Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Monumental monografi over Herzogs oeuvre og poetik, rigt illustreret med over 100 farvefotos Instruktøren Werner Herzogs visuelle vovemod har dannet præcedens og han er blevet kultfigur og forbillede for en helt ny generation af filmskabere, internationalt såvel som i Danmark. Bredest kendt blev han for sine film med den gale Klaus Kinski, men er i dag dokumentargenrens store navn, der forbinder de europæiske nybølger med succesfuld amerikansk mainstream. Bogen fører læseren ind i et værk der bl.a. beskriver gangsterpræster, bjørnehviskere, skospisning, revolutionære filmkunstnere … og en enkelt pingvin. Samt ikke mindst vigtige perspektiver på en tid med fake news. Skrevet af Kristoffer Hegnsvad, dokumentarist, samt Film&TV-redaktør og kritiker ved Dagbladet Politiken. Han har læst på Københavns Universitet og Sorbonne og har instrueret filmene Laamb og Looking for Exits – Conversations with a Wingsuit Artist. I 2016 deltog han på Werner Herzogs provisoriske filmskole for instruktørtalenter, The Rogue Film School.
Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper.Uddrag af bogenNordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør?- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen?- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.”Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).
Instruktørhåndbogen for træklatring er en deltaljeret og grundig håndbog for nuværende og kommende klatreinstruktører. Bogen giver læseren stor baggrundsviden om klatringens grundprincipper og tilhørende fysiske beregninger.Klatreteknisk tager bogen udgangspunkt i de teknikker (arboristklatring), som benyttes professionelt af topkappere, men håndbogens omfattende detaljerigdom gør at alle - uanset foretrukken klatreteknik - kan få god udbytte af bogen.
At være førstehjælpsinstruktør er et multidisciplinært "håndværk", som inddrager viden inden for mange forskellige fagområder – blandt andre pædagogik, didaktik, planlægning, videnskab og kommunikation. Samtidig findes der ingen eller meget få bøger, som binder alt dette sammen og skaber rammen om virket som førstehjælpsinstruktør. Håndværket som førstehjælpsinstruktør beror sig med andre ord på de mere uskrevne regler, eller hvad der kunne kaldes tavs viden. Som udøvende eller kommende førstehjælpsinstruktør kan det være svært at søge viden, der målretter sig til førstehjælpsundervisningen. Det er håbet med denne bog, at du kan få konkrete værktøjer, men også en dybere forståelse og baggrundsviden, der får dig til at stå endnu stærkere og troværdig som underviser.I bogen kan du blandt andet læse om, hvordan guidelines bliver til, og hvad en god relation til dine kursister har af indflydelse på din undervisning. Bogen forklarer teorien ud fra fiktive, men realistiske eksempler og inddrager højaktuelle emner fra det omkringliggende samfund.
Hvem er kurderne? Kurderne fra A til Z prøver at besvare spørgsmålet om det store, statsløse folk i Mellemøsten som et opslagsværk. Fra kurdiske sangere, digtere, skuespillere, instruktører til politikere og krigere. Fra historiske begivenheder til religioner, musik og tøj. Kort og godt lidt af hvert om kurderne og Kurdistan.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.