Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Innovationsledelse

Her finder du spændende bøger om Innovationsledelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Teori U's psykologi i praksis
    af Thea Mikkelsen & Mette Møller
    212,95 - 247,95 kr.

    For at innovation kan føre til egentlige nyskabelser og til udvikling, der gør en forskel, er det nødvendigt at forstå den kreative kraft, som ligger bag innovation samt de psykologiske mekanismer, der er på spil, når vi arbejder med kreative processer og innovation. Denne brugsbog tager udgangspunkt i C.O. Scharmers bog Teori U og beskriver, hvordan teorien kan kobles til vigtig psykologisk viden og bruges professionelt i skabelsen af kreative processer og nye resultater. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvad man kan gøre for at arbejde med og træne de tre hjørner i innovationslederens opmærksomhedstriangel: innovationsledelse, ledelse af grupper og selvledelse. Den psykologiske baggrund for innovationsledelse fordybes i interview med fagpersonerne Boje Katzenelson, Benedicte Madsen, Lene Tanggaard, Kit Sanne Nielsen, Jette Fog, Eva Hildebrand, Carsten René Jørgensen, Majken Jacoby, Lotte Darsø, Thorkil Molly-Søholm og Svend Brinkmann. Desuden indeholder bogen beretninger af Caroline Søeborg Ahlefeldt, Niels Johan Juhl-Nielsen, Bjarke Ingels, Karen Ingerslev, Ouafa Rian, Peter Bastian, Rasmus Groes Thomsen, Stine Clasen og Lars Pehrson. Den kreative kraft i innovationsledelse henvender sig til konsulenter, ledere og medarbejdere."Det er værdifuldt, at der nu foreligger en bog om Teori U’s psykologi i praksis, en bog, hvor hovedvægten ligger på de psykologiske aspekter af Teori U og det praktiske arbejde med teorien - specielt i innovationssammenhænge".- Steen Hildebrandt, Ph.D. Professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

  • af Olivia Lønne Poulsen
    187,95 - 222,95 kr.

    Innovation handler om at formulere ideer, der kan være katalysator for at ændre en eksisterende praksis inden for et særligt afgrænset område. I en narrativ innovationsproces bliver opgaven at få øje på de kulturelle og historiske konstruktioner, der kan stå i vejen for at innovere. Fokus er på, hvordan kultur og historie former den enkeltes måde at tænke og handle på. Innovation i et narrativt perspektiv tager afsæt i den mangfoldighed af perspektiver, der eksisterer blandt aktørerne i innovationsprocesser, og bogen gør deres perspektiver – eller fortællinger – til genstand for innovationen. Innovation skal forstås som potentiale, der kan realiseres i den praksis, innovationen er designet til at indgå i. Innovationsprocessen bliver dermed indgangen til at udforske potentialet. Bogen væver forskellige narrative begreber fra den terapeutiske kontekst ind i en organisatorisk innovationssammenhæng. Igennem syv forskellige kort (faser) udfolder og beskriver bogen, skridt for skridt, hvordan en narrativ innovationsproces kan se ud. Der er både teoretiske introduktioner til det narrative tankegods og praksisnære eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med innovation ud fra denne særlige tilgang.Innovation i et narrativt perspektiv henvender sig til ledere, medarbejdere, konsulenter, studerende og alle, der er involveret i innovation og har interesse for dette område. Innovation i et narrativt perspektiv er fjerde bog i serien I ET NARRATIVT PERSPEKTIV. Bøgerne i denne serie introducerer brugen af narrative metoder i forhold til konkrete ledelsesmæssige og organisatoriske praksisser. Med fokus på arbejdet med fortællinger bevæger bøgerne sig fra det vidensfilosofiske og teoretiske til det helt praksisnære niveau. Fælles for bøgerne er en grundantagelse om, at vi som mennesker skaber mening i verden gennem vores fortællinger om verden. Serien I ET NARRATIVT PERSPEKTIV redigeres af Jens Henriksen og Hanne Fredslund.

  • af Camilla Kølsen de Wit & Malene Skov Dinesen
    287,95 kr.

    Hvordan kan man som offentlig virksomhed håndtere de rammer, der sættes for ens arbejde fra myndighedernes side gennem krav til evaluering, monitorering, kvalitetsudvikling og dokumentation? Hvordan udvikler man evalueringskapaciteten i organisationer, så praktikerne både laver evalueringerne og anvender dem fremadrettet som innovation af prakis i prakis? Hvordan skaber man en positiv tilgang til evaluering som et middel til innovation? Med fokus på relationer, mennesker, kontekst, anerkendelse og respekt, refleksion og læring, organisation, ledelse, udvikling og kompleksitet i praksis samt omverdenen lægges grundlaget for Innovativ evaluering. Selve evalueringsprocessen er med til at opbygge konsensus, solidaritet og fællesskab mellem interessenterne, og dermed bliver processen afsæt for samproduktion, læring og udvikling af praksis. Innovativ evaluering som tilgang har konstant fokus på indflydelse. Validiteten i tilgangen handler om anvendelse af evalueringen. Evalueringer bliver ikke skabt med indflydelse fra aktørerne men i relation med aktørerne. Fokus er på forbedringer – fokus på fornyelser er nedtonet. Innovativ evaluering handler om at anerkende og inddrage holdninger og positioner, hvorfor der her er tale om en evalueringstilgang og ikke et endegyldigt evalueringskoncept, der sætter punktum for evalueringsprofessionens faglige udvikling. Innovativ evaluering giver bud på, hvordan man relaterer menneskelige handlinger og resultaterne af disse handlinger på mikro-niveauet til makro-niveauet. Problemstillingen kan omformuleres som et fokus på, hvorvidt man forklarer evalueringens resultater ud fra struktur og lovmæssigheder (makro), eller hvorvidt man forklarer resultaterne ud fra enkeltpersoners unikke historie, kultur og for-forståelse (mikro).Evalueringsprocesserne reguleres, og aktørerne anspores og opmuntres til en yderligere indsats.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.