Bøger om Johannes Jørgensen

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen. Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig. Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter. Uddrag af bogen Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov. Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser. Om forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) var som lyriker, prosaist, journalist og tidsskriftsudgiver en central skikkelse i firsernes og halvfemsernes danske litteratur. Efter sin konvertering til katolicismen i 1896 skrev han fortrinsvis helgenbiografier, men fra denne periode stammer også selvbiografien Mit Livs Legende (1916-28). Han boede med kortere afbrydelser i Assisi i Italien fra 1915 til 1953 og blev et stort navn i den katolske verden. Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Han har tidligere udgivet En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab (2019) samt bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab.

Jørgensens ungdomsromaner skal læses langsomt – teksten er malerier – og deri ligger rusen: At se de malerier, som forfatteren har skabt. Disse forevigelser af et menneskes sansninger i partikler af rum og tid. Teksterne er på den måde også et vidnesbyrd om det tabte – eller det i hvert fald overståede.Hos Johannes Jørgensen handler det om kunsten – selvfølgelig – og heri kunstnerens tilblivelse, kunstnerens vækst og herefter den voksende vilje til hele tiden at forfine kunsten.Jørgensens ungdomsromaner er en samling af Jørgensens værker, heriblandt: En fremmed (1890), Sommer (1892), Livets træ (1893) og Hjemvee (1894). Derudover er der teksterne Paradiset, Trædemøllen, Charles Baudelaire og Edgar Poe. Hans Otto Jørgensen har skrevet efterord til bogen.”Johannes Jørgensen var et geni… Han kom fra Svendborg til København som 16-årig for at blive student, men opgav studierne i 1888 og havde på et øjeblik, frem til han konverterede til katolicismen i 1896, skrevet fem små romaner 1888-1894, udgivet tidsskriftet Taarnet, introduceret og oversat bl.a. Baudelaire og Edgar Allan Poe og været på kant med Georg Brandes og J. P. Jacobsen og al deres realisme.” - Hans Otto Jørgensen