Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Min store bog om følelser er en dybdegående og indsigtsfuld bog skrevet af den anerkendte forfatter, Stéphanie Couturier. Bogen, som først blev udgivet i 2019, er en uundværlig ressource for dem, der ønsker at forstå kompleksiteten af vores følelser bedre. Genrene spænder vidt, men fokuserer primært på psykologi og selvudvikling. Couturier har en unik evne til at formidle komplekse emner på en letforståelig måde, hvilket gør denne bog tilgængelig for alle, uanset forudgående kendskab til emnet. Udgivet af Forlaget Bolden, denne bog er et must for enhver, der er interesseret i at dykke dybere ind i verdenen af følelser og selvforståelse. Tag et dyk ind i denne berigende læseoplevelse og opdag de mange lag af dine egne følelser.
Det starter med en bytur. Værtshusuorden, en voldsom anholdelse. To år senere skal der fældes dom i sagen. Hvem kan huske hvad der egentlig skete. To betjentes ord mod en borgers. En bagatelsag. Det bliver til en behandlingsdom på fem år.Fem år i det psykiatriske system. Fem års destruktion. Fem års stilstand. Fem år som død, som ingenting, som patient. Fem års ødelæggelse, tilintetgørelse, knuste drømme, uddannelse, jobs, relationer. Fem års gøren svag. Fem års hjælp.HJÆLP er Jacob Skyggebjergs vidnesbyrd fra det bizarre forløb, han i perioden 2008-2013 var igennem med en behandlingsdom og det psykiatriske system, der forvalter sådan en. Det starter med en næsten uskyldig bytur i Vejle, og det slutter med udgivelsen af debutromanen Vor tids helt og det gennembrud, den afstedkom. Men HJÆLP er mere end et vidnesbyrd om turen gennem psykiatriens ofte umenneskeliggørende maskineri. Det er også et desperat råb om hjælp, et ungt menneskes insisteren på menneskelig forståelse fra et system, der insisterer på systemets forståelse.
Amalies lillebror, Oscar, har fået alle de store gaver!Det er uretfærdigt, synes Amalie, og kan pludselig mærke ... den fæle JALOUSI.Det er ikke rart, men alting løser sig ...En historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan man overvinder sin jalousi.
Lev Tolstojs forfatterskab omfatter en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Dette livssyn kommer især tydeligt frem i den ældre Tolstojs fortællinger og kortromaner som i Herre og tjener og Ivan Ilíitsj’s død samt i en mere radikal version i Kreutzersonaten.I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her."Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen"Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." - Anton Tjekhov"Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland
Vrede, frygt, glæde, jalousi, tristhed, stolthed, generthed … En inspirerende aktivitetsbog, som handler om følelser, og som støtter barnets udvikling! Bogen indeholder 48 sider og er fyldt med sjove og kreative opgaver, som støtter barnet i at identificere, italesætte og takle alle de mange følelser, vi har indeni. Det er terapeut og forfatter Stéphanie Couturier som har udviklet opgaverne. Hun arbejder til daglig med børn og deres følelsesmæssige udvikling. Opgaverne indeholder en legende tilgang med klistermærker, humørhjul og et huskespil med følelser.
"Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).
Laura flytter til en ny by med sin familie.Men noget har gemt sig i en af flyttekasserne - FRYGTEN.Det kan være svært at være ny - men alting løser sig ...En historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan man overvinder sin frygt.
Min lille bog om følelser: Vrede er en dybdegående og tankevækkende bog, der er skrevet med det formål at hjælpe læserne med at forstå og håndtere vrede. Denne bog er en uvurderlig ressource for enhver, der ønsker at lære mere om denne stærke følelse. Den er skrevet af en ukendt forfatter og blev udgivet af Forlaget Bolden i 2020. Genren for denne bog er selvudvikling, og den er skrevet på en letforståelig måde, der gør det muligt for læserne at forstå og relatere til indholdet. Denne bog er en fremragende tilføjelse til enhver bogsamling og er et must for enhver, der ønsker at forstå og håndtere deres vrede bedre. Forlaget Bolden er kendt for at udgive bøger af høj kvalitet, og denne bog er ingen undtagelse. Den er både oplysende og inspirerende, og den vil uden tvivl hjælpe dig med at navigere i dine følelser.
