Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. Catherine finder hurtigt en veninde i Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (datidens svar på nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. "Northanger Abbey er en satire over dårlige romaner og deres læsere, men den er samtidig en eviggyldig autentisk fortælling om, hvordan en naiv og fantasifuld ung pige på 17 opdager verden og bliver klogere." - Poul Borum, Ekstrabladet "Jane Austens gotiske parodiroman, Northanger Abbey, er stadig en fornøjelse at læse. ... tonen er i særklasse munter, og løbende parodierer Austen datidens svar på krimien: den gotiske roman." - Leonora Christina Skov, Weekendavisen "Romanen giver en utroligt underholdende beskrivelse af datidens overfladiske liv i den velbeslåede middelklasse med dens nøgterne sammenkobling af ægteskab og økonomi. Også Austens satire over den gotiske roman, der gør det svært for hovedpersonen at skelne mellem fiktion og virkelighed, er frydefuld læsning. ... Efter 200 år er romanen stadig en stor læseoplevelse. Ikke mindst fordi den ikke kun er en velskrevet samtidssatire, men også en evigtgyldig udviklingshistorie." - Jytte Kjær Schou, Litteratursiden
Tolstojs episke roman om Anna Karenina har tryllebundet læsere i over hundrede år. Anna Karenina har vænnet sig til at leve i et kærlighedsløst ægteskab, men da hun møder den smukke unge Grev Wronski oplever hun følelser, hun aldrig før har haft. Deres lidenskabelige kærlighed skaber røre i det aristokratiske miljø, der hellere end gerne tolererer letsindige affærer, men ikke lader plads til ægte følelser. Anna bliver mere og mere isoleret, i takt med at hun gør større og større ofre for sin kærlighed til Wronski."Anna Karenina" er ikke kun et mesterværk i kraft af sin uforglemmelige heltinde. Romanen udforsker den menneskelige psyke og søger efter svar på de dybeste spørgsmål om, hvad der skal til for at leve et godt og indholdsrigt liv i en verden, hvor der ikke nødvendigvis er plads til det.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen russiske Grev Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er bredt anerkendt som en af verdens bedste forfattere nogensinde. Han er bedst kendt for sine romaner "Anna Karenina" og "Krig og fred", men hans forfatterskab spænder også over et stort antal noveller, essays og delvist selvbiografiske værker.
Elinor og Marianne Dashwood er søstre, men besidder vidt forskellige personligheder. Elinor er rolig, velovervejet og behersket. Marianne er lidenskabelig, umiddelbar og dramatisk. Fornuft og følelse. Da deres far dør uden juridisk mulighed for at testamentere sin formue til sin enke og sine tre døtre, må de fire kvinder tage til takke med en noget mere beskeden indkomst og livsstil, end de har været vant til. Denne omstændighed skal vise sig at få afgørende betydning for Elinor og Mariannes ægteskabelige fremtidsudsigter. Begge søstre havner kort efter hinanden i dybe, men udsigtsløse forelskelser. Deres reaktion på situationen er naturligvis som nat og dag, og de må begge gennemgå ydmygelser, svigt og bristede illusioner. Oplevelserne sætter sig dybe spor, ikke mindst hos Marianne, der må revidere sit syn på livet og kærligheden. "... fordi Elinor og Marianne og Jane er så intenst indtagende ladylike, så følger man stakåndet og fornøjet med. Sigende for den gode lady-stil er f.eks., at der ikke er nogen personer, der er så dumme, vulgære, kedelige eller ubehagelige, at de ikke - selv om deres dårlige kvaliteter generøst og underholdende demonstreres, gerne i dialogform - også har nogle gode kvaliteter eller i det mindste, med lidt god vilje, kan undskyldes for de dårlige." - Lars Bukdahl, Weekendavisen "Man bør læse Austen først og fremmest på grund af personskildringer og dialoger - de er helt ubetalelige. Ingen kan som Austen lystigt lade personerne udlevere sig selv i dialogerne, hvor dumhed og tåkrummende mangel på fintfølelse går hånd i hånd med ekstrem optagethed af penge og økonomi, langt fra det kulturelle dannelsesideal, som Austen skriver ud fra. Det er vanvittig morsomt og som skabt til film - men altså også værd at læse." - Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad "Jane Austen er igen tilgængelig på dansk - en fryd for både øjet og øret. ... det ville være en skændsel hvis klassiske romaner af Jane Austens format ikke var tilgængelige på dansk, på tryk eller i lydbogsformat. ... Et forfatterskab af Jane Austens karat er den bedste modgift mod nok så mange tøsefjantede romaner af Helen Fielding, Sophie Kinsella, Candace Bushnell, Marian Keyes og hvad de ellers hedder, de store chick lit-forfattere på den internationale litterære scene..." - Claus Schatz-Jakobsen, Standart
Din Skytsengel kender dig allerede.Han eller hun kender dig bedre end nogen anden i hele universet....Denne bog introducerer dig til din skytsengel til stor glæde for dig selv, din familie og dine venner. At møde denne specielle engel er lige så enkelt som at vende sig mod en person og sige: " Hej, jeg kunne godt tænke mig at lære dig at kende." Hvis du virkelig ønsker det, så er der ingen forhindringer for at din skytsengel kan blive din bedste ven. Bogen fortæller hvordan du kan opnå denne kontakt.
Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før."… en yderst fængslende og underholdende roman, der er mere kompleks og mere ambitiøs end nogen af de tre foregående. Dens fremragende hovedpassager – besøget på Sotherton, hele teaterepisoden og kapitlerne, der foregår i Portsmouth – viser en beherskelse af interaktionerne mellem et stort persongalleri og en kompleks række af begivenheder, som kun få forfattere har kunnet matche." – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life"Det er uden tvivl hendes mest sexede. … Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park." – Paula Byrne, The Telegraph"Fuld af dissonante energier – søskendestrid, grådighed, ambition, forbudt seksuel lidenskab og forfængelighed." – Margaret Drabble
40 UDFORDRINGER TIL PARFORHOLDET"Kærlighedsprøven" indeholder 40 udfordringer til dit ægteskab – én til hver dag. Udfordringerne tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om kærlighed, og vi udfordres til at øve os på disse aspekter af kærligheden gennem praktiske øvelser.Forfatterne ønsker at gøre op med tanken om, at et ægteskab skal være baseret på en evig følelse af forelskelse, og at man bare skal pakke sit grej og gå, når hverdagen bliver kedelig eller problemfyldt. "Kærlighedsprøven" udfordrer læseren til at udforske en anden form for kærlighed. En kærlighed, der ikke brænder ud efter et par år. En kærlighed, der skal passes, plejes, trænes – og udfordres!Bogen er en stærk udfordring til ethvert ægteskab – uanset om det er problemfyldt og sårbart eller stærkt og velfungerende. "Kærlighedsprøven" kan bruges af både kærestepar, brudepar og sølvbrudepar.
Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.Skyggernes spil er anden bog i trilogien Caldera.
Tilbage på Jorden er Kate fast besluttet på at leve sit eget liv frem for at leve efter Noahs profeti. Men det er svært for hende at komme videre, når hendes tanker bliver ved med at vende tilbage til Caldera. Hun er dog helt sikker på, at hun ikke vil vende tilbage til galaksen sammen med Noah – lige indtil han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå.Skæbnens valg er tredje bog i trilogien Caldera.
