbejder sammen, og hvor de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet fungerer som broer imellem dem.Læren om tallene er en åndelig tradition, hvis mål er at forvandle. Ikke desto mindre må hver enkelt af os nå frem til en forståelse af vores helt egne forhold og betingelser for at vide, hvilken tradition der vil gøre vores liv mere meningsfyldt. Læren om tallene er en sådan vej. Det er en vej, som er meget værdifuld for den, der har tålmodighed til at gå ind i en symbolik, der har udviklet sig siden ældgammel tid.Tallene er formidler mellem den guddommelige og den skabte verden, og hvis man arbejder med tal, fungerer disse handlinger derfor også på de ting, der er forbundet med de anvendte tal. På denne måde udvikler hvert tal en særlig karakter, en egen mystik og en særlig metafysisk betydning.

Den store arkanas 22 kort er ’livets drejebog’ – en indvielsesvej. I denne bog KEND DIG SELV – VIA DEN STORE ARKANA af Bjarne W. Augustenborg tages der udgangspunkt i Arthur Edward Waites fremstilling af kortene. Billederne og symbolikken er af en sådan natur og art, at de virker stærkt på menneskets underbevidsthed. Vi behøver blot at undersøge dem ét for ét og læse de relevante beskrivelser for at forstå noget af symbolikken i dem. Disse billeder vækker vores underbevidsthed således, at vi til sidst når frem til en større bevidsthed om os selv. Man kan sige, at disse billeder er som et åndeligt spejl, hvorigennem vi ikke alene kan erkende os selv, men også undersøge og studere os selv.Vi vil iagttage billederne og kontemplere indtrykket og nå frem til den erkendelse, at visse kort svarer nøjagtigt til vores egen indre tilstand, og på én og samme tid også til vores forhold til omverdenen. Vi vil pludselig forstå mere af os selv og vores skæbne, og hvorfor vores skæbne altid leder os tilbage til den samme forlegenhed, og hvorfor vi må løse de samme problemer om og om igen. Vores skæbne ligger inde i os selv, og at vi derfor må starte med at forandre os selv, for at vores skæbne også kan blive forandret. Vores skæbne vil forandre sig alene af den grund, at vi begynder at handle anderledes på alt det, som sker omkring os.

Denne mystiske roman, BRODER AF 3. GRAD, udkom i 1894 i en tid, hvor interessen for den esoteriske litteratur blomstrede i vesten – en ny-okkultismens guldalder. Den er en fortælling om indvielse og et mystisk broderskab midt i intriger og manipulationer af Europas store politiske skakbræt. Hovedpersonen, Alphonso Colono, bliver født ind i en familie med forbindelser til det Hvide Broderskab (en idealistisk inkarnation af det gamle frimureri). Han flytter til Paris og bliver indviet i det mystiske broderskab, hvor han møder en kvinde, Iole, der viser sig at være hans soulmate. Med en nærmest overmenneskelig indsats træder de to i en højere sags tjeneste, hvor de i deres bestræbelser på at løse de opgaver, de stilles over for, forædler deres sind til de til sidst hæver sig over det jordiske rige. I deres søgen efter evig kærlighed og sandhed møder de blandt andet grev de Saint Germain. BRODER AF 3. GRAD er en metafysisk klassiker, som både indviede og ikke-indviede kan blive inspireret af.

Vi har talt om forskellige legender som indeholder esoteriske sandheder i de billeder de præsenterer. De blev givet til mennesket i denne form i en tid hvor han ikke var moden nok til at modtage sandhederne direkte. Disse billeder tog fat i mennesket ”kausal” legeme – den del af mennesket som bar kimen til hans fremtidige højere Manas – og gjorde ham således rede til at forstå sandhederne direkte i en fremtidig inkarnation.Nu vil jeg gerne vise jer en sådan legende som kun dateres få århundreder tilbage, og stadig er bevaret i vore dage i mange variationer. Den er som følger.I begyndelsen af det femtende århundrede dukkede en personlighed op i Europa, som var blevet indviet i visse hemmeligheder i Østen. Det var Christian Rosenkreutz. På den tid var denne inkarnation af Christian Rosenkreutz nået sin afslutning, han havde indviet omkring ti andre personer i sådanne emner som han selv havde lært gennem indvielser – i den udstrækning det var muligt blandt europæere på den tid. Dette lille broderskab kaldte sig selv ”Fraternitae Rosae Crucis”, rosenkorsets broderskab. Denne lille gruppe gav en bestemt legende til et større, mere eksoterisk broderskab, gennem hvem den blev almindelig kendt i verden.Christian Rosenkreutz havde selv afsløret visse af mysteriernes dybe hemmeligheder for de mennesker som var tilstrækkelig forberedt til at modtage dem. Men, som jeg sagde, der var ikke mere end ti i denne lille kreds, bestående af indviede Rosenkreutzer. Det Christian Rosenkreutz underviste om kunne ikke videregives til mange mennesker, men det var udformet som en slags myte. Efter den første gang blev givet i det femtende århundrede, er den ofte blevet gentaget og forklaret i de forskellige broderskaber. Den blev fortalt i større broderskaber, men blev kun fortolket i de indviedes kreds.

