Bøger om Institutioner

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

Denne bog gør det sjovere at være studerende og lettere at få høje karakterer. Du får et hurtigt overblik over 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, som du kan bruge til at se mønstre i data eller gennemskue komplekse sammenhænge med.Du får i klar tekst at vide, hvad du skal gøre trin for trin. Hvor begynder du? Hvad skal du være opmærksom på undervejs? Hvilken type resultater kan en konkret metode give dig, og cirka hvor meget tid skal du bruge?Bogen giver dig inspiration til at forsøge dig med andre metoder, så du kan lave analyser og opnå overraskende indsigter. Det bliver nemmere at udføre ambitiøse, veltilrettelagte og spændende undersøgelser. Resultatet er ny viden både til dig og det omkringliggende samfund.Metodekogebogen henvender sig til studerende på universiteter og professionshøjskoler, men giver også ideer til undervisning og vil desuden være et nyttigt redskab til at løse researchopgaver for private virksomheder og offentlige institutioner.

NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEAnstalt og menneske må betragtes som et af tidens hovedværker inden for den sociologiske analyse af livet i den totale institutions lukkede verden, således som vi kender den fra f.eks. fængsler, kaserner, skibe, kostskoler, klostre, alderdomshjem, opdragelseshjem m.m. Anstalt som menneske skildrer, hvad disse institutioner »får ud af« klienterne, og hvad klienterne »får ud af« tilværelsen inden for murene – på godt og ondt, måske navnlig det sidste… Opmærksomheden rettes i særlig grad mod statshospitalet med udgangspunkt i forfatterens studier i marken gennem 1 år som medarbejder ved et stort amerikansk statshospital. Erwing Goffman fremlægger i bogen den hovedtese, at den mest betydningsfulde faktor i den sindslidende patients udvikling under opholdet ikke så meget er hans sygdom, men selve institutionen og alt, hvad den indebærer. Anstalt og menneske har derfor bud til enhver, som er beskæftiget – eller anbragt – i disse institutioner, samt til alle, der ønsker at vide besked med en af vort samfunds skyggesider.Bogen er senest udkommet i 14 oplag i oktober i en opdateret udgave.

Romanen skildrer på socialpsykologisk vis en drengs vandring fra den ene institution til den anden. I særlig Martha Christensen-stil gives der en stemme til de tabte og glemte, idet fokus også er på de dårligt stillede forældre og deres rolle som hjælpeløse tilskuere.Martha Christensen, 1926-1995, var en dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Magtanalyser fokuserer ofte på magt og indflydelse i det politiske system. I denne bog analyseres magt iderimod, som den udspiller sig i det konkrete møde mellem administrative systemer og den enekelte borger. Bogen består af en række analyser af magt i mødet mellem personalegrupper og deres klienter inden for kommunale socialforvaltninger og institutioner.Et nøgletema i analyserne er de mange forskellige former for magt, som går ud over den myndighedsudøvelse og de beføjelser, som det socialpolitiske personlae er tillagt i lovgivningen. I mange konkrete møder mellem system og klient er afgørelser og behandling præget af former for disciplinering, der er baseret på moralske vurderinger, forestillinger om "det normale" og kunstige klassifikationer, der ikke har meget at gøre med klienternes egen problemsituation.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Pædagogisk lederskabDe pædagogiske ledere har i mange år været kendt for at have både bredde og dybde i ledelse. De mestrer administrative, relationelle og faglige kompetencer i lederskabet.Teori U, mindfulness, skyggearbejde og feedback modeller bliver her præsenteret som redskaber til at arbejde med dit personlige lederskab og udvikling af den pædagogiske arbejdskultur og mindset.De strategiske redskaber kan bruges som de er eller være inspiration til målbevidsthed og klarhed på, hvad man vil med institutionen og hvordan.Teksterne har eksempler fra praksis, der følges op af forslag til øvelser og refleksioner samt procesredskaber til anerkendende ledelse og teamudvikling.Krestine Hartmann kender skole- og daginstitutionsområdet fra sit arbejde som pædagog, leder og proceskonsulent. Du kan læse mere på bloggen og artikler på www.krestinehartmann.dk

Udgangspunktet for denne bog er, at der aldrig er noget galt med børn. Man kan ikke være et forkert barn. Man kan være et barn. Et rigtigt barn.»Når vores børn kan være allersværest at holde af, er det netop der, de har mest brug for at mærke, at vi elsker dem!«I bogen her ser forfatterne på, hvorfor og hvordan børn og unge reagerer, og på, hvordan tilsyneladende meget forskellige udtryk på ydersiden – f.eks. angst, spisevanskeligheder og udadrettet adfærd – ser ens ud på børnenes inderside og ofte er rodfæstet i de samme tematikker. De handler om, hvordan børn skaber mening, finder løsninger, udvikler logikker, navigerer, inviterer til forståelse og selv forsøger at finde veje, der kan gøre livet lettere og tryggere, selvom disse veje til tider kan se mærkelige ud for voksne. Hvordan følelser af stress og skam kan få store konsekvenser for børns velbefindende, og hvordan vi risikerer at misforstå børn, når vi tager dem bogstaveligt frem for alvorligt.Helt almindelig fucked up tager afsæt i det, der er ens for alle børn på tværs af alt det, der også er forskelligt. Det er en bog til alle børns vigtige voksne – hvad enten det er forældre eller lærere og pædagoger, men også til alle andre, der ønsker at forstå, hvorfor børn og unge reagerer, som de gør, hjælpe dem med at forstå deres adfærd og blive inspireret til, hvordan man som voksen kan øge børnenes generelle trivsel.Maria Dressler er uddannet psykolog, og Camilla Obel er uddannet lærer og terapeut. Maria og Camilla har arbejdet sammen i ca. 15 år. De driver i dag HAFU – Institut for liv. Uanset om de afholder kurser, uddannelser eller foredrag, eller om de arbejder konkret med børn, er Maria og Camilla altid optagede af, at alle børn er rigtige børn, der har brug for at føle, at de hører til i deres vigtigste fællesskaber og får gode udviklingsbetingelser – uanset hvad de måtte have med sig.

Hvordan omsættes den sociale lovgivnings krav om brugerinddragelse, retssikkerhed og helhedsorienterende indsatser i praksis i forhold til udsatte grupper som misbrugere, sindslidende og torturofre?Det undersøges i Det sociale arbejdes daglige praksis, hvis bidrag bygger på etnografiske feltarbejder i det sociale arbejdes frontlinje - på væresteder, i bo- og behandlingstilbud.