Da den ordblinde Christina Ramskov i foråret 2013 udkom med fantasyromanen Fønixens Hjerte, blev den særdeles positivt modtaget. Ramskov kæmpede en hård kamp for at få realiseret sin unikke vision, men planen var aldrig at stoppe efter et bind i sagaen om Maria. Og nu er hun klar med opfølgeren.I Englevinger står Maria over for en skæbnesvanger prøve. Hvis hun ikke i virkeligheden er den næste Fønix, vil hun blive smidt ud af magiens skole. Det ville gøre hende særdeles sårbar – og der er flere kræfter i verden, der gerne så Maria i en udsat position. Men er hun faktisk den næste Fønix, og får hun overhovedet en reel chance for at bevise det?Som om det ikke var svært nok, må Maria også gøre op med sig selv, hvem hun kan stole på. Hvilken interesse har skolens lærere helt præcist i hende, og begår hun sit livs største fejl ved at forelske sig i den mørke Dargo?Englevinger er vedkommende fantasy for teenagere, der vil kunne spejle sig i skoleelevernes problemer og kvaler med fremtiden, selvstændigheden og kærligheden. Den fortsætter, hvor Fønixens Hjerte slap, men er skrevet, så den sagtens kan nydes selvstændigt.Uddrag af bogen:Maria så ned på kvinden igen, men det var ikke den samme som før, det var Kitty overdækket af blod. Maria satte sig hurtigt ned på knæ og ruskede i hende. “Kitty, nej, åh nej. Vågn nu op,” græd Maria, og i det samme tog Kitty fat i hendes arm. “Kitty,” sagde Maria både forvirret og glad. “Det er din skyld,” sagde Kitty med svag stemme. Maria så chokeret på Kitty, der satte sig op, hele hendes krop var dækket af blod. “Kitty, jeg,” startede Maria, men i det samme greb Kitty ud efter hendes hals. “Nu slår jeg dig ihjel,” sagde hun og grinede.Om forfatteren:CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse sig i drømmen om at blive forfatter. Englevinger er hendes anden udgivelse.
”Lavmælt og smuk [...] 'I landet med den store ordfabrik' rutter ikke selv med ordene - bogen er nærmest som poesi, og illustrationerne [...] vrimler med små historier."- NordjyskePhilip bor i landet med den store ordfabrik. Her må man købe og sluge ord for at kunne sige noget. Men Philip har ingen penge. Og hvordan kan han så fortælle nabopigen, hvad han føler for hende?Især fortvivlende, når overboen Oscars forældre er rige, og han har alverdens ord til sin rådighed. Heldigvis skal der kun ganske få ord til… En usædvanligt smuk og tankevækkende billedbog om ords værdi og betydning.
LEV er til dig, der elsker både dit arbejde, din partner og dine børn så meget, at det er utænkeligt at leve uden noget af det. Her får du argumenterne for, hvorfor du skal have det hele. Du får også gode eksempler på, hvordan andre har gjort, samt en guide med konkrete tilgange, der viser, hvordan du kan mestre livskunsten og træffe modige valg, som giver dig mere lykke ved at udleve dig selv i alle dine centrale livsområder.LEV er inspireret af samtaler fra Daisy Løvendahls virke som personlig rådgiver, eksistensfilosofiske tanker og teori fra den positive psykologi. Formålet er at gøre store tanker om at leve et lykkeligere og mere meningsfuldt liv let tilgængelige for travle mennesker, der jonglerer karriere, familie og parforhold.
Er du også nysgerrig på, hvad der skete med Sofie og Dixie imellem Tidsrejsen 1 og 2? Få historien her.Sofie og Dixie er færdige med at rejse i tiden, og Dixie skal nu finde sin plads i Sofies liv og hverdag. Men hvordan er det overhovedet muligt at slå sig ned i nutidens Danmark, når man bare dukker op ud af det blå og hverken har forældre, pas eller et sted at bo.Efter et anonymt tip får kommunen færten af, at der er noget mystisk ved Dixie. Samtidig er han rastløs og keder sig, mens Sofie har travlt med skole og nye opfindelser. Sofie og Dixies forhold kommer under pres, og Sofie har brug for mod, held og ikke mindst sin nyligt afdøde farfars hjælp. Er det overhovedet muligt for Dixie at lægge fremtiden bag sig? Og vil det lykkes Sofie at give slip for at holde fast på dem hun elsker?Merlin P. Mann er forfatter og manuskriptforfatter. Han brød igennem med bestseller-serien Taynikma i 2005, som solgte over en halv million i 13 forskellige lande. Siden har han skrevet børnebøger, radiodrama og tv, senest om nordisk mytologi i animationsserien Høj, der kan ses på DR Ramasjang.
