Bøger om Kaosteori

Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt slag med en sommerfuglevinge til at slå historien ud af kurs. I ti historiske essays viser historikeren Rasmus Dahlberg, hvordan selv meget små årsager kan få meget store virkninger.Rasmus Dahlberg og Esben Mønster-Kjær er historikere og sammen med Jon Bloch Skipper grundlæggere af Det Historiske Hus i Odense. Af deres tidligere udgivelser kan nævnes "Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf" og "Den menneskelige faktor"."Rasmus Dahlberg skriver godt og klart… der er ingen tvivl om, at den kontrafaktiske synsvinkel kan berige historieskrivningen." – Bo Bjørnvig, Weekendavisen "Som læser behøver man ikke holde sig tilbage – eller tøve. Der er guf nok… De to historikere kan deres stof." – Holger Rupert, B.T. "…velskrevne og velresearchede historiefortællinger… et fortrinligt eksempel på kvalificeret historieskrivning…" Gerhardt Eriksen, Jyllandsposten

Tredje og sidste kapitel i sagaen om krigeren Takahiros bedrifter i 1600-tallets Japan.Efter flugten fra kejserpaladset slår Takahiro og Shinichi sig ned i den japanske hovedstad, Kyoo, sammen med deres nye følgesvend, Prinsesse Michiko. Men det varer dog ikke længe, før Kejserens livvagter får opsporet de tre teenagere, der viser sig at være blevet viklet ind i et drama, som rækker langt ud over deres personlige intriger.I afslutningen på Takahiro-trilogien sættes der fokus på menneskelige relationer, og hvordan valg og handlinger ikke kun påvirker andres liv, men også omgivelserne og historien, fordi vi som mennesker har evnerne til at ændre på tid og rum. Men hvordan skal det hele mon ende, når to forskellige parter begynder at bekrige hinanden i troen på, at de begge tilhører den gode side?

Kaos-forskningen har ændret en række almindelige antagelser om naturens opbygning. Ustabilitet hører ikke kun til naturens undtagelser, men er kodet ind i tilværelsens opbygning på alle niveauer: Fysiske, biologiske og samfundsmæssige. Kaos er kreativt, fordi små forskelle kommer til at skabe store forskelle. Men samtidig optræder kaotiske fænomener inden for regelmæssigheder, der kan formuleres matematisk eksakt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan KAOS forholder sig til KAUSALITET. Hvordan hænger kaos og orden sammen? Har kaos-teorien følger for filosofiske ideer om tilfældighed og frihed? Rummer kaos-teorien et nyt argument for indeterminismen? Giver kaos-teorien mulighed for en nyformulering af skabelses- og forsynstanken? Rimer teologi på meteorologi?