Jacob Skyggebjergs Bonnie-&-Clyde-agtige roman Jalousigennemspiller på klassisk vis den store kærligheds rus med øjnessvimlende dyb etc. – og den store kærligheds opløsning ved hovedpersonen HPs altødelæggende jalousi. Jeg har sagt det før: Jacob Skyggebjerg kan det hele. Dette lille kammerspil, som Jalousi dybest set er, ikke kun bekræfter talentet, men fuldbyrder det. Man kan heller ikke med sin tredje bog blive ved med at nøjes med prædikatet talentfuld. Nu skal det være.Efter den obligatoriske komme-til-hovedstaden-og-falde-dybt-roman Vor tids helt – i tradition med Johs. Jørgensens små mester-romaner fra begyndelsen af 1890erne eller Johs. V Jensens Danskere og Ejnar Elkjær – og den store satiriske samtidsroman Hvad mener du med vi strammes grebet, formatet er mindre og til at styre og så gør det for alvor ondt.Samsine og HP er det unge par. De lever livet hårdt, på samfundets skyggeside, i en af kommunen anvist bolig etc, det skal gå galt. Nattesjov og druk og almindelig utilpassethed. De rige får deresbekomst, der lægges ikke fingre imellem, det er på den vis også enfortælling om samfundsklasser. Men det er noget så banalt som jalousi,noget så ædende, der ødelægger ikke alene forholdet, men også HP, så han til sidst krabber rundt som en anden idiot. Idet han på detektiv-manérkortægger Samsines færden hin ulyksalige aften.Men når det gør så ondt, er det fordi, Jakob Skyggebjerg formår at levendegøre sine personer. Selv om de er outlaws – hvad det end betyder, outlaws – er de præcist som alle vi andre: legesyge, drillesyge, frem for alt: kærlighedshungrende … og for hans vedkommende sygelig jaloux.Hun er af småborgerlig herkomst og elsker alt, hvad der er småborgerligt, hygge og fødselsdag og kat, mens Han er en skide proletar, som aldrig kan blive andet end proletarisk oguformående med hensyn til bordskik og hvordan man håndtererparforholdets vanskeligheder.Klimaks i den henseende: han brækker hendes arm.Men iøvrigt er de to, hun og han, så meget mere, end hvilken klasse de kommer fra. Med hensyn til vildskab er de lige vilde, eller – man tror det næppe – hun distancerer ham. Hun kan ikke få nok, der skal flere øl til, mere vin. Hun er på mange måder et barn, han en sensymbolistisk drømmer.Som sagt: Der er noget Bonnie & Clyde over dem. Deklarer den, man bliver ved med at tro, de klarer den, det kan ikke væreandet, når vi elsker dem så meget, og alligevel går det galt. Vi ved det godt. – Jeg kan sagtens se Jalousi som film. Men så skulle Ingmar Bergmann genopstå, for det er det, det er. I sidste instans. Et satans psykologisk drama.— Et kammerspil.
Bådehuset handler om den sommer som netop er forbi og ungdommen som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde. I foråret 2007 modtog Fosse Svenska Akademiens nordiska pris, ´den lille nobelpris´. Jon Fosse (f. 1959), har siden debuten i 1983 udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet mere end 20 dramaer som flittigt opføres på Europas teaterscener. Bådehuset (1989) er Fosses mest læste roman og indgår i dag som pensum i norske skoler. I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, og han kaldes ofte vor tids Ibsen. Bådehuset handler om det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham som han nu prøver at skrive sig ud af. Uddraf af anmeldelser: »... romanen fra 1989 rammer lige dér i centralnervesystemet, hvor den norske mester ud i puritanisme og repetitioner har sat sig som en art velklingende tinnitus siden det første danske Fosse-boom på 1990´ernes teaterscene. Og pludselig hører man atter det hele, skærende klart og uafviseligt som en postmoderne, nordisk komposition - fjorden, der giver og tager, bruser og tier og lever sit dobbeltbundne symbolske liv med hilsener til salig Ibsen.« - Lise Garsdal, Politiken »Jon Fosse har en nærmest henkastet, hviskende og diskret forfatterstil, og allerede i denne tidlige roman, som er blevet en norsk nyklassiker, havde han udviklet det lavmælte til perfektion.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen
Victor skal på ski med sin familie og sin bedste ven, Tim.De har det rigtig sjovt, men en dag får Tim hjemve.Det kan være svært, men så hjælper ... den store GLÆDE.En historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan man finder glæde.
Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv."Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" - Bo Tao Michaëlis, Politiken"Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." - Lilian Munk Rösing, Information"Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." - Kathrine Lilleør, Berlingske
Asta har været på besøg hos bedstefar og bedstemor, og nu skal hun hjem. Hun savner dem rigtig meget og er ked af det.Asta får besøg af den tunge TRISTHED ... og så er det godt med familie og gode venner!En historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan man overvinder sin tristhed.
Sortsyge er en direkte oversættelse af det svenske ord for jalousi: Svartsjuka. Romanen handler om 24-årige Freja, der indgår i et polyamorøst forhold med svenske August. Mens August ser mange andre kvinder, vil Freja til sidst kun se ham. Jalousien vokser og fylder alt, hun spiser ikke, og hun sammenligner sig konstant med Augusts andre kvinder på Instagram. Dertil kæmper hun med modstridende følelser i forhold til de idealer, hun gerne vil efterleve. For at komme jalousien til livs beslutter hun sig for at opsøge de andre kvinder,som August ser, og her møder hun Fanny ... Cecilie Bødker er uddannet art director og fotograf på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har taget presse- samt forsidebilledet til bogen samt ageret model.
Sofus bor sammen med sin far, mor og storebror - og sin elskede hund, Herkules. Men af og til føler han sig alligevel lidt alene... og så føles det rart at mærke kærligheden.En historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan genkender kærligheden.
Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse. Overtalelses heltinde, Anne Elliot, er den ældste af alle Austens heltinder, og bogen beskriver en dybere og mere moden kærlighed, end man er vant til fra Austens øvrige romaner. Desuden er det den eneste af hendes bøger, hvor helten ikke er aristokrat, men en mand fra mere beskedne kår, der har arbejdet sig til sin formue. "En meget fin og vittig og rørende historie om en ung pige, der engang lod sig kue til at sige nej til sin elskede, fordi han var fattig og nu møder ham igen, da han er blevet rig. Forbavsende er den spænding, som Austen kan oparbejde, om de to mennesker nu får hinanden." - Bent Mohn, Politiken "Det er en bog om modenhed og godhed og kvindesind, og den er ikke bare morsom, men også gribende. Jane Austens bøger er med hendes egne ord 'noget der udvider ens viden om arten menneske'" - Poul Borum, Ekstra Bladet
Sofokles´ Antigone, som opførtes første gang i Athen for knap 2500 år siden , har ikke siden ophørt med at inspirere både ved løsning og opførelser, er bearbejdet af talrige dramatikere og instruktører og er stadig i sin problemstilling så aktuel som ved sin førsteopførelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen. Otto Steen Dues oversættelse er udarbejdet til opførelse, altså i bevidstheden om at replikkerne skal kunne stå uden nogen form for noter. Dues gengivelse af Sofokles´ mesterværk er mundret dansk, og det støv som unægtelig hviler over forgængernes oversættelser, er grundigt pustet væk. Den vil utvivlsomt vække betydelig opmærksomhed i den litterære verden og i lighed med hans øvrige værker få mange læsere.
Åsa har opfostret sin søn alene, og deres forhold har altid været tæt. Hun tager tætheden for givet, indtil den dag alt pludselig ændrer sig: Han får en kæreste. MOA HERNGREN er svensk forfatter, journalist og tidligere redaktionschef for svensk Elle. SVIGERMOREN er første bog i en planlagt romantrilogi om forliste familiesammenhold, anden bog, SKILSMISSEN, udkommer i Danmark i 2025. Åsas søn og hans nye kæreste mangler pludselig et sted at bo, og Åsa inviterer dem til at flytte ind hos hende. Hverdagen med det unge par stiller nye krav til mor-søn-forholdet. Åsa strækker sig langt for at få en god relation til sin svigerdatter, men bestræbelserne tolkes som utidig indblanding. Da Åsa med de bedste intentioner snubler over en viden, der ikke var ment for hendes øjne, er det optakten til en sønderrivende familiekonflikt. Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst. Men er anklagerne hans egne, eller har nogen lagt ham ordene munden? Under alle omstændigheder står det hende snart klart, at hun ikke længere er den vigtigste person i sønnens liv, og at den position er overtaget af svigerdatteren. Situationen spidser til, da Åsas egen mor falder bort, og hun er på egen hånd og uden nogen til at bakke sig op. SVIGERMOREN og SKILSMISSEN har fanget læserkredse over hele Sverige, hvor spørgsmålet om, hvem af hovedpersonerne der fortjener læserens sympati, har antændt debatten.
