Bøger om Intellektuel

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af.– The New YorkerGoliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde.– Chris KraussModesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende.– Le MondeSocialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt.Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive.Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup (1905-81) er en af de mest betydningsfulde tænkere i Danmark i det 20. århundrede. Han beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner inden for både teologi, filosofi, etik, kultur og samfundsliv. I en artikel fra 1938/39 skriver Løgstrup om personalismen i Frankrig. I personalismen fandt Løgstrup en tænkning, der var en modsætning til tidens totalitære ideologier. Inspirationen fra personalismen fik endvidere Løgstrup til at kritisere kulturlivet i Vesten, der ifølge artiklen er blevet til fritidsbeskæftigelse og luksus uden evne til at forandre samfundet. Selvom artiklen er skrevet ind i en anden tid end vores, er den stadig tankevækkende og aktuel med dens insisteren på ansvar og engagement. Artiklen genudgives her med forord af Jonas Norgaard Mortensen, direktør for Institut for Relationspsykologi, og Jan Nilsson, cand.theol., præst ved Den danske Diakonissestiftelse.

Denne særprægede roman rummer karakterudvikling på mange planer og for alle involverede. Men især for den fordrukne buddhist Richard, der er hovedpersonen. Den udspiller sig i to parallelle universer: den virkelige verden og en imaginær verden. Men hvilken er den virkelige og hvilken den imaginære? Et grundspørgsmål, der går gennem hele romanen, er: Hvem er man, når man har indset, at man ikke er sit ego? Hvad er ens sande natur? Indflydelsen fra indisk spiritualitet er tydelig gennem hele romanen. Især i den overraskende slutning, som ikke skal røbes her. Det er en sjov bog, med intellektuel humor på højt plan. Som Jan Esmanns tidligere bøger er den postpostmoderne – i sig selv et pudsigt begreb, men som ikke desto mindre har sin berettigelse her. Uddrag af bogen ”Hjælp mig, hvem der end kan!” bad jeg stille. Ja, jeg sagde det vist endda højt et par gange. Jeg skammer mig ikke over det. Jeg græd også lidt. Jeg havde ondt. Ikke den lavfrekvente smerte, som når man slår sig, men den højfrekvente, der hører følelserne til. Smerte kommer i mange varianter. Selv smerte, som får én til at græde, har utallige varianter, og de kan ikke uden videre samles under ét, bare fordi man græder. Nogle mener, at al smerte kan samles under ét og kaldes ‘en smertekrop’, som de så fortrænger fra nuet og hævder kun eksisterer i enten fortiden eller fremtiden. Sådan noget vås. Smerte, af enhver variant, eksisterer kun i nuet. Ligesom lykke og lyksalighed. Om forfatteren Jan Esmann (f. 1960) har mediteret, siden han var en ung teenager. Han er cand.mag. i moderne kultur og retorik fra Københavns Universitet med bachelor i litteraturvidenskab. Han er B.Sc. i malerikonservering fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er billedkunstner, meditationslærer og har et softwarefirma. Medlemskab af MENSA og ISPE.