SÅDAN CIRKA FOR EVIGT er en rå og poetisk slægtsroman om svimlende kærlighed og ubærlig sorg – og om de øjeblikke, hvor livet er lige dele småt og stort, barskt og himmelråbende vidunderligt.Selma vender tilbage til sin barndomsø, fordi Marlon, hendes ungdomskæreste, er død og skal begraves om få dage. Hendes hjemkomst bliver et rystende møde med det lille samfunds uforløste fortid. For Åsa, Selmas farmor, elsker sin Alfred, bugtens stolte fisker, men Alfred kan ikke glemme den nat, hvor han og styrmanden Yngve lå nøgne sammen på bådehusets gulv.“En storslået fortælling om kærlighed, svigtende mod og skæbnens faste tag, der har magt til at drive os frem og tilbage mellem de mennesker, vi elsker, frygter og længes efter.” - Maj My Humaidan, forfatter “Ærømanifestet”“Som læser skiftevis skælver og glædes man af genklang.” - Elvira Fragola, forfatter og illustrator"En fantastisk roman, der går lige i hjertet.” - Susanne, Bogladen ved Søerne Kbh
Amber skal flytte til Mars … Altså, hvis hun bliver udråbt som vinder af realityprogrammet MarsNow. Her konkurrerer hun og treogtyve andre deltagere fra hele verden om to pladser på den første menneskeanførte mission til Mars, der er sponsoreret af techmilliardæren Geoff Task. Kevin, der har været Ambers kæreste gennem fjorten år, var egentlig ret tilfreds med det liv, de plejede at leve, hvor han sorgløst kunne ryge sig skæv på deres grønne sofa fra IKEA og passe den hjemmegroede pot-business i kælderlejligheden. Nu følger Kevin, ligesom resten af verden, med i Ambers prøvelser på TV og sociale medier, mens han forsøger at finde ud af, hvorfor hans livs kærlighed er så opsat på at forlade Jorden sammen med et andet menneske. Min kæreste på Mars er en stærkt underholdende roman om vores liv i tech-industriens, klimakatastrofernes og de sociale mediers tid – og en rørende og velskrevet bog om troen på langtidsholdbar kærlighed. Deborah Willis (f. 1982) er en kritikerrost canadisk forfatter. Hun har skrevet flere novellesamlinger, men fik sin romandebut med Min kæreste på Mars. Udover selv at skrive bøger arbejder Willis som redaktør på det litterære forlag Freehand Books, og til dagligt bor hun i Calgary med sin kæreste og datter.
Den store kærlighedsfortælling, der får dig til at frygte, drømme, turde og elske. Tåremageren er en kæmpe fortælling om (umulig) kærlighed.Vi møder første gang pigen Nica på børnehjemmet, hvor hun er vokset op, og hvor hun plages af sine mørke fantasier. Da hun som syttenårig bliver adopteret af Mulligan-parret, tror hun først, at hun kan lade sin verden af mørke bag sig. Men parret adopterer også den forældreløse Rigel, der er lige så fascinerende smuk, som indelukket og dyster.Både Nica og Rigel har en fortid præget af sorg og isolation, men de er som dag og nat. Alligevel falder den evigt blide Nica efterhånden for den afvisende Rigel.Det varer ikke længe, før barndommens indlejrede frygt og mørke kommer igen og truer med at ødelægge hende. Kan hun finde modet til at omfavne fremtiden? Glemme fortiden? Og give plads til kærligheden?Tåremageren er Italiens enorme salgsbasker og tik-tok fænomen. Bag forfatterpseudonymet Erin Doom gemmer sig en ung, italiensk,introvert forfatter, Matilde, som i starten blot ønskede at skrive i fred og selvudgive sine bøger.
