Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jonas Eikas nye bog er en fantasi over den kristne kvindebevægelse beginerne, der bredte sig over store dele af Vesteuropa i begyndelsen af 1200-tallet. I romanen følger vi et lille beginehus i byen Liège, hvor fem kvinder har fundet sammen for at leve på en hidtil uset måde: hverken som nonner eller lægkvinder, hverken i kloster eller ægteskab. Imens de kæmper imod forfølgelse fra Kirken, begynder beginen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle, der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet, mens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem, hun elsker. Åben himmel er en genrebrydende historisk roman om skam, begær og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et nyt fælles liv.
I år 1517 slår Martin Luther sine femoghalvfems teser mod aflad op på kirkedøren i Wittenberg, en begivenhed, der vil få den romersk-katolske kirke til at ryste i sin grundvold. Samme år fødes Cipriano i byen Valladolid som søn af don Bernardo Salcedo og doña Catalina Bustamante. På et tidspunkt med politisk og religiøs uro vil dette blotte sammenfald af datoer få afgørende betydning for hans skæbne. Selv om han mister sin mor kort efter fødslen og ikke får nogen kærlighed fra sin far, har Cipriano dog sin amme Minervinas hengivenhed, et forhold, han vil blive berøvet, og som han vil søge resten af sit korte liv. Han bliver en fremgangsrig handelsmand, der kommer i kontakt med de protestantiske strømninger, som i det skjulte begynder at vinde indflydelse på Den Iberiske Halvø. Men udbredelsen af denne bevægelse bliver gradvist bremset af Inkvisitionen. Gennem Cipriano Salcedos fysiske og åndelige oplevelser tegner Delibes på mesterlig vis et sprudlende portræt af byen Valladolid på Karl 5.s tid, af dens folk og dens landskaber. Men Kætteren er først og fremmest en udforskning af de menneskelige relationer i alle deres udformninger. Det er historien om mænd og kvinder af kød og blod, der er i kamp med sig selv og den verden, som det er blevet dem til del at leve i. Kætteren er en passioneret hyldest til tolerance og trosfrihed, en uforglemmelig roman om menneskelige lidenskaber og det, der driver dem.
At påstå at jorden bevæger sig, og ikke er verdens centrum, var tåbeligt, filosofisk absurd og kættersk - mente inkvisitionens eksperter. Goethe mente, at ingen opdagelse har haft en større indflydelse på menneskets forestillinger end Kopernikus', og skrev: "Hvad skete der med Paradis? ... med troen på vore sanser? med den poetisk-religiøse tros sandhed?" efterhånden som flere og flere modtog tvivlens gave, forvandledes verden. Tvivl avler tolerance, men tolerancen lod vente på sig, og imens intensiveredes hekseforfølgelserne, og modreformationen søgte, med jesuitterne i spidsen, at tilbageerobre hvad der var tabt til protestanterne. Frankrig tæller 8 religionskrige, fra 1562 til 1598, og de protestantiske nederlændere kæmpede i 80 år før de vandt uafhængighed af det katolske Spanien. Kejserrigets befolkning blev reduceret med en tredjedel under Trediveårskrigen. Trediveårskrigen blev starten på det svenske 'stormaktsväldet', og på den deraf følgende danske deroute, landet kom sig aldrig over det katastrofale nederlag til den svensk-hollandske flåde, den 13de oktober 1644, og Danmark var et af de få europæiske lande der ingen del havde i den Westfalske fred.
I bogen undersøger Avner Shamir de mange ofte modstridende opfattelser kristne havde af jødisk litteraturs betydning og vigtighed i begyndelsen af det 16. århundrede. Bogen fokuserer på det Hellige Romerske Imperiums forsøg på at konfiskere og brænde al jødisk litteratur i 1509-10, også kaldet Pfefferkorn-affæren.I 1509 fik Johann Pfefferkorn ordre fra kejser Maximilian I til at konfiskere, undersøge, og om nødvendigt, brænde alle bøger fundet i jøders besiddelse, med undtagelse af den hebræiske Bibel. Bøgerne skulle undersøges for enhver form for blasfemi og kætteri, og alle blev bedømt af en ekspertkommission. Denne ordre kunne have medført den kulturelle ruin for den lille jødiske minoritet, der stadig boede i kejserdømmet.I bogen følger forfatteren de konfiskerede bøgers skæbne, og han undersøger, hvordan kristne opfattede jødisk lærdom og viden.Bogen beskriver bl.a. udtalelser om jødisk lærdom fra en omvendt, en kejser, medlemmer af Roms byråd, en inkvisitor, flere teologer og en hebræiskkyndig.Avner Shamir, Ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.