Bøger om ISIS

Hvad skete der i Egyptens mysterieskoler? Hvad underviste man i? Hvilken udvikling medførte det? Og hvorfor var mysterierne hemmelige? Beskrivelse Mysterierne var ganske vist skjulte og hemmelige, men i indvielses-processerne lærte man at løfte sløret, som bestod af myter, legender, allegorier og symbolik − for de skjulte den viden, der førte til åndelig oplysning. Bogen afslører mysteriernes skjulte viden uden at gøre krav på, at sandheden om livet afsløres. Sandheden er ikke noget et menneske finder − det er noget, det bliver. Guder, Gudinder & Gudemennesker gennemgår de gamle egypteres dybe kosmologiske, religiøse, psykologiske og moralske viden, som stammer fra højt indviede, og deres forståelse blev integreret i civilisationen. På denne måde blev mange legender bevaret og vitaliseret, idet de blev gennemsyret med religiøse og filosofiske betydninger. Gudekredsen danner den egyptiske kabbala med ti guder og gudinder. Gudekredsen repræsenterer ikke alene universelle kræfter, kvaliteter og processer, men også den guddommelige hensigt med skabelsen og menneskeheden. De gamle egyptere mente, at mennesket kan forbinde sig med et højere princip og blive en del af en guddommelig oplevelse. Den samme idé møder man i nutidens åndsvidenskab. Egypterne forsøgte at bringe Himlen ned på Jorden. Gudernes kvaliteter skulle udtrykkes i menneskets liv. Landet blev derfor ledet af et visdomshierarki, der bestod af ypperstepræster og -præstinder. Og landets og templernes ledelse var en nøjagtig kopi af det egyptiske gudehierarki. Liv og død er hinandens forudsætninger. Begravelsesritualet havde derfor stor betydning, og i bogen beskrives og fortolkes ritualets forskellige faser − herunder mumificeringen. Bogen giver ikke alene en beskrivelse af, hvordan egypterne balsamerede de afdøde, men også hvorfor. Guder, Gudinder & Gudemennesker afslører i det hele taget sublime makrokosmiske og mikrokosmiske sandheder, som ikke alene giver dyb indsigt i de gamle egypteres livsforståelse, men desuden er relevante for åndeligt søgende i nutiden. INDHOLD: ForordIntroduktionDe tre store skaberguderDen egyptiske gudekredsKhepera - den mystiske skarabæGudernes storfamilieVisdomshierarkietEfterlivets landMumificeringens hemmelighederReligiøs revolutionSymbolernes skjulte sprogIndeks

Henry James gennemførte i 1882 en række rejser rundt i Frankrig ud fra mottoet: "Frankrig er måske Paris, men Paris er ikke Frankrig." James' guidebog er en sprænglærd og fascinerende blanding af kultur- og arkitekturkritik, tips og ideer til rejsen og ikke mindst betragtninger om stort og småt med referencer til den klassiske litteratur. En tur rundt på den ”gamle” verdens præmisser. Ventetid, støv, dårlig mad, ubekvemme hotelværelser og ikke mindst et rigidt og langsommeligt transportsystem. I 1906 tager Edith Wharton hul på en rundrejse i Frankrig. I automobil og på bagsædet sidder ingen ringere end Henry James. Whartons tekst indvarsler den moderne tid og den moderne turisme, hvor den rejsende ikke er afhængig af jernbanespor, hestevognes planlagte ruter, men også et opslidende, tidskrævende og ineffektivt europæisk vejnet. Whartons tekst er en dybt original, tankevækkende og indsigtsfuld tur med afstikkere, omveje og indskydelser rundt i et Frankrig, der ikke findes længere.

Paul Veyne rejser med sin bog en fascinerende og enestående gravsten over en næsten forsvunden by og tegner en modvægt til IS og deres destruktive terrorisme, der tilbage i 2015 ødelagde store dele af den unikke ruinby.Bogen er rigt illustreret."I mit professionelle virke inden for studiet af den græsk-romerske antikke verden er jeg hele tiden stødt på Palmyra. Efter Islamisk Stats ødelæggelse af Palmyra er en hel side af vores kultur og genstanden for mine studier brutalt blevet sprængt i stumper og stykker.Hvorfor hærge nogle uskadelige mindesmærker fra en længst forsvunden tid (eller sætte dele af dem til salg)? Hvorfor skulle de ødelægge dette Palmyra, som var optaget på UNESCOs verdensarvsliste? Og hvorfor alle disse massakrer, heriblandt afstraffelsen, torturen og hals-hugningen i 2015 af Palmyra-arkæologen Khaled al-Assaad, som denne bog er tilegnet?Trods min høje alder var det min pligt som tidligere professor og som almindeligt menneske at udtrykke min bestyrtelse over denne uforståelige ødelæggelse og tegne et billede af Palmyras forgangne pragt, som man kun kan stifte bekendtskab med i bøgerne nu". PAUL VEYNE

Et terrorangreb i Kerteminde? Umuligt, tænker politikommissær Karl Georg Bentzen. Kerteminde er vel det sidste sted man ville vælge. Men signalerne var ikke til at overse, signaler opsnappet af Interpol og videresendt til dansk politi. Hvad han ikke vidste, dengang, var at en lokal bande ved tilfældets (u)gunst havde fået kontakt med ISIS-bagmænd, der ville bruge Kerteminde som indgangsport til det danske marked – markedet for heroin. Flygtningestrømmene op gennem Europa og de vanskeligheder de har medført med grænselukninger og øget grænsekontrol har vanskeliggjort den illegale transport af heroin, de forbudte stoffer der især kommer fra Afghanistan, verdens største heroinproducent, men en ny og potent spiller dukker op på markedet, Islamisk Stat, og man tilbyder at sikre de illegale varers transport, men under forudsætning af at der på modtagerstedet organiseres markante begivenheder, der kunne demonstrere organisationens tilstedeværelse og magt. Skulle fiskerihavnen i Kerteminde, funderer Bentzen, virkelig være udset som det sted, som banderne vil benytte i den illegale trafik, og tilsvarende være offer for horrible angreb? Politikommissær Karl Georg Bentzen og hans folk står nu overfor en voldsom udfordring, ikke kun at standse den illegale transport af stoffer, men i høj grad også at forhindre de planlagte voldsomme begivenheder i fredelige Kerteminde ...

Det er naturligvis svært at forudsige, hvordan Islamisk Stats fremtid bliver, nu hvor den er presset fra alle sider. Men dens militære nederlag vil ikke være en løsning på noget som helst, medmindre man forholder sig til, hvorfor den fik så stor succes i starten. De tidligere mandatmagter har meget svært ved at påtage sig ansvaret for deres koloniale fortid. Mange af de idealer, koloni- og især mandatmagterne påberåbte sig i Oplysningstidens navn, har stået i modsætning til den reelle undertrykkelse, der blev udøvet i disse samfund. Men en lang historisk periode er nået til ende: Vi vil aldrig genfinde det Mellemøsten, vi har kendt i det seneste århundrede. Når man starter en krig uden at have noget politisk projekt, har man så ikke tabt den på forhånd? Det er den fælde, Islamisk Stat har lagt ud for de vestlige demokratier, for hvilke den udgør en reel dødstrussel. Vi må lære af historien og også bruge denne viden til at bekæmpe den.