Disse foredrag af Rudolf Steiner fra 1924, udgør hans sidste anvisninger på fornyelsen af Rosenkreutzer impulsen. Der er ingen direkte anvisninger i disse foredrag, men mange opfordringer. Væsentligst i foredragene står nødvendigheden af fornyelsen af mysterierne, som tidligere kom til udtryk i den 2. esoteriske klasse, den såkaldte ”Rituelle kognitive sektion”. Dette arbejde blev aldrig fuldt afsluttet af Rudolf Steiner inden hans død, men der blev givet en del anvisninger. Foredragen indeholder en gennemgang af hvorledes Rosenkreutzer impulsen, har måtte fornyes gennem tiderne i takt med menneskeheden almen udvikling, og i særdeleshed med indvarslingen af Michaels tidsalderen.Rudolf Josef Lorentz Steiner blev født 27. februar 1861 i Kraljevic i det nuværende Kroatien. I 1861 var området en del af det daværende Østrig-Ungarnske rige. Rudolf J.L Steiner døde den 30. Marts 1925 efter lang tids sygdom. Han holdt over 6.000 foredrag og skrev ca. 75 publikationer.Foredragene i denne bog er fra den esoteriske skole, som fandtes ved siden af den teosofiske/antroposofiske organisation. 2. klasse i denne skole var en rituel afdeling, med rituelle mysterie indvielser.

Men derved kommer vi til et punkt, hvor vi må betone at den kristne påske ikke på nogen som helst måde er en højtid som ifølge sin indre betydning og indre natur falder sammen med den hedenske forårsjævndøgnsfest. Når vi først skal gå tilbage til de gamle hedenske tider, som den kristne påske fest er sammenlignelig med er det de fester som er vokset frem ud fra Mysterierne og som fandt sted ved høsttid. Det allermest forunderlige, hvad berammelsen af påske angår, er jo; at denne højtid efter sit indhold ganske tydeligt hænger sammen med visse gamle mysterier. Det mest forbavsende er at netop påsken viser os hvilke radikale og dybtgående misforståelser der er sket i løbet af menneskehedsudviklingen, hvad angår de allermest betydningsfulde ting i verdensopfattelsen. For der er jo intet mindre sket end; at påsken i de første kristne århundreder er blevet forvekslet med en ganske anden fest, således at den derved fra [at være] en høstfest er blevet gjort til en forårsfest. Dette faktum peger faktisk hen på noget stort i menneskehedsudviklingen. Men lad os først se lidt på indholdet af påskehøjtiden. Hvad er det væsentlige i den ?

En ”Modningens Have” kalder gamle vismænd det sted, som mennesket betræder, når verdens hemmeligheder åbenbares det. I den have findes ingen blomst, som ikke har modnet sin frugt, intet frø, som ikke har udfoldet sit spirende liv. Men mørke og farefulde skildres også de veje, som fører til den trange port, der danner indgangen til denne have. Det forsikres dog tillige, at når en ”Myste” eller indviet med omsorgsfuld hånd udpeger vejen for en, da vil mørket kunne blive klarere end lyset og farerne magtesløse overfor sjælens voksende kræfter. Som barnagtige forestillinger fra en tid, i hvilken man ikke havde anelse om vore dages videnskaber, forkætres sådanne tanker af den ”Oplyste”, som tror sig at kunne skelne mellem den ”famlende Indbildningskrafts” drømmebilleder og en videnskabelig opøvet forstands indsigter. Og den, som alligevel nu for tiden nærer sådanne tanker, kan være sikker på, at han hos mange af sine samtidige vil bemærke, om ikke et hovmodigt så dog i det mindste et medlidende smil.