Bøger om Jung

Denne bog handler om historiens betydning. Den handler om opdagelsen af en glemt tekst fra middelalderen, hvor krop og kærlighed udtrykkes med religiøse billeder, og hvor vante forestillinger vendes op og ned. Bogen undersøger, hvordan den europæiske kulturs histories gemte og glemte tanker forstyrrer os, indtil de kommer op til overfladen. Den gør opmærksom på noget, vi måske har glemt – nemlig, at kristendommens opfattelse af kærlighed også rummer kroppen og det levede liv. Den schweiziske psykiater C.G. Jung (1875-1961) opdagede den hidtil ukendte tekst og brugte lang tid på at udforske den. Han var overbevist om, at fortidens viden rummer vigtige elementer for en dybere forståelse af os selv og vores aktuelle situation – indre som ydre. Vi kommer kun videre ved at indhente det glemte. Dette er en bog om Jungs fascinerende opdagelse, og hvad han mente at finde i den. Samtidig er bogen en grundig præsentation af Jungs forfatterskab, der ikke tidligere er set på dansk. Bogen er baseret på de originale kilder og rummer desuden en række uddrag og citater fra Jung, der aldrig tidligere har været oversat.

Bogen beskriver en metode til drømmearbejde, som bygger på en tilnærmelse af tre ellers oftest adskilte drømmeforståelser: den psykoanalytiske (denpsykodynamiske), den analytiske (jungianske) og den gestaltterapeutiske.Den lærer os at bruge drømme og symboler fra det ubevidste i vores egen udvikling. Jo mere vi ved, hvem vi er, desto bedre kan vi vælge – og desto bedre kan vi leve vores liv. Drømmearbejdet giver os således adgang til vigtige og nødvendige ressourcer.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med selvudvikling og lære sig selv bedre at kende.»I en tid, hvor der er så meget fokus på jeget og ansvar for egen lykke, er det en gave at læse denne bog og mærke forfatterens dybe ønske om at formidle tid til en proces, udvikling og vækst«. – Tidsskrift for psykoterapiJørgen Groth er cand.psych.aut., supervisor og specialist i psykoterapi. Han har egen praksis, er erfaren foredragsholder og arbejder med psykoterapi og drømmearbejde på et gestaltterapeutisk grundlag.

Ved at konfrontere hans teorier med moderne sprogvidenskab, biologi, antropologi, sociologi, religionshistorie og fysik forsøger Pia Skogemann at sandsynliggøre det progressive - ja, næsten visionære i Jungs teorier.

Tarotmesteren Sofie Golodnoff trækker det det ultimative kvindekort i bunken: Heltindens.Kortet sætter en person fri til at vælge (sig) selv. Tarottens store arkana, de 22 trumfer, er sindbilleder på Heltindens rejse: en arketypisk vej til indsigt, transformation og selvrealisering, som er tilgængelig for enhver, der føler sig draget af kortenes visdom.Kortene bliver her læst som en mytopoetisk udviklingsrejse, der sætter heltinden fri til at vælge (sig) selv.HELTINDENS REJSE er til dig, der ønsker at forstå de eviggyldige og dybere dynamikker, som eksisterer under overfladen, universets lovmæssigheder – så du kan leve i overensstemmelse med dit hjertes inderstekald og vælge din egen vej i livet – det C.G. Jung benævnte individuation.Læs om kortenes kendetegn og symboler, deres største gaver og udfordringer på vejen til at blive hel, og mærk den omsorg og kærlighed, arketyperne hver især møder dig med.Lær også at udregne og forstå de 9 tarotkonstellationer, tarottens svar på astrologiens stjernetegn. Når du kender og forstår dit personligheds- sjæls- og læremesterkort kan en indre og ydre rejse begynde.

Ideen om alkymisternes ‘Store Værk’ går langt tilbage i historien. En sen brug af udtrykket var meget fremme i alkymien i middelalderens Europa - og refererer til succesrig afslutning af transmutation fra et grundelement til guld eller frembringelse af ”de vises sten” - men især til personlig trans- mutation. Dette fænomen blev på ny studeret og diskuteret af Carl G. Jung.* Som en særlig form for indvielse var alkymi en egen vej til spirituel udvikling. Alkymi var i brug i oldtidens Egypten - og især i renæssancen. I Bibelen, efter den gådefulde ”Guldkalv” episode som afspejler en kultisk betydning, skulle israelitterne drikke vand, hvori Moses havde strøet guldstøv. Det stof er fra oldtiden kendt i alkymi som et særligt lægemiddel. Alkymiens senere fysiske bidrag til moderne videnskab er umådelige - og udvikledes til moderne kemisk industri, medicin og atomfysik, men uden at inkludere ånd som alkymisternes arbejde krævede.