Erik skal afsted på koloni for første gang. Han er lidt usikker, for han har fået besøg af ... den lille GENERTHED.Det kan godt være svært - men alting løser sig ...En historie, der støtter barnets følelsesmæssig udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan man overvinder sin generthed.
Villads elsker at bygge huse og slotte, men det er ikke altid, tingene går, som han vil. Så hjælper det at være tålmodig og prøve igen ... og igen ... Og når det lykkes, så kommer ... den store STOLTHED.En historie, der støtter barnets følelsesmæssige udvikling - med øvelser og gode råd til, hvordan man overvinder sin tristhed.
Kan man få et ukorrekt juleønske opfyldt? Sigga får en lillebror juleaften. Det var ikke lige den julegave, hun havde ønsket sig. Lillebror fylder det hele, og julen er ved at drukne i gylp, babygråd og modermælk. Men heldigvis findes julemanden, og han er lidt af en røver ... “Fantastiske illustrationer” ★★★★★ 5 STJERNER i Jyllands-Posten “Stine Josefine Dige har en kæk og mundret stil, som helt sikkert vil få små læsere (lyttere) til at fryde sig. (...) Charlotte Pardis tegninger er som altid indtagende og humørfyldte, men med en helt nødvendig kant.” – Weekendavisen“Man bliver både glad og oplyst” ♥♥♥♥ i Politiken “Kandidat til at blive årets mest politisk ukorrekte børnebog (...) julehittet til de børn der har fået nye søskende for ikke så længe siden.” – Bogvægten.dk “Den oplagte bog til alle storesøstre og storebrødre her til julen.” – Når-mor-taler “En herlig fortælling om alle de følelser der helt sikkert trænger sig på, hvis man er storesøster eller storebror, og den lille ny i familien tager al opmærksomheden. (...) En helt oplagt bog til alle med små søskende, fortalt med indlevelse og masser af humor.” – Bogtanken.dk
Fantasy med fire piger, der er stjernevenner. De har hver en dyreven og forskellige magiske evner.Tror du på magi? Det gør veninderne Maja, Inger, Lotte og Sanne. Og da de møder stjernedyrene, udfolder en verden med magiske eventyr sig. Pigerne må bruge deres stjernemagi til at bekæmpe mørk magi.Sød historie med både veninde-problemer som jalousi og spænding, med kampen mod de mørke og ukendte kræfter. Det er uhygge på den hyggelige måde. De søde tegninger passer rigtig fint til historien. Bogen kan læses selvstændig. Anbefales varmt til både PLC og folkebiblioteker.LektørudtalelsenLix 24,6 ml=8,4 lo=16,2
TÆNK SELV-bøgerne er lavet til alle, som har lyst til at tænke selv, og til at jonglere med spørgsmål, som handler om alle de vigtige ting – om en selv og de andre, om livet og om den verden, vi lever i. Tænk selv-bøgerne er en hjælp for voksne, som vil tale sammen med børn, og ikke bare give dem færdige svar. Bøgerne er fyldt med humoristiske tegninger, der sætter fantasien i gang og hjælper forståelsen på vej, når de mange spørgsmål forbindes med kendte situationer fra børn og voksnes hverdag. I “Hvad tænker du om følelser?” møder du seks store spørgsmål og mange svar. Men de bedste svar er dem, du selv giver – alene eller sammen med andre.Er du bange for at tale alene foran klassen? Er du jaloux på dine søskende? Hvordan ved du, at dine forældre elsker dig? Er det godt at være forelsket? Hvorfor skændes du med dine venner? Er det bedst at være alene eller sammen med venner? At tænke er en leg! Fra 7 år.
