Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Enhver islænding ejer mindst én variant af den velkendte islandske trøje, den såkaldte lopapeysa, der med sin runde hals og sit mønsterstrikkede bærestykke betegnes som nationalikon for islandsk kulturidentitet.Lopapeysaen har i generationer varmet både mænd og kvinder – store som små – og videreudvikles nu i moderne farver og snit i norske Tove Richters skønne strikkebog Strikkesaga. Tove Richter bringer heri 40 varianter, der alle ledsages af detaljerige diagrammer, trin-for-trin-billeder samt introduktion og vejledning til rundstrik, farvevalg, garntyper og -kvaliteter.Strikkesaga rummer tilmed basisopskrifter til vanter og huer med rib eller rullekant, der alle kan påføres netop dét mønster og de farver, du ønsker dig.
Her er 27 spændende opskrifter på lune og nemme islandske trøjer, vanter og huer. Det burde være muligt for alle at finde en trøje, der passer, både til børn og til voksne. Bogens mange smukke billeder giver et godt indtryk af, hvordan den færdige model kommer til at se ud. Alle mønstrene er enkle og i farver, og det gør dem lettere både at læse og forstå.Nu er der ingen, der behøver at fryse!
Spørgsmålet som rejses i denne bog er, om stednavne kan give os valid viden om førkristen religion i almindelighed og om førkristne kultsteder i særdeleshed. Bogens forfatter giver et ubetinget ja, stednavne kan kaste lys over både religion og kult, og stednavne kan udpege steder, hvor mennesker i førkristen tid har været samlede for at dyrke deres guder – kultsteder.
Slavepræsten er en nyfortolkning af præsten Oluf Egilssons (1564-1639) korte beretning. Den blev første gang trykt og udgivet på dansk i 1740. Fortællingen begynder, da de islandske Vestmannaøer i 1627 bliver angrebet af muslimske sørøvere, fortsætter med beretningen om deres tid som slaver i Algier og ender med, hvordan det mirakuløst lykkes en stor del af dem at vende hjem igen.
denne roman handler om noget så enkelt og sammensat som: nutidens højhastighedsfortravlede og mobiltelefonerende mennesker i det Herrens år 2022 den ærgerrige, snarrådige, empatiske og purunge filminstruktør Johannes Andersen sætter et forrygende – og alarmerende – fokus på den københavnske trafik sammen med sit filmhold bestående af: eskimoiske Augo, tjekkiske Raisa, islandske Valhildur og finske Juha læs romanen før din nabo, over- og underbo og trafikministeren
Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Denne oversættelse indeholder samtlige digte i Eddaen og er forsynet med en generel indledning til Eddadigtningen og en kort indledning til hver af de to dele - gudesangene og heltesangene. Desuden har hver afdeling et kapitel med anmærkninger og noter til de enkelte kvad. Olaf Hansen udgav sin oversættelse i 1911 og var påvirket af den tids forskning og forsøget på at finde ind til digtenes oprindelige form. Dette fremgår både af hans disposition og af noteapparatet.
Die Bedeutung der Physiologus - und Bestiarientradition im nordeuropäischen Mittelalter wurde bislang vorwiegend an zwei Artefakten des frühen 13. Jahrhunderts bemessen: den isländischen Physiologus -Fragmenten AM 673 a I/II 4to. Die allegorischen Tiernarrative dieser produktiven und variationsreichen Text- und Bildtradition hinterlassen jedoch darüber hinaus an vielen weiteren Stellen ihre Spuren. Ziel dieses Bandes ist, dem nordeuropäischen Kulturraum einen Platz im Forschungskomplex um Physiologus und Bestiarien zuzuweisen. Im Zentrum steht die Analyse der von Lateineuropa ausgehenden Transferwege des Text- und Bildmaterials und seiner Niederschläge in unterschiedlichen Medien und literarischen Gattungen des Nordens. Neben den isländischen Physiologi mit ihrem engen Bezug zur englischen Bestiarientradition demonstrieren Beispiele aus Enzyklopädik, religiöser Literatur und den originalen riddarasögur des Spätmittelalters das breite Spektrum der nordischen Physiologus - und Bestiarienrezeption. Das Buch untersucht die Modalitäten und Resultate solcher kulturellen Transfers und präsentiert damit zugleich einen ausführlichen Überblick über Berührungspunkte des Nordens mit der lateineuropäischen Physiologus - und Bestiarientradition.
In dieser Studie wird anhand der rationalen Philologie die Entwicklung der historischen Frankenkönigin Brunichildis (¿ 613) zu einer literarischen Figur in drei Hauptvarianten untersucht: Im Nibelungenlied erscheint Brünhild als Königin, in den isländischen Texten als Walküre, in den kontinental-skandinavischen als Burgherrin. Es gilt als gängige Annahme, dass Heldenlieder lange vor der schriftlichen Fixierung mündlich überliefert wurden. Der rationalen Philologie zufolge begann dagegen die schriftliche Tradition mit dem Nibelungenlied. Laut der Schriftlichkeitsthese beruht dieses Epos allein auf Handschriften und gelangte frühzeitig nach Skandinavien. Dort diente es zuerst als Vorlage für Snorris Edda, welche wiederum die Lieder-Edda und die Völsungasaga anregte, später für die norwegische Thidrekssaga und die schwedische Didrikskrönikan.
