Bøger om Ironi

Anmelderrost, humoristisk og knivskarp debut fra Japans nye litterære stjerneskud.Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men ... Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.""Dagbog fra et tomrum" er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst." - The New Yorker"Ganske få samfundskritiske romaner holder, hvad de lover ... Yagi skildrer med lethed den endeløse ironi ved sit præmis med masser af humor, men også en erkendelse af, at graviditet og moderskab er en fremmedgørende oplevelse, der på ingen måde er en løsning på den undertrykkende arbejdskultur, som inspirerede Shibatas eksperiment." - The New York TimesUdnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan

Denne bog er forhåbentlig en inspiration til noget helbredsmæssigt godt og menneskeligt sundt. Den er detalieret og vil forhåbentlig give læseren lyst til at udanne sig inden for dette område.Bogen giver en god forklaring på brugen af ørelys, helende kropslys og chakra lys til brug ved chakra balancering og yderligere healing. Bogen giver yderligere støtte til den alternative medicin og diskuterer nogle af de ting som den etablerede medicin ikke altid ønsker at diskutere. En fagbog som også indeholder lidt ironi og humor.

Jeg har aldrig været første dame - Romanen giver med humor og ironi et dybdegående portræt af den cubanske virkelighed gennem tre kvinder, der repræsenterer tre forskellige generationer, og bevæger sig ind i labyrinterne af et Cuba, der for en stor del vil være ukendt for læseren.

En kærlig mobning af hyggefolket.I denne bog tager forfatter og tegner Boris Boll-Johansen med humor og indsigt fat i et emne, som vi tror, vi kender: Danmark og danskerne.Vi skal høre om danskernes forhold til hygge, leverpostej, Mærsk-containere, tv-serien Matador, Folketinget, det at-tage-tre-gange, halinspektører, tarteletter, kolonihaver, håndbold, pakkeleg – o.m.a.Bogen er i farver og gennemillustreret af forfatteren.Uddrag fra bogen:"Tartelettens indtog i det danske køkken i 1970'erne og ikke mindst dens fortsatte, insisterende tilstedeværelse er for mange en stor gåde. Hvad laver en fransk, filigranagtig delikatesse vel der? Udover at tarteletten kan fungere som (alibi-)beholder for den fede folkeret (lun) høns i (alibi-)asparges, synes følgende at gælde: Tarteletten kan i kraft af sin sprødhed og sin kronologiske placering i den typiske, folkelige gastronomi, nemlig som forrest, udgøre et symbolsk, porøst kolon foran den samlede madtekst: "Vi knuser det franske filigran for at komme ind til kulhydraterne, den rigtige mad, det egentlig mættende.""

Forfatterens oldemor kendte angiveligt HC Andersen. Forfatteren har som dreng fundet en høj hat, der skjulte flere tynde ark papir. Han lykkedes med at læse og forstå dem, hvilket var godt, for fundstedet og hatten med indhold brændte totalt op. Men forfatteren havde læst papirerne så ofte, at de sad fast i hans hukommelse, så han nedskrev dem og gemte dem i mange år...indtil nu, hvor han er en gammel mand. Der er både eventyr og dagbogsnotater, hvor man lærer Andersen at kende. Måske mere intimt, end han ville være glad for.

Søger i dybet den faste grund vandt Forlaget Magnilds romankonkurrence 2024.Romanen er en skarp satire over tidens krav om politisk korrekthed. Den 49-årige lektor, Steen Winther, underviser på Aarhus Universitet, hvor det er farligt at krænke de studerende. Han frygter ikke bare for sit arbejde. Han frygter for sit liv. Men det går helt galt, da han forelsker sig i den 29-årige gæsteunderviser, Selma Likić."En genial perle." (Stephany Maric, dinboganmelder.dk)

På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Once­kvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt.I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru­ strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor. “Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”