Der er 536 grunde til at lytte til denne bog. Det er antallet af kvinder dræbt i Danmark mellem 1992 og 2016. I de senere år er kvindedrab kommet på den internationale dagsorden og har også fået en øget bevågenhed herhjemme. Langt de fleste kvinder bliver dræbt af en mand, oftest i deres eget hjem og stort set altid af en i deres familie eller blandt deres nærmeste. Hverken eksperter, politikere eller meningsdannere er nødvendigvis enige om, hvad vi som samfund kan og skal gøre ved det. Men faktisk findes der forskning, som har identificeret en række faktorer, der øger risikoen for drab på kvinder – og som dermed også åbner for en mulighed for at kunne forudsige og forebygge dem.I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab.Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.
Verden er stor og lidt skræmmende for Lille Bjørn, som bekymrer sig om alting. Men så har Lille Bjørns nye ven en god løsning - en bekymringskasse!Denne historie handler om, hvordan børn kan føle bekymring og uro, og viser, hvordan venskab kan overvinde bekymring.Andre bøger i serien "Mig og mine følelser":Flodhest bliver sur, Løve er genert, Pingvin føler sig udenfor
Lille Flodhest bliver af og til så sur, at den er lige ved at eksplodere. Men en dag kommer en uventet ven susende og viser, hvordan man kan slippe af med sin vrede ...Alle børn bliver indimellem vrede. Denne historie handler om, hvordan det kan hjælpe at tale sammen og stille og roligt prøve at forstå vreden.Andre bøger i serien "Mig og mine følelser":Bjørn er bekymret, Løve er genert, Pingvin føler sig udenfor
Lille Pingvin føler sig udenfor. De andre pingviner vil ikke lege med dem. Men så en dag finder den et magisk og anderledes sted - og får nogle helt nye venner!Denne historie handler om, hvad der sker, når man føler sig afvist eller udenfor, og viser, hvordan man kan bryde følelsen af ensomhed.Andre bøger i serien "Mig og mine følelser":Flodhest bliver sur, Bjørn er bekymret, Løve er genert
Nu i ny andenudgave! Alt hvad lille monster laver, er smukt og fint. Store Monster kan ingenting! Han bliver mere og mere ked af det, men det lægger lille monster ikke mærke til. Alt, hvad Store Monster laver, er mislykket og forkert. Hvad skal han gøre? Store monstre græder jo ikke… “En sjov og god samtalebog for de mindste og deres forældre.” – Weekendavisen “Lektion i jalousi … rykker ved forestillingen om, hvad en storebror kan og bør.” – Fyens Stiftstidende “… dette vellykkede nordiske gruppearbejde af en bog … bevæger sig elegant på kanten af retro.” – Politiken “… en herlig billedbog som tager fat på et stort emne … øm indlevelse og flotte tegninger … Det er tydeligt, at bogen fanger børnene på det rigtige ben: Hvad de synes er sjovt og underligt.” – Fortællingen.dk
Velskrevet domestic noir spændingsroman med masser af twists man på ingen måde kan forudse. Skiftet i synsvinkler fungerer supergodt, og man vil bare gerne vide hvordan det hele ender - Lektør, DBCSam og Annie er nygifte og klar til at starte et liv sammen. De flytter til en stille forstad til New York City, men til Annies store skuffelse er hun alene det meste af tiden, mens Sam, der er terapeut, arbejder til langt ud på aftenen på sit hjemmekontor. Da Annie opdager, at hun gennem en skakt kan følge med i alt, hvad der snakkes om på Sams kontor, bliver dagene lidt mere spændende, men det hele tager en tragisk drejning, da Sam tager afsted en morgen og ikke kommer hjem igen. Bortførelser begås ofte af offerets nærmeste, men er det tilfældet med Sam?Aimee Molloy er kendt for hendes velkonstruerede domestic noir-plots, der overrasker og udfordrer læseren.Til fans af GONE GIRL og BIG LITTLE LIES kommer her endnu en domestic noir thriller fra bestsellerforfatteren Aimee Molloy.
8 af de skønne historier om Lille Krokodille samlet en STOR bog.Den STORE bog om Lille Krokodille er en samling af bøger om den højtelskede krokodille og hans bedsteven isbjørn.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.