Bøger om Kapitalismekritik

Den slovenske filosof Slavoj Žižek fortsætter sine betragtninger om COVID-19-pandemien efter den internationalt roste corona-pamflet Pandemi! 1. I denne nye udvidede bog kommer han ind på de forandringer og psykologiske udfordringer, der har præget alle menneskers dagligdag i nu mere end et år, og som trods vacciner og tests vil præge os i lang tid endnu.Blandt andet berøres problemer for den globale fødevareforsyning på grund af mangel på arbejdskraft, især høstarbejdere i landbruget. Men også det ekstremt øgede pres på sundheds- og alt andet servicepersonale, som er en forudsætning for at vi kan opretholde en ‘hverdag’, får ord med på vejen.Altid åben for nye erkendelser viser Žižek via kritisk teori, pop-kultur og psykoanalyse, hvordan en foruroligende dynamik mellem viden og magt manifesterer sig i vor tids virusramte kapitalistiske system.

Den verdenskendte slovenske filosof Slavoj Žižek beskæftiger sig gerne med store emner og nu også med den globale pandemi. I denne helt aktuelle corona-pamflet, fuld af bemærkelsesværdige iagttagelser og kommentarer til den nye krise verden står i, forudsiger han udover almindelig solidaritet et fremtidigt behov for en ny slags kommunisme – forudsat, at vi mennesker kan blive klogere og lære af historien.“Žižek har en en teori om et hvilket som helst socialt eller kulturelt fænomen i vores tid og er en mester i kontraintuitive iagttagelser.” – The New Yorker“Vestens farligste filosof.” – The New RepublicSlavoj Žižek er en af verdens mest markante nulevende filosoffer og kulturteoretikere. Hans originale og ofte provokerende meninger og optræden udfordrer gængs tænkning og verdensforståelse på både højre- og venstrefløj. Žižek er erklæret marxist og lader sig inspirere af alle tidens kulturelle fænomener, ikke mindst film og medier – samt af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan.

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer ogmenneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayetargumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet,er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at dermå etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og eret manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideelintroduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende ogprofetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelleproblemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

Robinson-paradokset er en socialantropologisk og kapitalismekritisk undersøgelse af det moderne menneskes vilkår i en truet økonomisk globaliseret verden, og en introduktion til den radikale franske tænker François Flahault.

"Forbilledligt mesterstykke" Jørgen Carlsen, Altinget"Skrevet med kløgt og hjerteblod" Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Velskrevne essayistiske angreb på pengenes dominans" Peter Nedergaard, BerlingskePengene eller livet er en bog om dødssynden, som blev til en dyd – om hvordan grådigheden og de frie markedskræfter blev et styrende princip i vores samfund. Om hvordan nihilismen blev salonfähig og et brutalt menneskesyn voksede frem. Om en kapitalisme, der fik for meget magt.Pengene eller livet er også en insisteren på muligheden af et andet samfund – et samfund som på et bagtæppe af historisk indsigt skaber rum for etisk tanke og handling.Mikkel Wold (f. 1958) cand. theol. fra Københavns Universitet 1992; eksamen samme år i psykoterapi fra Hamburger Institut für Integrative Logotherapie und Existenzanalyse; sognepræst ved Marmorkirken i København fra 1994. Tillige lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 2008-18; bidragyder og forfatter til flere bøger om teologi, psykologi og samfundsdebat; medlem af Det Etiske Råd; underviser, foredragsholder.

Richard Kraft, en tysk professor i retorik, er rejst til Californien stålsat på at vinde førstepræmien i konkurrencen udskrevet af en Silicon Valley rigmand, der interesserer sig for teodicé-problemet – altså hvordan Gud kan tillade eksistensen af ondskab i verden. 18 minutters oplæg skal med ét slag løse alle Krafts egne problemer.Med mørk humor har Jonas Lüsher skrevet en veloplagt roman om brudfladerne mellem den gamle og den nye verden, klassisk dannelse og Silicon Valley, åndsaristokratisk arrogance og neoliberal ditto.Med denne sin blot anden roman vandt Jonas Lüscher Schweizer Buchpreis; hans ligeledes prisbelønnede og anmelderroste debutroman (der tilsvarende Kraft er satirisk kapitalismekritisk) findes også på dansk: Det barbariske forår.

Verden er i forandring, de gamle koordinater for klassekampen er ubrugelige, og sammenbruddet af den senkapitalistiske verdensorden er helt åbenlyst i gang, hvad enten man kan lide det eller ej.I forlængelse af en venstrekommunistisk tradition for historisk analyse og kritisk tænkning, fra Rosa Luxemburg over Karl Korsch og Walter Benjamin til Guy Debord og Jacques Camatte og frem til Roswitha Scholz, sætter vi fokus på klassekampens historiske og nuværende repræsentationsformer. Strejken, som vi ønsker at pointere med Luxemburg, er ikke blot et pressionsmiddel i kampen for bedre lønvilkår men en historisk specifik form for konfliktoptrapning i en uforsonlig klassekamp, der ændrer sig organisk i takt med kapitalakkumulationen. Spørgsmålet er så, om strejken fortsat har en rolle at spille i dag, hinsides traditionelle forestillinger om arbejderklassen og klassekampen?

Til dem, for hvem afslutningen på en civilisation ikke er verdens ende;Til dem, som ser opstanden som et gennembrud, i begyndelsen et gennembrud i dumhedens, løgnens og forvirringens organiserede rige;Til dem, som bag “krisens” tætte tågebanker aner en scene for operative indsatser, finter og strategier, og dermed også for modangrebets mulighed;Til dem, som slår fra sig;Til dem, der lurer på det gunstige øjeblik;Til dem, der er på udkik efter medsammensvorne;Til dem, der deserterer;Til dem, der holder ud;Til dem, der organiserer sig;Til dem, der vil opbygge en revolutionær styrke; en styrke, der er revolutionær, fordi den er følsom:Et beskedent bidrag til forståelsen af denne tid.

Penge. Magt. Korruption og begær. Vi De Unge er en moderne Kong Lear, der sprudler af energi og heftigt, men smukt afmålt raseri. Romanen byder på et alarmerende indblik i vor tids Indien, den opblomstrende religiøse nationalisme, sammenstødet mellem generationerne, livets intensitet og dødens evige nærvær. Det er vor tids tragedie – for tid og evighed. Vinder af The Eastern Eye Award for Literature 2019 & The Desmond Elliot Prize 2018“Frygtløst udhugger den sit eget territorium.”– Publishers Weekly“Afslørende. En af årets mest udsøgte og originale romaner.” – Sunday Times“Maler et billede af det moderne Indien, som vi ikke lige glemmer igen … en øjeblikkelig klassiker.” – The Times of India”Intens, detaljeret og opslugende … en opfordring til at skabe social forandring.” – The Asian Review of Books