Hvorfor kaldte Uffe Elleman Jensen “den talentfulde bladtegner vor tids mest professionelle politiske spindoktor”? Hvorfor efterlyste PH flere satiretegninger, der “nedbryder den offentlige moral” og især “fædrelandskærlighed og anden selvbesmittelse”? Og hvorfor var det nu, Klaus Rifbjerg bad bladtegnerne “forene sig / omkring hans morgenbord”? Der er sagt mere end 1000 ord om billeder – også om bladtegning. Af bladtegnerne selv og af folk omkring dem. Lige fra Oscar Wilde og Otto Gelsted til Bjørn Nørgaard og Herbert Pundik – og selveste ChatGPT. Og nu også af Søren Vinterberg der har fundet citaterne frem og tilføjet nogle nye – illustreret af knap et halvthundrede af Danske Bladtegneres medlemmer. Som blækket i fyldepennen afsluttes Danske Bladtegneres 90 årsjubilæumsbog med de syv Pentelprismodtagere. Bogen er skrevet af Søren Vinterberg og illustreret af Mette Ehlers, Erik Petri, Bob Katzenelson, Maria Prohazka, Anna Pedersen, Brian Dall Schyth, Claus Seidel, Simon Væth, Morten Løfberg, Thomas Iburg, Ib Kjeldsmark, Rasmus Sand Høyer, Roald Als, Lars Vegas Nielsen, Jon Skræntskov, Jens Julius Hansen, Niels Bo Bojesen, Jørgen Bitsch, Thomas Thorhauge, Lars Jakobsen, Ditte Lander Ahlgren, Lars Andersen, Allan Buch, Gitte Skov, Toril Bækmark, Lars Ole Nejstgaard, Henrik Flagstad, Peter Hermann, Annette Carlsen, Jens Hage, Ida Noack, Louise Thrane Jensen, Mikkel Henssel, Lars Refn, Per Marquard Otzen, Morten Voigt, Clara Selina Bach, Stine Spedsbjerg, Rikke Bisgaard, Christoffer Zieler, Mia Mottelson, Jørgen Saabye, Otto Dickmeiss, Arne Sørensen, Adam O., Phillip Ytournel & Peter Klæstrup. Bogen indeholder også "Pentelprisen" skrevet af Bob Katzenelson og Steen Iversen.

Denne raffinerede og sort-humoristiske novellesamling kan sammenlignes med at besøge et zoologisk museum og opleve små virtuose studier i primatologi: fra en sulten slave, over en kraftigt behåret sangerinde til et talende kranie, en platugle af en samtidskunstner og en brasiliansk forfatter med uforløste ambitioner. Koloniale og antropocentriske selvbilleder krakelerer under besøget, og gæsten vil blive både underholdt, oplyst og lidt klogere på, hvilken slags primat vi – menneskene – er.Gustavo Pacheco (f. 1972 i Rio de Janeiro) er ph.d. i antropologi og arbejder som diplomat ved Brasiliens ambassade i Ecuador. Derudover oversætter han og er redaktør af den portugisiske udgave af Granta. Pacheco debuterede i 2018 med nærværende novellesamling, som han modtog den prestigefulde Prêmio Literatura Clarice Lispector for, endvidere blev bogen shortlistet til to af de mest attråværdige priser i Brasilien: Prêmio Jabuti og Prêmio Oceanos.

Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimerede, til tider karikerede, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt. Ubeskeden således, at mit håb er, at Tilbage på sporet også kan ende i den side af sengen, hvor herren i huset ligger. Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet, hvor overskrifter skifter med turbo så hurtigt, at håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Tilbage på sporet, hvor har man været? Er det godt at komme tilbage, og hvor fører sporet hen? Det bestemmer læseren. Så, kære læser, jeg har lukket mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.Uddrag af bogenDer er ingen grund til at bære nagmen jeg har grunde nok og trætte armedu satte mig af i et sving, ved en afgrundjeg læner mig ud men gribes kun af harmeDe mål vi havde satden kurs der var lagtrev tæppet væk under mine fødderda du sagde, det sidste ord var sagtDet siges man ikke skal bære nagjeg har båret rundt på lidt af hvertJeg har noter nok til en retssagmen du udeblev fra dommedagOm forfatterenCarsten Vilches har baggrund som socialrådgiver, coach, healer, fys., massør, sorg /krise, nabokonfliktmediator. Han har arbejdet inden for psykiatri, flygtninge og indvandrere. Beboerrådgiver i sociale boligområder. Sagsbehandler, personlig og økonomisk værge. jobkonsulent. Projektarbejde, bestyrelsesarbejde, nævning. Internt TV, nærradio.

Min kone forstår mig ikke! Sådan er der sikkert mange ægtefæller m/k der har tænkt igennem tiden. Mange af de tanker vi deler med hinanden, står nemlig ikke på linjerne, men mellem dem. De er usynlige ved første øjekast fordi vi forudsætter eller underforstår dem – og alligevel er de afgørende når vi skal forstå et budskab. Det står mellem linjerne undersøger alt det vi lader være usagt, og sætter ord på kraften i vores udeladelser. Med en række virkelige eksempler viser bogen hvordan debattører, politikere og forfattere har større eller mindre held med at omsætte luftige idéer til klar tale. For kommunikation kræver samarbejde. Afsender skal sætte sig i modtagers sted, og modtager skal vise afsender barmhjertighed. Ellers mislykkes kommunikationen, uanset om den består i en Aarhusvittighed, et interview med Mette Frederiksen, en Facebook-sviner eller et digt af Grundtvig. Uden omskrivninger introducerer forfatteren til de vigtigste elementer af sprogvidenskaben. Og gør dermed læseren i stand til at gennem - skue halve sandheder og hele løgne, ondartet bullshit og spøgefuld ironi i alt fra vores politiske til private omgang med hinanden.