”En af mine yndlingsforfattere.” – Colleen Hoover BEDSTE KÆRLIGHEDSROMAN 2023 – GOODREADS CHOICE AWARDSEn romantisk komedie fuld af elskelige karakterer og gnistrende kemi af forfatteren til Strandlæsning, Dig og mig på ferie og Bogelskere. Harriet og Wyn har været kærester, siden de mødte hinanden i college. De hører sammen som salt og peber, gin og tonic, sommer og sol. Eller … det plejede de i hvert fald at gøre. De slog nemlig op for et halvt år siden. Og de har stadig ikke fortalt det til deres venner. Derfor deler de nu det største soveværelse i sommerhuset i Maine, som de seneste ti somre har dannet ramme om den årlige sommerhustur med vennegruppen. Harriet og Wyn nægter at bryde idyllen, så de lader, som om alt er, som det plejer. Når nu de har været forelskede i så mange år, kan de vel godt lade, som om de stadig er det, i en enkelt uge … Det er en genial plan – for hvor svært kan det egentlig være? EMILY HENRY er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har tre år i træk modtaget den læserbestemte pris Goodreads Choice Awards i kategorien bedste kærlighedsroman, senest for Mit lykkested.
Den ultimative livline for singler, der søger romantisk kærlighed i en hvilken som helst skikkelse. "Skrevet med en uventet mængde mørke og alligevel på samme tid så forbandet morsom … Som at danse, mens dit hjerte er ved at briste.” Dagens Nyheter ”En fænomenalt morsom bog om oprigtigt at længes efter kærlighed bare for om og om igen at blive vraget af typer, man ikke engang for alvor var interesseret i.” Aftonbladet ”Je suis Amanda Romare. Alle singler, jeg kender, skulle have T-shirten, hvis den fandtes.” Smålandsposten Hovedpersonen Amanda beslutter sig for at give sex, kærlighed og dating sin fulde opmærksomhed i et år, efter at hun er trådt ind i trediveårsalderen, men uden endnu at være trådt ud af sin status som single. Resultatet er det ene alt-for-korte-og-utilfredsstillende møde efter det andet med fyr efter fyr: konsulenten, bartenderen, naboen … Amanda optræder tjekket og cool over for mændene, men hendes selvværd er for hastigt nedadgående i mødet med deres ligegyldighed og rå behandling, som hun accepterer uden de store protester. Heldigvis har hendes familie og venner hendes ryg i kampen med datingscenens brug og smid væk-kultur, hvor deltagerne, selv når de mødes ude i virkeligheden, konkurrerer med en uendelig kø af online-profilbilleder, parat til næste swipe. AMANDA ROMARE er svensk forfatter, scriptwriter, producer – og millenial.
Stamina - det kræver mod at udnytte sit held Under Anden Verdenskrig flyver den unge danske Herman Andersen som pilot for Royal Air Force i England. Væk fra sine rødder i Kenya går han egne veje og befinder sig nu i det centrum, hvor krigshistorie skrives og en uvis fremtid toner frem. I RAF er det ikke nok at være en god kammerat. Der skal mod til og uafbrudt træffes upopulære beslutninger, tages livsfarlige chancer og stoles på egen dømmekraft. Stamina følger livet blandt flyvere i 1940 til 1941 med dramatiske kamp-handlinger i luften om dagen og vilde fester og gravøl i baren om aftenen. Det er en udviklingshistorie med masser af autenticitet, der ikke blot fortæller om krigen og Hermans længsel efter kærlighed, men også tegner et tidsbillede fra forskellige miljøer, der vækker mindelser om Brideshead Revisited eller Downton Abbey. Stamina er en selvstændig fortsættelse af romanen Pastorale - Krig og Kærlighed, der fik 5 stjerner og blev kåret til at være blandt de 25 bedste bøger i 2021 af Kristeligt Dagblad.Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg, er uddannet civilpilot og jurist. Tidligere pilot i SAS. Forinden pilot i andre luftfartsselskaber med bl.a. operationer i Afrika og flyveinstruktør.Som litterært funderet har han skrevet adskillige eksistentialistiske artikler, essays samt skønlitterære tekster - ofte iklædt historiske rammer. Debuterede i 2011 med novellesamlingen SMAK.
