Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Kafka

Her finder du spændende bøger om Kafka. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Søren Jessen
    165,95 kr.

    En ganske almindelig handelsrejsende, Gregor Samsa, vågner pludseligen morgen og finder sig forvandlet til et insekt.Franz Kafkas ”Forvandlingen” (”Die Verwandlung”), skrevet i 1912, harutvivlsomt en af litteraturhistoriensmest berømte indledninger. Og som i mange andre af Kafkas fortællinger slåstonen an for århundredets fortællinger – fiktive som nonfiktive - med temaersom fremmedgjorthed, den udsigtsløse kamp mod totalitærer autoriteter ogudstødelsens mekanikForfatteren og illustratoren Søren Jessen har omdannet Kafkasfortælling til en fejende flot visuel graphic novel, der i en ekspressivsort/hvid streg indfanger en stemning af klaustrofobi og fremmedgjorthed, ikkekun over sit liv og det omkringliggende samfund, men også familien på den andenside af døren, der følelsesmæssigt glider længere og længere bort frahovedpersonen.Søren Jessen har siden 1990 levet som fuldtidsforfatter ogillustrator med mere end 50 bøger bag sig i alt fra børne- og ungdomsbøger tillitteratur for voksne. For sin indsats har han blandt andet modtaget dettreårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond og KulturministerietsIllustratorpris.Franz Kafka har i hele Søren Jessens liv haft en central litterærbetydning, og under arbejdet med ”Forvandlingen” udtalte han til AarhusStiftstidende, at ”Kafka arbejdede jo med præcis de samme ting som jeg:Menneskets mentale forviklinger og underlige selvopfattelser.”

  • af Gilles Deleuze & Felix Guattari
    193,95 kr.

    "Hvor mange mennesker lever i dag i et sprog, der ikke er deres eget? Hvor mange kender ikke engang deres sprog længere, eller kender det endnu ikke, og kender kun dårligt det større sprog, som de er tvunget til at benytte sig af. Det er indvandrernes og specielt deres børns problem, et minoritetsproblem. En mindre litteraturs problem, men også et problem for os alle: Hvordan kan man fravriste sit eget sprog en mindre litteratur, en litteratur der er i stand til at grave i sproget og få det til at fare ud ad en nøgtern revolutionær linje? Hvordan kan man blive sit eget sprogs nomade og indvandrer og sigøjner? Kafka skriver: ved at stjæle barnet fra vuggen, ved at placere sig i en prekær situation." – Gilles Deleuze & Félix Guattari"I Deleuze og Guattaris egen skrift er der tale om en litterær maskine, der tænker hurtigt og virtuost og sjovt, også Deleuze og Guattari skriver afsindigt godt. Ud over at bogen er fuld af begreber som rhizom, kollektiv sammenpasning, territorialisering, deterritorialisering og deterritorialieringskoefficient, bliven-dyr – alene kapiteltitlerne: Indhold og udtryk; En alt for stor Ødipus; Hvad er en mindre litteratur; Udtrykkets komponenter; Immanens og begær; Seriens prolifereringer; Konnektorerne; Blokke, serier, intensiteter; Hvad er en sammenpasning – så bliver man i det hele taget i bogen fra første sætning bevidst om, hvor vigtig stilen er. Guattaris stil er blevet beskrevet som fuld af konceptuel overraskelse og selvtillid, Deleuzes som en kiks uden smør, tør men god. Vigtigt er det vel, at det er deres stil, vi her læser. At også den er en kollektiv sammenpasning." – Anders AbildgaardKafka for en mindre litteratur er et af de tidlige værker i den franske filosof Gilles Deleuze og psykiateren Félix Guattaris kollektive forfatterskab. Bogen udkom i 1975 og har tidligere været udgivet i dansk oversættelse ved Boj Bro & Antonio Mendes Lopes (Sjakalen, 1982). Bogen er gennemrevideret, sprogligt såvel som bibliografisk, af redaktør Mathias Ruthner og suppleret med et efterord af digteren Anders ABildgaard.

  • af Mircea Cartarescu
    258,95 kr.

    ”Han havde ønsket sig at være pige bare en dag eller et år for at kunne betragte tingene fra den anden side og derefter forene de to perspektiver til ét som hos en engel eller en oplyst. Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke blev betragtet af en kvinde eller en mand, men af et menneske befriet for kønnets tyranni? Han ville gerne have været mere end som så, et kvinde-mande-oldinge-barne-foster-lig, der levede et illusorisk totalliv under den negleagtige måne, ensomhedens evindeligt sultne stjerne.”En femårig dreng er alene tilbage i lejligheden da hans mor er gået ud for at købe ind. Han udforsker først alle værelserne, dernæst den nærliggende gummifabrik og til sidst det store indkøbscenter hvorfra han har lykkelige minder. Men kommer moren nogensinde tilbage?Marcel er otte år og lever i en symbiose med sin elskede lillesøster Isabel i en verden hvor de voksne ikke er andet end flygtige tilstedeværende. Da Isabel bliver syg, er Marcel parat til at se sin frygt i øjnene og ofre alt for at frelse hende.Ivan er femten år og er verdens mest ensomme væsen, som han siger. I et skab opbevarer han de huder som han år for år har måttet skifte mens han er vokset op. Da han møder Dora, forelsker han sig i hende og spørger sig selv om også kvinder skifter hud.Fortællingerne i MELANCOLIA kredser som altid hos Cărtărescu ensomhed, smerte og sorg, men altid med en fantastisk, surrealistisk, nærmest kafkask tone.Pressen om SOLENOIDE:”Rumænske Mircea Cărtărescus roman har samme dybde og vidtspændende uudgrundelighed som ’Den guddommelige komedie’ og andre af verdenslitteraturens klassikere.” Thomas Thurah, Information⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ”Det er meget længe siden, at jeg har læst en bog, hvor den sproglige opfindsomhed og originalitet er så udtalt.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten

  • af Mario Levrero
    107,95 - 165,95 kr.

