Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lad musikken spille i hjemmet med denne søde Mumi xylofon i flotte farver! Xylofonen er udført i træ med metalbrikker og en xylofonkølle. Dit barn vil med sikkerhed elske denne yndige træxylofon, og der gemmer sig timevis af sjov og leg i de farverige bjælker!Xylofonen er et fantastisk musikalsk legetøj til at udvikle finmotoriske evner i barnets tidlige udviklingsstadier. Derudover kan det hjælpe børn med at lære om rytme og den grundlæggende musik-skala. Babyer og småbørn er naturlige trommeslagere, der kan lide at slå på noget, der kan producere lyd. Når de leger med instrumenter, træner de hånd-øje-koordinering og går på opdagelse i lyde og lærer glæden ved musik.Barbo Toys produkter er designet med omsorg her i Danmark og med fokus på bæredygtighed og materialer af høj kvalitet. Vores produkter er designet og fremstillet efter filosofien “lær gennem leg” og understøtter og stimulerer aktivt barnets fantasi og læringsudvikling.Velegnet til børn i alderen 3+ år
Dit barn vil elske at gå på opdagelse i disse smukke rasleæg i træ, som er pudset glatte, så de er dejlige at holde fast i. Disse smukke æg er en fantastisk underholdning for de lidt yngre børn og hjælper dem med at udvikle deres høresans, rytme og motoriske sans.Brug rasleæggene, mens I synger en sang sammen med jeres barn. Ryst rangleægget i takt med sangen, eller lad dit barn rasle til sangens rytme. En god og stimulerende leg for barnets hørelse kunne være at opbevare rangleægget i barnets lomme eller hætte. Når barnet bevæger sig, vil rangleægget udskille lyde og barnet skal så finde ægget ved at lytte til, hvor det gemmer sig.
Rødovre kommunale Musikskoles første 30 år, fra dens etablering i 1974, dens op- og udbygning til også at omfatte en Rødovre Musikaftenskole og Rødovre Kulturpakke (gratis for alle Rødovres folkeskoleelever). En stor decentral og central musikskole med op til 2.113 elever, der alle for symbolsk elevbetaling og gratis instrumentlån - fik kvalificeret vokal- og instrumentalundervisning og sammenspil, der førte til mange dygtige amatører og professionelle musikere helt op på verdensplan, med dygtige, stabile lærere, der i mange tilfælde blev musikskoleledere rundt i landet. Rødovre blev et forbillede for de kommende musikskoler, en succés historie.Ud over en længere indledning, der skildrer udviklingen, bringes 100 udvalgte avisartikler ud af ca. 600 i alt fra de lokale- og landsdækkende aviser, fagtidsskrifter, mv. og en omfattende samling af tegninger og fotos.
Elsa blev arresteret og deporteret til Auschwitz i 1943, og hun overlevede kun, fordi hun fik ’muligheden’ for at blive en del kvindeorkesteret. Men Elsa holdt sin historie hemmelig, selv for sin familie. Først mange år senere fandt hendes søn ud af, hvad der skete, da han efter hendes død gradvist afdækkede hendes historie. Jean-Jacques Felstein var fast besluttet på at rekonstruere Elsas liv i Birkenau og begyndte derfor at lede efter orkestrets andre overlevende i Tyskland, Belgien, Polen, Israel og USA. Førsteviolinisten Hélène, tredjeviolinen Violette, cellisten Anita og andre musikere hjalp ham til at afdække sin 20-årige mor midt i det værste helvede. Historien er fortalt i to spor: Det ene, i nutiden, handler om undersøgelserne, det andet om Auschwitz og den ubegribelige hverdag, som musikerne beretter om. De fortæller om koncerterne, som deres liv afhang af, de endeløse prøver, slavearbejdere, der gik til arbejdet ledsaget af instrumenternes rytme, søndagskoncerterne, og om hvordan Mengele udvalgte de stykker i repertoiret, som han ville lytte til i pauserne mellem ’udvælgelserne’.I denne bemærkelsesværdige bog følger Jean-Jacques Felstein i sin mors fodspor, og ved at fortælle hendes historie søger han at frigøre både hende og sig selv fra den smerte, der har ligget skjult i familien så længe.Uddrag af bogenDa en af mine onkler, familiemusikeren, fortalte mig, at min mor havde været en del af kvindeorkestret i Birkenau, var det, som om han sagde: ”Hvordan kunne du ikke vide det?” Lettere oprørt og lidt angerfuld bekræftede han, hvad jeg tænkte, og fortalte mig, at jeg sandsynligvis var det sidste medlem af familien, der hørte om det. Selvom det var sent – jeg var 35 år gammel – og Elsa var død næsten et kvart århundrede før, så var det min onkels ord i forening med det personlige arbejde, jeg havde påtaget mig, der på mange måder sendte mig på vej mod forløsning.Om forfatterenJean-Jacques Felstein (1948-2015) arbejde 23 år i undervisningssektoren, indtil han blev leder for en kommunal afdeling, der arbejdede med beskyttelse af børn. Han spillede guitar i en hard rock-gruppe og gav talrige koncerter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.