"Skal åbnes ved min død" er Patricia Asbæks eventyrlige erindringer. En fortælling om et liv i bevægelse. Om fransk overklasse og danske 68’ere. Om kunstnere og kongelige. Om eventyr og overlevelse. Om skønhed og sandhed. Og om sent i livet at modtage et brev, der forandrer alt.Patricia Asbæk blev født i Casablanca i 1945. Hendes mor var korsikansk, hendes far dansk. Hun voksede op i Marokko, Frankrig, England og Danmark, hvor hun mødte sit livs kærlighed, Jacob Asbæk, uddannede sig, blev galleriejer, fik tre sønner og i godt fem årtier har været et kraftfuldt samlingspunkt – i sin familie og i kunstverdenen.
Nogle venner er den familie, man selv vælger, andre sejler man bare kajak eller udveksler strikkeopskrifter med. Nogle betyder det hele i en bestemt fase, andre bor for altid i hjertet. Min fine ven er en brugsbog, en gavebog og en refleksionsbog. Første del udfyldes af dine venner, i anden del kan du selv reflektere over dine venskaber. De venner, du griner med, dem du danser grimt med, dem du skændes med så det brager, og dem du ringer til, når det hele brænder på. Bogen er krydret med kortere tekster, citater og selvfølgelig Line Jensens elskede illustrationer. Line Jensen (f. 1976) er grafisk designer, kunstner og forfatter. Hun har udgivet de to grafiske romaner om sit liv, Hver dag starter det forfra og Det store regnestykke og børnebøgerne Tove, en lille digter og Helmut på flugt. Hun står bag instagramprofilen @linejensen_illu og bor (for tiden) på Møn med mand og tre døtre.
"Over grænsen" fortæller historien om forholdet mellem den unge katolske lærer Cushla og den midaldrende protestantiske borgerrettighedsadvokat Michael i de tidlige 1970'eres Belfast, hvor The Troubles var på deres højeste, og diskrimination, frygt, selvtægt og magtmisbrug præger tilværelsen. Cushla lever et stille liv, underviser om dagen, serverer på familiens pub om aftenen. Der møder hun Michael, protestant og gift. Cushla falder for ham og hans sofistikerede verden, og de indleder en affære. Da en ung studerendes far bliver slået ned, vendes der op og ned på Cushlas liv. Om forfatteren:Louise Kennedy er vokset op i Belfast og bor nu i Sligo. "Over grænsen" er hendes første roman. Hun har skrevet for The Guardian, The Irish Times og BBC Radio og arbejdet som kok i 30 år. "Over grænsen" er shortlisted til the Women's Prize for Fiction 2023.
Mallory har ingen planer om at spille skak igen, men en stor præmiesum får hende til at stille op til en sidste turnering. Hun slår ingen ringere end Nolan Sawyer, regerende verdensmester og notorisk kendt som skakkens ukronede Bad Boy. Nolans chokerende nederlag til en ukendt amatør går verden rundt, og forvirringen bliver ikke mindre, da han insisterer på at møde hende igen. Det kloge træk ville være at takke nej, men Mallory drages mod spillet. Ikke spilleren, som er vildt arrogant og irriterende (lækker)."Skakmat" er en intelligent romantisk komedie til alle fans af genren.Om forfatteren:Ali Hazelwood er professor i neurovidenskab og et internationalt BookTok-fænomen. Hazelwood sætter i sit populære romcom-forfatterskab fokus på STEM-erhverv og magtmisbrug i akademia. "Skakmat" er solgt til udgivelse i 22 lande.
