Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Året er 1996. Den 26-årige Henrik Vankel er taget til Nord-norge, hvor han har fået arbejde som lærervikar. Han har det godt, indtil den dag det går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever.Med udgangspunkt i forholdet mellem Henrik og den unge pige Miriam fortælles her en besættende kærlighedshistorie. Men Ude af verden er også beretningen om en ung mands opvækst i Norge i 1980‘erne, historien om hans forældre og bedsteforældre samt et fabelagtigt generationsportræt.»Overvældende norsk roman-debut … Ude af verden er cremen af ny norsk prosalitteratur ... Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig.«– Svend Skriver, Kristeligt Dagblad»Bare læg jer til rette, for Knausgård holder ... Det er en pine og en lyst at vandre i dette Henriks hele hule helvede ... en pine for enhver, der har bare en rem af huden, som bogen kan piske på – og en lyst, fordi det er en lyst at læse, så mærkelig er litteraturen jo, når den lykkes. Og lykkedes, det er Ude af verden. »– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten»… virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge.«– Jens Andersen, Berlingske Tidende»Knausgårds murstensroman om Henrik Vankels kamp med skammen udfolder en suveræn fortælleteknik og store psykologiske ambitioner.«– Søren Vinterberg, Politiken
Femte bog af den selvbiografiske romanserie ‘Min kamp’ er skrevet med en voldsom kraft og oprigtighed. Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig. Forholdet til verden omkring ham ændrer sig også. Og således bliver dette, bog fem, en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.
I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives. I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.
Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar for at få råd til at skrive. I det nordlige møder han en helt ny verden med kolleger og elever, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i. Romanen skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og ofte uforløst blanding. Som i de forrige bøger stilles der skarpt - helt skarpt - på de bittesmå ting i menneskelivet.
Originale tankerækker og inspirerende overvejelser fra Karl Ove Knausgård, den norske forfatter, der indtog verden med kæmpeværket Min kamp."Formidable Knausgård" - 5 hjerter i POLITIKEN"Endnu en gang er vi som læsere vidne til Karl Ove Knausgårds minutiøst registrerende univers og helt unikke forfatterstemme", KRISTELIGT DAGBLAD"Karl Ove Knausgård er ikke bare en romanforfatter, men også en blændende essayist."- INFORMATIONDe 18 essays i "Sjælens Amerika" spænder fra ensomheden i Francesca Woodmans fotografier til hvad det egentlig vil sige at skide, fra billedet af Jesus Kristus i et ristet stykke toastbrød til massakren på Utøya, fra Hamsuns mislykkede mesterværk Mysterier til den nåde det kan være at se en død far blive begravet.Da Karl Ove Knausgård debuterede med romanen "Ude af verden" i 1998, havde han allerede fået udgivet artikler, essays og anmeldelser. Det essayistiske har været en drivkraft i alt det han skriver: originale tankerækker og inspirerende overvejelser om sammenhænge mellem det individuelle og det alt for ens, vores egen tid og historisk tid, kunst og ikke-kunst, idioten og det guddommelige.
Romanen "Alting har en tid" har tre spor: En dramatisk genfortælling af centrale bibeltekster, en diskussion af englenes væsen og historie og endelig beretningen om Henrik Vankel, som var hovedperson i Karl Ove Knausgårds debutroman "Ude af verden", som udkom på dansk i 2005.Gendigtningen af fortællingen om Kain og Abel og brodermordet samt fortællingen om Noas ark og syndfloden er fuldt udbyggede psykologiske romaner i sig selv; med deres nuancerede personportrætter og dramatiske pointer udgør de svimlende læsning.Den italienske engleforsker Antinous Bellori mødte selv to engle som elleveårig og viede sit liv til udforskningen af deres væsen og skæbne. Med udgangspunkt i den forskning redegør fortælleren for sine egne og Belloris tanker om englene.I den sidste del af "Alting har en tid" vender Henrik Vankel tilbage. Han er taget ud på en lille norsk ø, hvor han opholder sig i selvvalgt isolation i et forsøg på at bearbejde eftervirkningerne af sin forbrydelse fra romanen "Ude af verden", hvor han som lærer forførte en af sine elever.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.