Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Planen om at blive selvstændig isenkræmmer med egen forretning må opgives. Flere års kamp med alvorlig psykisk sygdom som rygsæk gør til sidst at plan b – Blot at have et job indenfor branchen – også må droppes. OCD-drengens tabu er en selvbiografi, hvor Carsten Stoemann Rasmussen åbner op for sit indre kaos. Han inviterer læseren ind i sit sind, hvor angstlidelsen OCD har drænet og plaget ham i en grad, så han til sidst kollapser. En dyb, livstruende depression samt tvangstanker så mørke og bizarre, at Carsten selv synes, han fortjener at dø, er resultatet af en ulige kamp for at undertrykke og skjule sygdommen. På bunden af dybet møder vi en person, som har overbevist sig selv om, at han er et forfærdeligt menneske. Viljestyrke, professionel hjælp og støtte fra sine nærmeste gør imidlertid, at Carsten langsomt bevæger sig op til overfladen igen. Carsten er ikke et forfærdeligt menneske. Han lider af OCD. Uddrag af bogen En aften hvor jeg er kørt hjem til mig selv, fylder den psykiske smerte så meget, at jeg tager en køkkenkniv og sætter mig ud på badeværelset under bruseren. Jeg ryster i hele kroppen. Tårerne triller ned ad kinderne. Det giver ikke mening at leve mere. Jeg magter ikke det her liv mere. Jeg kan ikke leve med den forfærdelige sandhed, at jeg er pædofil. Efter nogle minutter skærer jeg mig med kniven i den ene overarm. Den fysiske smerte flytter mit fokus: “Jeg kan ikke være det bekendt. Mor og far kan ikke komme og finde mig liggende her. Jeg bliver nødt til at kæmpe videre. Jeg må leve videre for deres skyld.” Om forfatteren Carsten Stoemann Rasmussen er en venlig, høflig og glad person. Han er vellidt af kunderne i Kop & kande, hvor han arbejder. Indenunder denne facade findes imidlertid et menneske, som det meste af sit liv har været plaget af indre dæmoner, der har frataget ham al livskvalitet og selvværd.
Isenkræmmer Madsen fra Affenrade var ikke selv bevidst om den magi, han udløste, når han drømte. Men nisser og andet godtfolk var afhængige af den. Disse væsner var heller ikke bevidste om, hvorfor de levede, og de brugte ikke tid på at udforske det. Der var rigeligt at tage sig af i forvejen. Når Madsen vågnede efter en lur på sin elskede ottoman, gik deres tilværelse i stå som ved et trylleslag. Men så snart han drømte igen, fortsatte de præcist, hvor de slap, som om intet var hændt. Ingen ænsede disse afbrydelser. Gisela og Günter sørgede for sølvsprayede grankogler til julepynt og prøvede samtidig at få klejner til at gro i stedet for at bage dem. Til dette formål anvendte de kleine frø importeret fra Harzen, som de vandede med nisseøl. Om forfatteren John Weinreich er født i 1945. Han voksede op i fiskerlejet Sebbersund og har boet det meste af sit liv i Nordjylland. Efter mange år i reklamebranchen er John i dag en produktiv maler, poet og filosof. Han deler ofte sine værker på de sociale medier og i lokale aviser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.