Livet i landsbyens Montepienza i Italien falder til ro for Maja, der efter to år lever sit rolige liv med Roy og sine oversættelser. Alt bliver vendt op og ned, da hendes far pludseligt dør, og hun må haste hjem til Danmark. Med fokus på familien bliver forholdet til Roy sat i et nyt lys. Roy befinder sig i Australien på et ophold, der trækker længere og længere ud, og Maja mærker for alvor den afstand, Roy altid har forherliget. Til gengæld er Fabrizio nærværende, og Maja indser, hvor meget han betyder hende. Maja tager sin mor, Sigrid og Jonas med hjem til Montepienza, så de kan være sammen i deres sorg. I landsbyen er de i gang med at planlægge en milonga, en aften med fest og argentinsk tango, som Fabrizio har været med til at arrangere, da han elsker alt, der har med tango at gøre. De stille dage er langt væk, da Maja må håndtere både sorg, Roys afstand, Fabrizios nærvær og sin familie, der skaber masser af liv i Adamos gamle stenhus.
I Den unge mand fortæller Annie Ernaux om et kærlighedsforhold, hun havde til en tredive år yngre studerende i slutningen af 1990’erne. I nogle måneder lever hun, som da hun var ung: sover på en madras i et iskoldt værelse, frekventerer sin studietids caféer og føler sig for en kort periode – og med en ny følelse af sejr – forvandlet til den ”skandaløse pige”, hun var engang. Hun er på én gang uden for tiden og tættere på døden end nogensinde. Forholdet bringer hende til at tage et afgørende skridt i sit forfatterskab. Den unge mand udkom i Frankrig i 2022. Bogen udkrystalliserer Annie Ernaux’ forhold til tid, klasse, erindring, begær og først og fremmest til det at skrive.
Der en historie i Nanna, som må og skal ud. Det kribler i hendes fingre, det klør i hendes hjerne og det strømmer ud af hendes mund, når hun taler med sin bedste ven Carina. Bogen tager hende væk fra livet i Odense og får hende til at glemme manglen på retning og mening i livet. Hendes ven Mads lader hende låne sit feriehus i Frankrig. Nu har hun tre måneder med udsigt til bjerge og ro til bare at skrive, skrive og skrive. Længslen efter at leve i et eventyr er en smuk dagdrøm, og Nanna udfolder en episk kamp mellem lyset og mørket i sin bog Lysets datter. Karaktererne er som venner, personer hun kender og elsker. Nogle gange føles det næsten, som om mørket findes helt tæt på. Det er selvfølgelig bare hendes vilde fantasi, ligesom Enilia bare er en karakter i bogen. Drømme er smukke og frie, indtil de ikke er det længere. Nannas bog er tredje bog i Syvstjernesagaen, hvor den episke kamp mellem lyset og mørket forsætter. Bogen kan læses uafhængigt af de to foregående, Lysets datter og Eliors sang.
KNEBEL VIG, 2023: Efter et årelangt regnfald tager en lokal forfatter på bodega og finder en efterladt notesbog, som viser sig at tilhøre den sky, lokale havearbejder Viktor. I notesbogen beretter Viktor om sindagligdag med ufaglært arbejde, om sin kæreste, tilflytteren ogkunstneren Monika, deres datter, Alex, og forældreskabets veje ogvildveje. Familien lever på et nedlagt landbrug, kører til og fraBrugsen, deltager i forældremøder, fodrer høns, elsker, hugger brænde og holder fri. Da en voldsom regn begynder at falde, viser Mols ogDjursland sig ikke at være et idyllisk sted, men et grusomt sted med eniboende ødelæggende kraft, lurende et sted i istidslandskabet. Påbodegaen beslutter forfatteren at beholde Viktors notesbog for at fåhold på året, hvor det regnede og nærme sig den unge families skæbne. Molbohistorier er en roman om det unge par på Djursland, om den langvarige regn, derfår syner og nye organer til at vokse frem blandt de lokale. Det moderne landboliv sætter rammen, som snart sprænges af gamle løgne, en genskabt fortidssø og et grådigt østersopdræt. Det er en roman om rævefælder,poesi og et nyt væsen i landskabet. En folkhorror fuld af vold oghverdag, kærlighed og kunst.