Karen Blixens råd til os er dobbelt interessant: Vi må kunne elske – og have humoristisk sans!Blixen er en stor humorist – også i forhold til Søren Kierkegaards bestemmelse af "den humoristiske livsanskuelse". Med Jørgen Gustava Brandts ord er Blixen "meget gammeldags, fuldstændig up to date og langt forud for sin egen tid".Og Blixen fremhæver det med humoren selv: "Jeg indfører ofte med vilje en humoristisk tone. Jeg holder af en spøg, jeg elsker humor. Navnet 'Isak' betyder 'den, der ler'. Jeg tænker tit på, at det, vi mest af alt har brug for netop nu, er en stor humorist ... Alle de forfattere, jeg beundrer, har i reglen humoristisk sans."Ivan Z. Sørensen er forfatter til bogen om Blixens humor. Han har bl.a. været udsendt som dansk lektor i Firenze og derefter museumsinspektør på Karen Blixen Museet. Han har skrevet en række bøger, især om Blixen og Kierkegaard, og han underviser jævnligt på Karen Blixen Museets sommerkurser.

"De nihilistiske digte" er et forsøg på et opgør med selvhøjtideligheden og en invitation til refleksion. De er en kritisk kommentar til det dysfunktionelle og præstationsprægede i vores samfund og en appel om at du tager stilling.SelvironiIronisk nok ved jeg ikke hvad ironi erJeg kan ikke tage pis på mig selvDet er jeg simpelthen alt for alvorlig tilAlt hvad jeg tænker siger og skriverEr så vigtigt ikke kun for mig selvDet er så vigtigt at hver gang jeg får en idéEr jeg ved at falde ned af stolenDet er så fantastiskOg helt sikkert aldrig set førNej selvironi har jeg ikkeFor den verden jeg eksisterer iEr så dejlig og rummeligMen egentlig er der kun plads til migIroni det er jo ikke sjovtMan kan jo overhovedet ikke stole på ironisterNej jeg ved hvad det rigtige erOg jeg har løsningenDen er lige her... Citat "De nihilistiske digte"

"Ætsende og superskarpe noveller." Thomas Thurah, Information♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Det er ganske enkelt en gave, at Eva Menasses begavede forfatterskab endelig finder vej til Danmark." Christian Johannes Idskov, PolitikenOtte noveller, otte dyrearter, otte skalpelskarpe historier om moderne menneskers relationer. Patchwork-familien, demens og integration er nogle af de temaer, Menasse udfolder med en stilsikker hånd og underspillet sarkasme. Man føler sig genkendt. Ikke altid for det gode.Eva Menasse modtog Austrian Book Prize 2017 for Dyr for viderekomne, der er hendes første bog oversat til dansk.”Udvinder litterært guldstøv af vores lunkne hverdag” Susanne Kippenberger, Der Tagesspiegel”Charmerende anti-fabler … ikke mindst fordi der er plads til såvel det sørgelige som komiske i dette store symbioseteater” Jutta Person, Die Zeit

"I ulige uger kan min mor gøre præcis hvad hun har lyst til. Hun kan ligge på sofaen og læse bøger, hun kan gå i biografen klokken elleve, og hun kan spise aftensmad foran fjernsynet. Købepizza for eksempel, hvilket ikke ligefrem er tilladt i de lige … I lige uger skal hun skrælle kartofler, læse lektier, se nyheder, gå til forældremøde og spise salat med broccoli og minimælk. Faktisk er det ikke så underligt, at min mor bedre kan lide at være skilt.”Ny samling historier om børn, i nye og gamle familier – set fra barnets skæve, overraskende synsvinkel. ’Illustreret’ med QR-koder som ’peger’ læseren hen til moderne kunstværker, som er historier i sig selv og kan bruges til yderligere samtale og refleksion.

I "Treogtyve vanvittige historier" er der noget for enhver smag. Her finder man både syrede, gakkede, autentiske, romantiske og sørgmodige indlæg. Alle historier er bevidst lavet så korte, at de kan læses på togturen, mens man steger frikadeller eller ser tv-avis. De er derimod mindre velegnede under faldskærmsudspring, bjergbestigning og bilkørsel. Forfatteren har selv illustreret bogen.

I årevis har der været masser af smarte bøger, der lærer forældre og andre voksne, hvordan de får børn og unge til at gøre hvad de vil have.Nu er der endelig en bog på markedet der lærer BØRN OG UNGE, hvordan de får forældre og andre voksne til at gøre som DE VIL HAVE.Bogens 10 simple lektioner forklarer letforståeligt, hvordan man effektivt hjernevasker og manipulerer sine forældre.Bogen indeholder desuden 13 belærende godnathistorier, som man kan læse højt for forældrene. Så kan de lære det!ADVARSEL: Bogens 10 lektioner i hjernevask og manipulation må ikke afsløres for voksne.

Små og store tanker om livet er her samlet i digtform.Digtene er grove, humoristiske og sjove, og rammerdybere end som så.