    Mario Levrero - den uruguayanske Kafka I et forladt hus, hvor fugten driver ned ad væggene, forsøger en mand at få indrettet sig for natten. Da han går ud for at købe proviant og brændsel, forvilder han sig i mørket og ender ad omveje i Byen - en lille landsbyflække, hvor der hersker et særligt reglement, udstukket af det mystiske og allestedsnærværende Firmaet. Det er praktisk talt umuligt at slippe ud af Byen igen; ingen ved, hvornår den næste lastvogn lægger vejen forbi den altid nymalede tankstation, der rejser sig som et mægtigt centrum i det lille samfund ... Mario Levrero har i bedste Kafka-stil skabt et absurd og mareridtsagtigt univers - i det dunkle grænseområde mellem drøm og virkelighed - hvor hovedpersonen i sin evige søgen efter en udvej, en opklaring, der konstant er lige uden for rækkevidde, udsættes for en endeløs række af tvivlsomme ledetråde, besynderlige hændelser og gådefulde karakterer. Byen er bind I i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel. I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme. Anmelderne skrev: "... sydamerikansk litteratur, når den er bedst (og det siger ikke så lidt) … en fornøjeligt foruroligende oplevelse." ***** Søren Kassebeer, Berlingske "Byen kan næsten betragtes som en pastiche over Slottet. Men tag ikke fejl, Levrero har sin egen stemme, og Byen er et originalt værk i enhver betydning af ordet." **** K's Bognoter "... en rigtig god og frem for alt meget anderledes læseoplevelse, som varmt anbefales." Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.dk

  • af Franz Kafka
    64,94 - 148,95 kr.

    To allegoriske noveller af den verdenberømte forfatter Franz Kafka.I den første novelle bliver "den fordømte" i en unavngivet fangekoloni udsat for en grusom torturmetode, hvor hans dom fatalt indgraveres i hans hud af en forfærdelig maskine. Selv er den fordømte ikke klar over, at han langsomt skal henrettes. Der udvikler sig et socialt og psykologisk drama henover de 12 timer, straffen varer, og typisk for Kafka virker karaktererne i novellen nærmest løsrevet fra de frygtlige begivenheder, der hos læseren skaber rædsel.I den anden novelle nægter en trapezkunstner at forlade sin trapez. Han forvolder store problemer, da det cirkus, han optræder i, begynder at rejse rundt, hvilket tvinger ham ned på jorden. Den stædige trapezkunstners besværlige behov imødekommes uden undtagelse af cirkusdirektøren, der kører ham fra by til by i en racerbil for at forkorte hans lidelser. Men da trapezkunstneren en dag kræver endnu en trapez, bliver cirkusdirektøren ramt af tvivl.Franz Kafka (1883-1924) var en tysktalende, jødisk forfatter, der i dag anses som en af det 20. århundredes vigtigste. Hans værker fusionerer ofte fantasi og realisme til absurde virkeligheder, gennemsyret af ensomhed, desperation og undertrykkelse af individet. Hans tanker har i eftertiden haft stor indflydelse på vigtige forfattere, filosoffer og kunstnere – herunder George Orwell og Jean-Paul Sartre.

  • af Søren Jessen
    178,95 kr.

    Jeg vågner i mørket med den frydefulde fornemmelse af en kniv i hjertet.Da Franz Kafka d. 13. august 1912 mødte berlinerinden Felice Bauer og blev stormende forelsket, blev det begyndelsen til en uhørt produktiv periode i hans forfatterskab. Men det blev også starten på en dyb splittelse mellem kærligheden og trangen til at skrive. En splittelse, der i perioder var ved at flå Kafka fra hinanden, og som prægede ham en stor del af hans korte liv.

  • af Mircea Cartarescu
    278,95 kr.

    I et drømmeagtigt Bukarest bevæger hovedpersonen, en navnløs rumænsklærer, sig mellem sit hjem og skolen. Han spekulerer over hvordan hans liv ville have været hvis det digt, han skrev som ung student, havde fået succes, og han i stedet for rumænsklærer var blevet en verdensberømt forfatter. Vekslende med de monotone ture frem og tilbage mellem hans hus og skole nr. 86 møder han en anden virkelighed, en sælsom, hypnotisk virkelighed. Her glitrer huse med gådefulde værelser og udvækster, minder og drømme ligger som et lag over de grå boulevarder, og matematiske, filosofiske og litterære spørgsmål antager en uventet kropslighed. Rundt i byen ligger kæmpestore magnetspoler – solenoider – som får huse, mennesker og genstande til at levitere.Solenoide er en enestående litterær bedrift skrevet at en af vor tids store europæiske forfattere.”Vor tids Shakespeare” Aftonbladet”Cărtărescu har en forrygende barnlig fantasi og en fortællermæssig virtuositet som en gammel mester.” Der Spiegel

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.