For den rene er alting handler om dette at være mønsterbryder. Ikke pga. af fin uddannelse, høj løn eller palævilla, men ved at kunne bryde med en opvækst uden kærlighed. En sådan opvækst kan ellers nemt føre til giftige parforhold, forsømmelse af egne børn og misbrug. Hvad skal der til for at bryde mønsteret?En 50-årig kvinde har forladt sin anden, voldelige, ægtemand og bor på en sovesofa i sit byhus i København K. Hun lever et tilsyne­ladende selvstændigt, vellykket liv. Ved et tilfælde møder hun sin gamle rekrutkammerat, der er halvt grønlænder og ugift, en barnløs og introvert IBM-mand. Kvinden genkalder sig sin unge glæde ved manden, men grunder over, om hun kan byde ham det, der er blevet hendes liv; indre kaos og ydre succes. Og hun er midt i en ond skilsmisse, der vil ruinere hende. Frem af de to rekrutkammeraters nye venskab vokser hurtigt en stærk samhørighed. De er begge hjemløse - og tosprogede. Hun ud af at være mønsterbryder i traditionel forstand, han ved at tilhøre to kulturer uden at være hjemme i nogen af dem. Først sent og måske for sent tør hun fortælle ham, hvad det er, hun egentlig kommer fra og med, hvordan hun har hævnet sig.En mønster­bryder bryder måske nok med nogle mønstre, men slipper ikke af med sin oprindelse, uanset hvor meget fortøjningen til selv­samme oprindelse er bristet.Fakta om forfatteren Karen Schultz, f. 1959, er cand.psych.aut. og specialist i organisationspsykologi. Tidligere linjeofficer, oberstløjtnant af reserven, censorformand i psykologi på universiteterne, ejendomshandler, matematikstuderende.Gæst i Hvem er Du? TV2øst. Gæst nr. 321 i Møn-Stafetten TV Møn

SYNKRONICITET er et kandidatspeciale fra filosofi og psykologi på Roskilde Universitet. Dets emne er en diskussion af begrebet synkronicitet, som blev skabt af psykoanalytikeren C.G. Jung og udviklet i en dialog mellem Jung og kvantefysikeren Wolfgang Pauli i den første halvdel af det tyvende århundrede. Begge stod over for at skulle definere virkeligheden på en ny måde i lyset af de seneste videnskabelige opdagelser. Dels inden for psykologien, dels inden for kvantefysikken.Specialet er unikt og vil have betydning for både fagfilosoffer og psykologer samt ikke mindst for astrologer og deres faglige forståelse. Årsagen er, at begrebet synkronicitet siden dets introduktion i 1920’erne har været den mest anvendte moderne forklaring på astrologiens forestillingsverden og praksis. Bogen indeholder ud over kandidatspecialet en indledning om emnets betydning for astrologien. Bagest findes en ordbog, der forklarer filosofiske fagtermer.

“Equating a work of art with a dream: symptom of the repressed.”A dream according to Freud as the ‘royal road to consciousness’, is the product of three agents: a sleeping ego, a repressed id in the unconscious and a censoring superego in the preconscious. A work of art also consists of three elements with theartist as the 'smith' of the unconscious, a definition of three components: the artist; the predicative smith; i.e., the process of construction and the unconscious.Drew analyses Coleridge’s Kublah Kahn, Bronte’s Cathy in Wuthering Heights and a feminist reconstruction of Hamlet using Freud’s psychoanalysis of dream and compares his breakdown of dream with the process of creating art. Investigating psychological links between the protagonists in literature Drew reveals an instinctual life weaving in and around the characters, offering a startling perspective into their behaviour and development, such as the interplay between Heathcliffe and CatherineEarnshaw in Wuthering Heights.Much as Freud’s biologically deterministic theory outrages feminists, it has pushed them to give thought as to what brings about gender differences. Freud is the first thinker in Western philosophy who has grappled with the question why sex differences are reflected in social inequalities. Theories of art and dream abound among art critics and the agents of the occult. Consequently, the meanings, sources and the process of creation in both fields have not found an agreement among the experts. Inspiration is put down as the origin of both. Drew suggests an ‘instinctual life’ as the dream in the text.About the author:Dr RANI DREW (Lit., Phil) has taught in universities in Singapore, China and Hungary. During 1999-2000 she was a lecturerat the University of Pécs in Hungary, where she taught theatre workshops, English literature, psychoanalysis and gender studies. Her plays 'Shakespeare & Me' and the 'The III-Act Hamlet' were performed for Shakespearean Festivals in Romania, and won prizes.The Hungarian translation of the former also won a prize. Her play 'Caliban, a sequel to Shakespeare’s The Tempest' was given areading-performance by the Blue Elephant Theatre, London and Bradford’s Burning, was rehearsed-read at Attic Theatre, Wimbledon.'Eggs for Education', a short play about "top-up" fees, was staged in Cambridge.She has published articles on Freud, women’s writing and post-colonial literature

Bogen består af en samling essays, der kan læses hver for sig, men som samtidig har mange indbyrdes forbindelsestråde. Tilgængeligheden er varierende, således at der er noget at hente såvel for læg- som for fagfolk. Drømmetydning, eventyrfortolkning, individuationsteori, politiske og religiøse overvejelser er kun et udpluk af emnerne.