Bøger om Jens Langkniv

Jens er nu blevet fredløs og gemmer sig i skoven, inden han flytter ind i Daugbjerg kalkgrube, hvor han gemmer sig i en hule inderst inde. Han lever af jagt og fiskeri, og på en af sine ture møder han den kæmpestore Lille Hans ved Karup Å. Efter en kamp, hvor de begge falder i åen, bliver de venner, og Lille Hans flytter ind i hulen. Den nye herremand på Rosborg udpiner bønderne, og Bonde-Ole slår sig sammen med Jens og Lille-Hans, da hans kone og børn dør af svindsot. Kongens skatteopkræver kræver penge til kongens krigsførelse, men Jens og hans venner lægger en fælde, så de kan få fat i pengekisten og give pengene tilbage. Da Jens’ mor dør og skal begraves, bliver Jens fanget og smidt i fangehullet. Han bliver dømt til døden, men det lykkes hans venner at befri ham. Ved en fest i landsbyen møder Jens præstens unge kone, Claudine, som han bliver forelsket i. Da krigen kommer til Jylland, bliver Claudine bortført, og hun dør, idet Jens og hans venner forsøger at befri hende. Efter mange dramatiske begivenheder slutter Jens’ liv, da han kaster kniven for sidste gang.Uddrag af bogenJens er blevet fanget og dømt til døden. Han bliver ført uden for Viborg for at blive hængt i galgen: Øverst på galgebakken var der rejst en galge, som Jens skulle hænges i. Den bestod af to kraftige bjælker, der stod ret op i vejret, og oven på dem var der lagt en tværbjælke, som rebet hang i. (…) Da vognen nåede hen til galgebakken, blev Jens skubbet ned fra vognen og puffet hen mod galgen. (…) Foruden bødlen var præsten også kommet. Han bad Jens om at knæle ned på sine knæ, men det ville Jens ikke. (…) ”Nå, så kan jeg ikke gøre mere,” sagde præsten og skulle til at gå ned fra forhøjningen, da der blev uro blandt de mange, der stod nedenfor. Der skete et eller andet (…)Om forfatterenLeif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

Jens Langkniv er en dansk Robin Hood, der levede i begyndelsen af 1600-tallet i landsbyen Daugbjerg lidt vest for Viborg. Vi ved en del om ham, men meget er historier og sagn. Vi møder ham i romanen, da han er fyldt 10 år. Faren dør tidligt, så Jens bor alene hos sin mor i Mosehuset. Han finder en lang kniv i en mose, og den bliver han dygtig til at kaste. Det giver ham tilnavnet Langkniv. Han bliver gode venner med Morten, der er søn af herremanden på Rosborg, og de oplever mange eventyr sammen. Efter konfirmationen får Jens arbejde, og sammen med en kammerat driver han kvæg til markedet i Hamborg. De kommer ud for mange spændende oplevelser undervejs. På hjemturen bliver de udsat for røveri, hvor Jens bliver skudt, men overlever på mirakuløs vis. Hjemme igen møder Jens på kroen Laura, og de bliver kærester. Lauras far er mod deres forhold, og han overfalder Jens med fogeden og to stærke karle. Det lykkes Jens at forsvare sig ved at trække sin kniv og stikke den i fogeden, der dør. Derfor må Jens flygte. Her slutter 1. bog.Uddrag af bogen Jens og hans kammerater er på vej hjem fra studemarkedet i Hamborg, da de bliver overfaldet af tre røvere: ”Den tredje røver sigtede med sit gevær på Jens, og lige da Jens skulle til at springe på ham, skød han Jens i brystet, så han faldt forover fra vognen ned på jorden. (…) Jens lå helt stille på jorden med lukkede øjne. Hans kammerater så på hinanden: Var han død? Der var hul i jakken, hvor kuglen var gået ind. Det så ikke godt ud. Rasmus bøjede sig ned for at mærke, om han trak vejret. Jens var besvimet, og han trak vejret langsomt og besværligt, men han var i live. Rasmus åbnede Jens’ jakke for at se, hvor kuglen havde ramt. Mærkeligt nok kunne han ikke få øje på noget blod (…)” Om forfatteren Leif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

Lix: 20Han tog fra de rige og gav til de fattige. Han myrdede for at redde sin mor. Og han gemte sig langt under jorden. Jens Lang-kniv var både en helt og en skurk. Han var en dansk Robin Hood på den jyske hede. Her kan du læse om hans liv som fred-løs og hans kamp for fædre-landet. Og om den sidste gang, han kastede sin kniv – men selv blev ramt … Og du kan se, hvor der stadig er spor efter Jens Lang-kniv i dag.Danmarks skurke og helteNogle danskere har gjort noget tappert og heltemodigt. Dem husker vi som regel med glæde og stolt-hed. Men der er også danskere, der har gjort forfærdelige ting. Dem er vi ikke lige så glade for at huske på. Men både de danske SKURKE og de danske HELTE har været med til at skabe fortællingen om Danmark.

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.