Medrivende ny bog af forfatteren til "Tjenerindens fortælling" indeholder femten fortællinger, som alle dykker helt ned i familiedynamik, ægteskab, savn og hukommelse og – ikke mindst – hvad det betyder at leve et helt liv sammen.Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed – og det der kommer bagefter.Den canadiske forfatter Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere, og med HBO-serien ’The Handmaid's Tale’ fra 2017 fik hendes forfatterskab fornyet international opmærksomhed. Hun er en fabelagtig fortæller og hendes store politiske og miljømæssige engagement skinner tydeligt igennem i hendes bøger.
Frances er 21 år gammel, kølig og observant. Om dagen studerer hun i Dublin, om aftenen optræder hun med spoken word sammen med sin bedste veninde Bobbi, der også er hendes ekskæreste. Da den kendte journalist Melissa skriver en artikel om dem, bliver de venner. Melissa er gift med skuespilleren Nick, og det nye bekendtskab åbner en verden af smukke huse, vilde middage og ferier i Provence. Det bliver samtidig begyndelsen på et firkantsdrama, og da forholdet mellem Frances og Nick udvikler sig i en overraskende retning, bliver den skarpe og følelsessky Frances for første gang konfronteret med sin egen sårbarhed.I 2022 blev ”Samtaler med venner” til en anmelderrost tv-serie. Denne genudgivelse af bogen indeholder også novellen ”Concord 34”, der for første gang er tilgængelig på dansk.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) er en af sin generations største forfattere. Hun debuterede i 2017 med ”Samtaler med venner”, som omgående blev en succes både i udlandet og herhjemme.Med sin anden roman, ”Normale mennesker”, slog Rooney sin status som litterær superstjerne fast. Romanen er solgt i over tre millioner eksemplarer og udkommet på 46 sprog. I 2020 blev ”Normale mennesker” omdannet til en tv-serie, som filmmagasinet Ekko udråbte til ”en af de bedste kærlighedsserier i dette årtusinde”. I 2021 udkom Rooneys tredje roman, ”Skønne verden, hvor er du”.
Fire brødre. To missioner. En eksplosiv historie. Jennifer Lynn Barnes er tilbage i det univers, der gjorde The Inheritance Games-trilogien til et fænomen verden over.Grayson Hawthorne har altid sat familien før noget andet. Så da hans halvsøstre er i problemer, gør Grayson selvfølgelig det, han gør bedst: Tager sig af det – effektivt og nådesløst. Og uden nogen planer om at blive følelsesmæssigt involveret.Jameson Hawthorne elsker at gamble. Så da hans far dukker op og beder om hjælp, havner han i en undergrundsklub i London, hvor kun de rige og magtfulde har en chance i et spil med livet som indsats.Fra hver deres side af Jorden tvinges brødrene til at kigge indad og beslutte, hvem de hver især vil være. Og hvad de er villige til at ofre på vejen.Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion.
I Linneas bog møder Linnea Erik i Stockholm i 1959. Han er flot, høj og spændende, lidt mystisk med sin finske baggrund og den svære barndom som krigsbarn, han ikke taler om. Han er netop blevet ansat i det nye kontor for EDB i den virksomhed, hvor hun selv er telefonpige. Når han kommer ned i telefonrummet, banker Linneas hjerte hårdt i brystet, så da de forlover sig, er hun sikker på, at hun kan danske gennem resten af livet fra nu af.Men Linneas liv og ægteskab bliver alt andet end det. Mest af alt fortæller bogen om prisen, man betaler for kærlighed og om kampen for et lykkeligt liv.Mikael Rauno Lindholm er dansk og finlandssvensk journalist og har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. Sammen med sin hustru Lisbeth Zornig udgør han desuden forfatterduoen Lindholm & Zornig, som har skrevet en lang række populære kriminalromaner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.