Hef verið langdvölum í Flórens á Ítalíu við listsköpun auk þess að bæta við mig námi í textílhönnun í listaháskóla þar ásamt ítölsku- og menningarnámi. Ég hef einnig verið með listsmiðjur í Kaupmannahöfn, í Svíþjóð, Sydney og Melbourne í Ástralíu s.l. 15 ár. Blandaði saman við þetta námi við Meistaraskólann, útskrifaðist 2019 með láði og var verðlaunuð af Samtökum Iðnaðarins fyrir framúrskarandi námsárangur. Kenni sjálfstæð námskeið í textíl, bæði tví- og þrívíddar aðferðir.
"An in-depth, accessible history of Old Norse-Icelandic literature, this book provides analysis of all key genres in this celebrated body of writing and of their literary and historical contexts. Through essays by internationally distinguished scholars, it presents a fresh, unified, authoritative guide for specialists, students and general readers"--
This white paper is part of a series that promotes knowledge about language technology and its potential. It addresses educators, journalists, politicians, language communities and others. The availability and use of language technology in Europe varies between languages. Consequently, the actions that are required to further support research and development of language technologies also differ for each language. The required actions depend on many factors, such as the complexity of a given language and the size of its community. META-NET, a Network of Excellence funded by the European Commission, has conducted an analysis of current language resources and technologies. This analysis focused on the 23 official European languages as well as other important national and regional languages in Europe. The results of this analysis suggest that there are many significant research gaps for each language.A more detailed expert analysis and assessment of the current situation will help maximise the impact of additional research and minimize any risks. META-NET consists of 54 research centres from 33 countries that are working with stakeholders from commercial businesses, government agencies, industry, research organisations, software companies, technology providers and European universities. Together, they are creating a common technology vision while developing a strategic research agenda that shows how language technology applications can address any research gaps by 2020.
”Her sidder jeg med hele mit liv vendt på hovedet på grund af nogle fingre, som kortvarigt befandt sig det forkerte sted.” Alle muligheder synes at ligge åbne for den unge, talentfulde kvinde, som fortæller sin historie i Autopilot. Hun har gode venner, en kærlig familie og er på vej til en spændende optagelsesprøve ved musikkonservatoriet i København. Men efter en fest i juledagene, hvor en af hendes venner forgriber sig på hende, har hun mistet forbindelsen til sig selv og sine nærmeste og er ude af stand til at føle andet end en mærkværdig ligegyldighed over for verden omkring sig. Autopilot er en rørende, moderne fortælling, som på realistisk vis beskriver konsekvenserne af et overgreb og handler om, hvordan man finder vej ud af mørket igen. Bogen vandt i 2020 konkurrencen Nye Stemmer i sit hjemland, Island.
A compelling argument that far from developing in a literary vacuum, saga literature interacts in lively, creative and critical ways with one of the central genres of the European middle ages.The relationship between that most popular of medieval genres, the saint's life, and the sagas of the Icelanders is investigated here. Although saga heroes are rarely saints themselves - indeed rather the reverse - they interact with saints in a variety of ways: as ancestors or friends of saints, as noble heathens or converts to Christianity, as innocent victims of violent death, or even as anti-saints, interrogating aspects of saintly ideology. Via detailed readings of a range of the sagas, this book explores how saints' lives contributed to the widening of medieval horizons, allowing the saga authors to develop multiple perspectives (moral, eschatological, psychological) on traditional feud narratives and family dramas. The saint's life introduced new ideals to the saga world, such as suffering, patience and feminine nurture, and provided, through dreams, visions and signs, ways of representing the interior life and of engaging with questions of merit and reward. In dialogue with the ideology of the saint, the saga hero develops into a complex and multi-faceted figure. Sian Gronlie is Associate Professor and Kate Elmore Fellow in English Language and Literature at St Anne's College, Oxford.
An examination of how greatly the sagas and other literature of Iceland shaped the poems of William Morris.The work of William Morris (1834-1896) was hugely influenced by the medieval sagas and poetry of Iceland; in particular, they inspired his long poems "e;The Lovers of Gudrun"e; and Sigurd the Volsung. Between 1868 and 1876, Morris not only translated several major sagas into English for the first time with his collaborator the Icelander Eirikur Magnusson (1833-1913) but he also travelled on horseback twice across the Icelandic interior, journeys which led him through the best known of the saga sites. By looking closely at his translations of the sagas and the texts on which he based them, the journals of his travels in Iceland, and his saga-inspired long poems and lyric poetry, this book shows how Morris conceived a unique ideal of heroism through engaging with Icelandic literature. It shows the sagas and poetry of Iceland as crucial in shaping his view of the best life a man could live and spurring him on in the subsequent passions on which much of his legacy rests. IAN FELCE gained his PhD from Cambridge University.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.