Bøger om Kærestesorg

Honey Moon er en debutdigtsamling af den Forfatterskole-uddannede digterSebastian Nathan (f. 1996). Digtsamlingen kredser om et break-up, en ung forelskelseog en særlig sorg, som hele tiden bærer kærligheden og skønheden i sig. Midt idet sorgfulde er digtene fyldt med en ømhed og et nærvær – det er helt igenneminspireret og båret af en inderlig tro på, at sproget vil én det godt. Ordenelever. De er her sammen med én, ligesom verden i øvrigt: højhusene, himlen,gæssene, der skræpper i solnedgangen, drengene, der kører ræs rundt omhospitalet.En forelskelse er en drøm om en anden verden. Digtene,skriften i Honey Moon etablerer en verden, et nærværende rum, som ikke blothar plads til, men ligefrem bygger på følsomhed, sårbarhed, ømhed. Hengivenhed,skønhed og sorg. Det er en forelsket skrift, på samme tid krystalklar ogsvimlende. Og som viser os, at en anden måde at være i verden på er mulig.Følsomhed som politisk kraft.SebastianNathan forklarer selv om sin poetik: ”Det er ikke banalt eller naivt eller attro på noget, der er smukt. Jeg tænker på det sårbare som et oprør. Ømhed er enægte, vigtig og skøn politisk kraft. Teksten er et alternativ, der er ved atblive formuleret, den fyldes af det, vi savner.”

Lise har sommerferie og skal ikke lave noget særligt, da mor og far ikke har taget ferie.Hun vælger at tage sin hund Snip med på en hemmelig mission over på den lille Hybenø, som mor og far har sagt, at hun ikke må tage over på alene, da øen er ødet og vokset til med krat og hybenroser.Her møder hun Rie og et venskab opstår og en spændende fortælling udruller sig.

Lise har sommerferie og skal ikke lave noget særligt, da mor og far ikke har taget ferie.Hun vælger at tage sin hund Snip med på en hemmelig mission over på den lille Hybenø, som mor og far har sagt, at hun ikke må tager over på alene, da øen er ødet og vokset til med krat og hybenroser.Her møder hun Rie og et venskab opstår og en spændende fortælling udruller sig.

Hjalti lider af kærestesorg. Og af angst. Og af tvangstanker. Efter kæresten Anna forlod ham, er han røget ned i et sort hul, som han har svært ved at komme op af. Han har ikke sovet ordentligt i ugevis. Da han går op for at klage over overboens støj, bliver han inviteret til en healende ceremoni i en såkaldt Kakaoklub. Selvom Hjalti synes, det lyder tosset, er han så desperat efter at få det bedre, at han vælger at deltage. Den intense rene kakao fra Guatemala har en overraskende positiv effekt på Hjalti, og før han ved af det, er han på vej sammen med resten af Kakaoklubben til Islands mest isolerede område på en healingtur. I den overjordisk smukke nationalpark blandt gletsjere og sandsletter viser det sig hurtigt, at kakaoklubbens dominerende leder ikke mener, at parkens regler gælder for dem, og gruppen kommer hurtigt på kant med stedets personale – og hinanden. Turen bliver helt anderledes, end Hjalti havde forventet. I Kakaokulten sætter Gudrún Brjánsdóttir sin egen generation under lup med både sort humor, ømhed, indsigt og tåkrummende nøjagtighed. Romanens hovedperson, Hjalti, er selvoptaget, klimatynget, sandhedsfornægtende, angst, OCD-ramt, passiv og konfliktsky – alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham, for Hjalti er god nok, inderst inde. Lige som mange andre søger han efter den flimrende, lunefulde lykke.

'Lysere dage' er fortællingen om en introvert maler, der pakker sit knuste hjerte og ikke så meget andet og flygter i eksil på landet. Hun er træt af omgivelsernes pres for, at hun skal komme sig, komme videre, komme op på en eller anden ny hest. Hun vil have lov til at være i sorg. I et kedeligt sommerhus er hun så endelig alene med smerten, som glider ned med en ordentlig spand gin og YouTube-videoer med soldater, der overrasker deres familier ved at komme hjem på uventet orlov. Her er det helt i orden, at alle græder igennem. Dette er en historie om at snuble og komme op igen med hjælp fra en interesseret landsby.